Kategori: Events & Kultur

Sammen med Mogens Lykketoft (i pap) Nobels fredspris modtager Kailash Satyarthi (i kød og blod) og så lige en små 300 hundrede andre deltagere var jeg taget til Børnenes Dag i UNICEF i FN bygningen i frihavnen for at fejre børnekonventionens 26-års fødselsdag. Jeg har aldrig været med før, og jeg har set hen til dette arrangement i lang tid nu med store forventninger. Der var netværksfrokost til at starte med..
Hvor man kunne få sig lidt at spise og drikke inden der var oplæg i plenumsalen. Det var udsøgt at mingle med så mange forskellige mennesker der alle har samme interesse for børns rettigheder. Det er skønt at opleve hvordan ens professionelle baggrund står i skyggen af ens interesse for at skabe bedre vilkår for børn.
Der var 17 udviklingsmål at dykke ned i, så det var med stor interesse at vi skulle ned i plenumsalen..
Første indslag var en lille film fra UNICEF hvor børn forholder sig til begrebet fattigdom. Det var underholdende på en belærende måde, at lytte til hvordan børn opfatter livet hvis man er fattig. Jeg har omtalt den lille kampgange før – her.
Derefter skulle vi lige præsentere os selv for hinanden og beskrive hvad vi havde af forventninger til dagen og hvorfor vi var til stede. Det var en øvelse der skabte god stemning og kemi, men jeg er sikker på at jeg som opvarmer liiiige kunne ha’ bobbet det hele en 60-70% mere op uden at det skal være en konkurrence. Verner Kristiansen var en super ordstyrer der var på dagen som båede magtede at lave suveræne oplæg på dansk og engelsk samt små opsumeringer efter hvert indlæg – meget professionelt.
En videohilsen fra Mogens Lykketoft (på engelsk) som formand for FN’s generalforsamling samt en tale fra social- og indenrigsminister Karen Ellemann åbnede op for en dag med en masse indtryk og reflekterende input..
Det var selvfølgelig ingen tvivl om at dagens højdepunkt var talen fra Nobels fredspris modtager Kailash Satyarthi, der med sin “get angry” filosofi har fat i en stærk pointe med at folk der er sure, rasende eller forrykte over et emne har en måde at formidle deres budskab på som brænder igennem på en anden måde end hvis man ikke var “angry”. Det er utroligt at være vidne til en mand der igennem hele sit liv har viet det til at give undertrykte børn deres frihed tilbage..
Der var intet andet end LOVE fra salen til Kailash og det var virkelig en udsøgt fornøjelse at kunne være i selskab med en sådan historisk personlighed.
Nu skulle vi alle vælge to “laboratorier” som vi ville høre nærmere om ud af ti mulige og jeg valgte at blive klogere på begrebet CSR (Corporate Sustainability and Responsibility) der handler om bæredygtighed blandt firmaer og hvordan man tjener pengene og hvordan man bruger dem – altsammen på en bæredygtig måde..
Forfatteren Daniel Baun (tv.) og IKEAs substainability manager Jonas Engberg (th.) svarede på yderst kompetente spørgsmål fra et interesseret og spørgelystigt publikum. Vi havde desværre kun en halv time i hvert laboratorium, så de 30. min. fløj hurtigt afsted..
Sidste laboratorie var med forfatteren og debattøren Lisbeth Zornig Andersen, der talte om fattigdom og udsathed blandt danske børn. Det var en snæver, men ganske interessant debat, hvor bl.a. en meget velformulerende elev fra Langelinieskolen, der jo som bekendt er Danmarks første rettighedsskole og samme skole som Liva går på, fik formuleret nogle suveræne synspunkter fra et helt ungt menneskes vinkel..
Efter de to sessions i laboratorierne vente vi tilbage til den store sal for at høre lidt om hvad forskellige deltagere havde oplevet under laboratorie besøgende og især én dreng – også fra Langelinieskolen – var blevet meget inspireret af sin session hos Tomas Jensen om hvordan man tackler børnefattigdom i Cambodja. Det var for mig vidunderligt at høre hvor meget denne unge mand havde nået at reflektere over på så kort tid og det giver samtidig en dejlig tro på de næste generationer, når man som jeg, sidder som far og hører på hvordan det står til i verden og ikke mindst hvordan vi kan gøre det bedre..
Sidst men ikke mindst skulle et helt nyt tiltag se dagens lys i form af overrækkelsen af UNICEF prisen. Prisen har aldrig være givet før og gik til Per Schultz Jørgensen, som holdt en meget bevægende og medrivende takketale. Jeg kunne desværre ikke blive til at opleve Caroline Henderson og Rune Klan underholde, men jeg var også så mæt af fantastiske indtryk og input og glæder mig allerede til at lade mig inspirere til fremtidige tiltag for at støtte UNICEF og selvfølgelig verdens børn.

Som så mange andre artsy fartsy typer, har jeg også været forbi Louisiana og se udstillingen om den kreative japanske dame Yayoi Kusama. Udstillingen hedder Kusama i uendeligheden, og det kunne måske referere til de uendeligt lange køer der var under hele udstillingen til især de små rum med lys, vand og prikker, der er én af de helt store kendetegn for Kusama.
Efter at have stået i kø for at komme ind, kunne min kæreste og jeg, så stå i kø for at komme frem igennem udstillingen.
Det skal retfærdigvis siges at vi var kommet præcis kl. 11.00 lørdag, hvor museet åbnede og allerede dér, var der kø ud på parkeringspladsen.. bare for at komme ind.
Men hvis jeg tager den prikkede Ja-Hat på må jeg sige at selv udstillingen på ingen måde skuffede.
Det havde været fedt at kunne være inde i de små uendelighedsrum MERE end de 40. sek. som var sat af til hvert “hold” skarpt iagttaget af en livsforladt teenager, der havde fået lov til at tjene lidt ekstra skillinger som “dørmand” ved de små rum.
Jeg ved godt at der er MANGE mennesker på en sådan lørdag, men måske man kunne forvente at personal fra Louisianas side i det mindste udstrålede livstegn, når de var blevet ansat til at åbne en dør hvert 40. sekund.
Men tilbage til den prikkede Ja-Hat, så var der mange spøjse installationer at se på og en fantastisk stemning i alle Kusamas kreative påfund.
Det er vildt at man nærmest kan tage patent på at lave prikker og nærmest personificere polka-dotten som ens eget brand.
Efter at have været hele vejen rundt tog vi en tur til Fredensborg slot for at gå en tur i det efterårs-vidunderlige-Danmark. Vejret var fint og vinden ikke stærk eller kold, så efter en times gang rundt om slottet, sætte vi os godt tilrette i den lille sølvfarvet Ford C-Max og kørte hjem mod Nørrebro en masse spændende indtryk rigere.

En helt igennem super aften. Så enkelt kan det beskrives. Nadia og jeg var blevet inviteret ind til The Standard Jazz Club for at se den virtuose franske violinist Didier Lockwood blive genforenet med sin gode ven fra Paris Niels Lan Doky. En aften der skulle stå i improvisationens tegn. Og efter en varm velkomst og introduktion af Niels Lan Doky, der bl.a. fortalte at han har boet 23 år i Paris, bød vi alle den franske maestro, monsieur Lockwood velkommen på The Standards elegante intimscene. Vi havde fået pladser HELT oppe forest og det var virkelig en vild og syret oplevelse at se og ikke mindst FØLE jazz med violin og piano SÅ tæt på. Niels Lan Dokys fingre var “on fire” og Didier Lockwoods violinspil ligeledes. Ved hjælpe af et hav af pedaler, kunne Didier få sin violin til at lyde som alt, lige fra et keyboard til en kontrabas. Som publikum blev vi hvirvlet rundt i en tornado af stilarter og musiske afkroge, men fælles for det hele var kærligheden til jazz’en. Jeg har aldrig følt en jazz koncert, så intim før og det var også noget helt særligt efter koncerten at kunne købe et album af Didier selv – ovenikøbet med en personlig hilsen til Nadia og jeg – wow!

Først og fremmest skal der lyde et KÆMPE tak til alle Jer dejlige læsere, som har skrevet ind med det rigtige svar til oktober konkurrencen om at vinde et årsabonnement til Netflix. Der er 88 som har skrevet ind og 87 af Jer har svaret rigtigt på det spørgsmål jeg havde stillet: Hvad kan Liva bedst lide at se på Netflix?

A. Film
B. Serier

Det rigtige svar er selvfølgelig: B. Serier

Pga. den store interesse for konkurrence, har Netflix sørme givet mig lov til at trække hele  TO vindere i denne omgang – PLUS at lade mig lave en julekonkurrence også, hvor der igen kan vindes et årsabonnement til Netflix PLUS et Apple TV. Ja, du læste rigtigt, et Apple TV OG et årsabonnement til Netflix – WEE!

Men i denne omgang gælder det så TO vindere af oktober konkurrencen, og de to heldige asener er:

Lisbeth Hedeboe

OG

Natalie Gøttsche Jakobsen

Kæmpe STORT tillykke til Lisbeth og Natalie med Jeres Netflix årsabonnementer! Og også en STOR tak til ALLE Jer skønne læsere, for at have deltaget, jeg håber at julekonkurrencen bliver et lige så stort hit!

French Jazz Week kommer til København! Fra den 26. oktober vil det være muligt at opleve eliten inden for fransk jazz i anledningen af French Jazz Week, som afholdes på The Standard Jazz Club i København i samarbejde med den franske ambassade. Helt ekstraordinært gæster den berømte og epokegørende franske violinist Didier Lockwood festivalen. At Didier Lockwood gæster festivalen er virkelig et tegn på, at man gennem hele ugen vil kunne opleve det bedste inden for fransk jazz. Lockwood har altid været en beundret karakter inden for musikverdenen. En farverig omgang med jazzen, kunne være en god betegnelse for hans tilstedeværelse på scenen, som oftest præges af en imponerende legende kreativitet og samspilsevne.

På The Standard Jazz Clubs scene får Lockwood passende selskab af netop The Niels Lan Doky Trio. Ud over Lockwood og The Niels Lan Doky Trio, vil man gennem hele French Week kunne opleve det fineste inden for fransk jazz. Hele programmet kan findes på The Standards hjemmeside, og så lover jeg at komme med et indlæg når jeg har set den legendariske violinist skyde den af!

Kunne du tænke dig et årsabonnement til Netflix? Så læs med her, og deltag i min oktober konkurrence. Du skal svare på et MEGET simpelt spørgsmål, hvis altså du er en fast læser af DILF-bloggen..

SPØRGSMÅL: Hvad kan Liva bedst lide at se på Netflix?

A. Film
B. Serier

Skriv dit svar i kommentarfeltet nedenunder. Konkurrencen løber helt til lørdag den 31. oktober kl. 12.00 – hvor vinderen får direkte besked og annonceres på min Facebook-side.