Kategorier
Julen 2015

Glædelig Bagjul & Godt Nytår

NetflixBilledeJaaa! Bedre sent end aldrig. Jeg vil rigtig gerne takke, mine dejlige læsere af DILF Bloggen for et utroligt positivt og varmt 2015. Det har været skønt for mig at opleve den oprigtige interesse og engagement for mig og mine tøser. Jeg glæder mig allerede meget til at komme i gang med 2016 og dele en masse fantastiske oplevelser med Jer!

Ovenstående billede er fra den årlige Netflix Julestue, hvor alle fik taget et klassisk “familiebillede” til julekortet. Mit julekort er så blevet til et “glædelig-bagjul-og-godt-nytår-kort” istedet. Jeg er HELT vild med det billede og selvom de voksne tager sig godt ud, så er der vist ingen tvivl om at det er Liva og Alvadutti, der overstråler det hele.

Håber at du og dine nærmeste kommer godt ind i det nye år, og har du ligesom mig børn omkring dig nytårsaften, som kan have svært ved at holde sig vågen til årets sidste nedtælling, så se lige filmen nedenunder. Netflix har lavet en rigtig god løsning til, at børn i alle aldre, kan være med på en nedtælling til det nye år.. uden at skulle holde sig vågen til kl. 24.00 – Glædelig bagjul og godt nytår!

De varmeste og kærligste hilsner

Martin

Kategorier
Sport & Fritid

Mit 2. Halvmarathon

MIT2HMIkke fordi at jeg skal lyde som en parodi på en far med overskud, eller på anden måde sætte mig selv i større fokus end som så. Vil jeg alligevel rigtig gerne fortælle at jeg har løbet mit 2. halvmarathon – uden at det var planlagt. Jeg havde nemlig rendt rundt i lejligheden og ordnet en masse ting, gjort rent, ryddet op efter jul, flyttet lidt rundt i soveværelset og vasket tøj og lige pludselig kunne jeg se at vejret klarede op og det stoppede med at regne. TO dage med regn non-stop og pludselig var der opklaring og en smule lys at skue. Jeg smed ALT hvad jeg havde mellem hænderne og tog al mit løbegear på. Endte ud i at tage mine trailsko på der ikke lige er gearet særligt til at løbe på hårdt underlag som asfalt. Men jeg SKULLE bare ud og have lidt luft og mærke pulsen komme i vejret. Havde også savnet den ro og meditationsagtige mentale udrensning som løbeturerne giver mig, så afsted kom jeg.

Efter en 45 min. løb og et snørrebånd der var gået op, kunne jeg mærke at jeg var VIRKELIG godt løbende. Alle løbere ved hvad jeg mener, når man bare kan mærke dieselmotoren køre, og ingen små-skavanker at mærke. Jeg løb godt og fik pludselig idéen om at jeg da lige så godt kunne se om jeg kunne løbe et halvmarathon igen. Det værste som kunne ske, var at jeg måtte give op. Derfor fortsatte jeg og som mørket langsomt faldt på nærmerede jeg mig de magiske 20 km. Det er virkelig en mental fight at skulle gå fra 15 km til 20 km, men når man først har paseret de 15 km er der ingen vej tilbage. Jeg ville gerne komme under de 2 timer fra mit 1. halvmarathon og sørme om det ikke lykkedes!

Jeg er pavestolt af mig selv og her på 2. dagen har jeg næsten ingen stivhed i benene, men måske det kommer i morgen. Giv dig selv lidt tid til at studere mine data fra løbeturen, det er ganske interessant hvis man er glad for tider, puls, forbrænding og ikke mindst restitution.
mapHer kan du se ruten jeg løber oppe omkring Bispebjerg Kirkegård hvor der er et fantastisk track nærmest som var det skabt til formålet. Bemærk lige tiden under 2 timer: 1:59:29 🙂
HRPå denne graf kan du se min puls (rød), fart (blå) og de stiplede linier er henholdsvis gennemsnitlig puls (rød) og fart (blå.) Det første sted hvor graferne falder, er hvor mit snørrebånd går op og det 2. sted er hvor jeg skal stoppe for rødt lys på vej hjem..
RecoveryDen sidste graf syntes jeg er særligt interessant, da Polar (det pulsur/GPS jeg løber med) har udviklet en super fin analyse af hvor stort et træningspas jeg har været igennem og hvornår jeg er klar til at træne igen. Rigtig mange har en opfattelse af at løb er godt i store mængder, men her bliver man virkelig informeret om hvor stor en fysisk udfoldelse man har været igennem og hvor meget man anbefales at hvile/restituerer før man er klar til en lign. løbetur igen – bravo Polar!
zoomwildhorse2Her er de sko jeg løb mit 2. halvmarathon i. Et par Nike Zoom Wildhorse 2 der på ingen måde er gearet til at løbe SÅ langt på asfalt i. MEN, de klarede det rigtig godt og mine fødder har slet ikke lidt nogen form for overlast eller skade. Jeg kunne godt mærke at forfoden ikke havde samme dæmpning som ex. mine Nike Lunarglide 6 eller Nike Zoom Pegasus 30 og 32, men jeg kom helskindet igennem og det var helt klart det bedste. Jeg anbefaler helt klart Nike Zoom Wildhorse 2 i skoven og til de kortere ture i byen, de er nemlig fede når det har regnet eller regner, da de er meget nemme at rengøre og ikke særligt følsommer over for mudder, beskidt regnvand eller lign. Thumbs up Nike!

Du kan se min løberute “LIVE” her hos Polar!

Kategorier
Mad & Kage

Et Lille MasterChef-Tip Til Pizza’en

DSC_0018Vi kender det allesammen. Efter nogle heftige dage med fed julemad, har man aller mest lyst til en stor fed pizza. Normalt laver jeg dem selv, eller køber den hos den lokale pizzamand. Men nogle gange, som i dag, har jeg købt en gourmet-bag-selv-pizza i Fakta. Det allerbedste ved disse gourmet-pizzaer, er at al rucolasalaten kommer i en lille forseglet pose. Det er genialt. Jeg skal nemlig dele en lille MasterChef-hemmelighed med dig, så du kan få den helt optimale smagsoplevelse ud af din pizza. Du skal gøre følgende:

1. Tag den lille pose med rucolasalat i din hånd
2. Åbn din skraldespand
3. Smid den lille pose rucolasalat ned i skralderen

DSC_0019BUM! Så har du nemlig en super lækker pizza! Smid den i ovnen på 220 grader og hvis den VIRKELIG skal smage af noget, så skal HELE toppen af pizza’en dækkes af et tykt lag mozzarella – velbekomme!

Kategorier
Julen 2015

VINDEREN Af 1-Års Netflix PLUS AppleTV

netlfixjulVINDERSÅ kan den ikke trækkes længere! Jeg er meget stolt og super glad over den store deltagelse til konkurrencen om 1-års abonnement til Netflix PLUS et AppleTV. Der har været lige præcis 99 svar og deltagere og det er 11 mere end til min forrige Netflix konkurrence.

Spørgsmålet man skulle svare rigtigt på var hvilken to tv-serier som Alva er mest glad for, de to valgmuligheder var:

A: Rasmus Klump & Peter Pedal
B. Diego & Dora The Explorer

Det rigtige svar er selvfølgelig: B. Diego & Dora The Explorer – og det havde ALLE 99 af Jer svaret rigtigt på – FLOT!

Ud ad de 99 har jeg trukket en heldig vinder, og denne er..

Mie K.

KÆMPE STORT TILLYKKE! Du har vundet et årsabonnement til Netflix PLUS et AppleTV!

Tusind tak til ALLE som har deltaget, det sætter jeg rigtig stor pris på – tak!

Bedste julehilsner

Martin

Kategorier
Julen 2015

Julemandens Værksted

DSC_0001Det kommer faktisk bag på mig hvert år når der skal pakkes gaver ind. Det virker bare som om at der er MANGE flere pakker til børnene end da jeg selv var dreng. I de gode gamle dage var der enten én stor gave (en X-Wing) eller måske to gaver (en mellemstørrelse Lego ting og en mellemstørrelse Star Wars eller GI. Joe ting.) I dag er det bare den uendelige stime af pakker der bare aldrig holder op med at skulle pakkes ind. Jeg har allerede pakket 10 stk. ind som er i kælderen, og så mangler jeg lige lidt småpakker, som ikke er på billedet som du kan se, men SHIT hvor er der mange gaver altså. Man kommer virkelig i julestemning, men måske er det i overkanten. Jeg vil rose de mange legetøjsproducenter for at være blevet meget bedre til at producere gaver og især gaveæsker der signalerer monster value for money. Man kan sagtens finde tre enorme gaver for eks. kr. 500,- og dét kunne man altså ikke dengang jeg var dreng. Det må være vildt for børnene Juleaften, men jeg kan sagtens forstå hvis mange børn slet ikke kan forstå omfanget af den gaveregn som de kommer ind i når julen for alvor træder i karakter omkring den 23-24-25 hvor mange familier udveksler gaver på kryds og tværs af familiernes konstellationer. Jeg glæder mig til Jul, bestemt, men tror at næste år skal dæmpes en smule ned så der ikke er mere end en 3-4 gaver til hvert barn.. glædelig jul!
DSC_0003Har du nogensinde prøvet at pakke en gave ind med sådan en udfordrende facon..
DSC_0002Her er et lille udsnit af gaverne til Alva.. der står også nogle i kælderen. Nu køber jeg også gaver ind for min mor til tøserne, men alligevel.. fanme en vild fangst som 3-årig.

Kategorier
Events & Kultur Julen 2015

Dansettens Store Julebingo

MortenOgDansDer var satme skruet op for julestemningen da jeg i weekenden tog afsted til Dansetten i Espergærde for at få min debut som bingovært. Vi havde gjort det til en familieudflugt så vi var tre piger, min kæreste og jeg. Da vi ankom var Morten Remar i gang med det hyggeligste show og inden da havde der både været besøg af en trylle-drille-nisse og danseshow. Efter at alle gæster havde fået sig en hotter hos Harry’s Place var alle klar til at gå i gang med Dansettens Store Julebingo.
NissesjovTrylle-drille-nisse på spil..
Bingo3Vi skulle spille 10 spil, med 1 række, 2 rækker og fuld plade (3 rækker.) Så reelt var det 30 spil vi skulle tage hul på. Efter en lille time havde vi rundet de 5 første spil og tog derfor en velfortjent puster. Der havde været mange gode præmier og vindere i første halvdel, og flere spillere havde vundet hele to gange på samme plade. Nu skulle sidste halvdel af det store bingo show sættes i gang og stemningen var stadig lige så hyggelig om munter som i første halvdel.
Bingo1Spillene kom godt undervejs og især de unge drenge og piger var vilde med at spille bingo med de voksne. Dét var virkelig skønt at se hvordan de gamle dyder med fællesskab og gammeldags bingo kunne holde de tablet- og iphone- ipad-hungrende børn ved ilden som var det en helt ny must-have app fra Appstore. Hovedpræmien nærmede sig i det sidste spil nummer 10 og præmien var et gavekort til slagter Baagø på en stor 3kg frilandsgris og ditto til and. Min kæreste, Nadia, havde igennem alle spillene håndteret vores tre medbragte tøser, samt de fem plader vi spillede på. De fem plader var blevet til 4 lige for at holde multitaskingen på det mest optimale niveau. Og det tiende og sidste spil var ved at lakke mod enden og spændingen var på sit højeste da hvert tal kunne udløse det uigenkaldeligt sidste BANKO i det store julebingo show..
Bingo2 Pludselig råber jeg tallet “35” op og hvem andre end Nadia råber helt overrasket og nervøst “BANKO!”.. der blev lige helt stille i det lille forsamlingshus, da det virkede lidt for usandsynligt at bingo-opråberens kæreste skulle gå hen og vinde den store hovedpræmie for øjnene af alle de kære Espergærde medborgere.. men den var god nok, pladen blev tjekket og alle tallene var der og nu var vi altså vinderne af en stor lækker 3kg flæskesteg af frilandsgris. Der blev klappet og hyldet af de to hovedarrangører Mads og Louise, der havde lavet en fantastisk indsats og helt sikkert fast kommende tradition i Espergærde op til juletid. Jeg glæder mig nemlig allerede til næste år når der er Juleshow på Dansetten.
DansettenJulRigtig glædelig  jul!

Kategorier
Events & Kultur Julen 2015

Netflix Julestue

_1SN2384Ingen rigtig jul uden en julestue. Sådan blev det heldigvis også i år da Netflix havde inviteret Tøserne og jeg til deres hyggelige julestue. Der var virkelig skruet op for den søde julemusik og stemning, med gløgg, æbleskiver og godteposer til børnene. Vi dansede både om juletræet og sang en helt speciel julesang som du kan se nederst i indlægget. Det var SÅ sejt at se at Julemanden, var en pige, og skønt at se så mange børn hygge sig helt uden at kende hinanden på forhånd. Der blev taget en masse billeder som du kan se nogle af her..
_1SN2351Nissefar og nissemor, eller er det nissemor og nisseprinsessen.._1SN2360Her ser vi Kong Julien og hans yndlingssang som vi sang også og som du kan se nederst.. _1SN2373Der blev selvfølgelig danset om juletræet..  _1SN2400Og givet små gavegodteposer ud af Julemanden/damen.._1SN2396Og Alva fik sig også en lille julegave og en kæmpe juleoplevelse med hjem..

https://youtu.be/WYmOq-Cm7Oo

Husk at du kan deltage i DILF Bloggens store julekonkurrence, hvor du kan vinde et årsabonnement til Netflix samt et AppleTV. Du kan deltage lige her: LINK: dilfbloggen.dk/julekonkurrence-vind-1-aars-netflix-plus-appletv

Kategorier
Tøserne

Alvas Verden

Alvadut_01Her er Alva. Alva kan godt lide at tegne. Derfor har jeg sat en stor kop med farveblyanter frem på bordet. De står der hele tiden. Så kan Alva nemlig tegne præcis når hun vil, og det vil Alva rigtig tit. Det har virkelig gjort en stor forskel at farverne er så tilgængelige for hende. Hun tegner ofte lige når hun er kommet hjem fra børnehaven. På ovenstående billede kan du se hvordan det ser ud når jeg kigger på hende, med sin ‘Nin, to dutter og en chokolademad og nedenunder kan du se hvordan jeg tror at Alva har det når hun tegner. Hun er er nemlig helt i sin egen verden når hun tegner.. SÅ dejligt at se og opleve!
Alvadut_02Alvas Verden..

Kategorier
Mad & Kage

Bling Bling Boller

DSC_0027Der var stor koncentration i køkkenet i går. Vi lavede fødselsdagsboller, eller jeg havde lavet dejen, så alle tøserne kunne gøre det sjove og nemme, nemlig at pynte bollerne med glasur og bling bling. Liva var meget koncentreret og fokuseret igennem hele processen, hvor Alva var mere den observerende type. Min kæreste var også i fuld fokus og koncentration, så den eneste der sådan rigtigt kunne slappe af var faktisk mig. Der opstod selvfølgelig lidt spændinger omkring hvilket drys og pynt, der skulle bruges hvor og i hvilke mængder og så var glassurens tykkelse også en stor beslutning for de to pynteprinsesser Liva og Nadia. Det blev til nogle super flotte fødselsdagsboller og Liva havde virkelig lagt sig i selen for at få det perfekte resultat – bling bling boller er noget der holder!
DSC_0020Stor fokus og koncentration i køkkenet – især hos Alva 🙂
DSC_0029Liva pynter hver en bolle som var det et lille kunsværk, SÅ flot!
DSC_0031TADAA! Her er så det færdige resultat af Livas kreative indsats!

Kategorier
Sport & Fritid

Mit Mandagshalvmaraton

MIT1HMDet var på ingen måde tilsigtet eller bevidst at jeg mandag eftermiddag løb mig et halvmaraton. Jeg havde været rigtig lang tid om at komme i tøjet – og tro mig, når det er under 10 grader, så kan det godt være lidt af et projekt at tage alle de forskellige lag på i den rigtige rækkefølge, inkl. pulsmåler og ur. Jeg havde bare tænkt mig at løbe min normale rute oppe ved Bispebjerg kirkegård hvor der er 2 km op til fra hvor jeg bor på Nørrebro. Det er nemt fordi der er en “bane” som er lidt over en kilometer og det er virkelig som om at det er bevidst lavet med to langsider og det hele. Når man så er på kirkegården, så skal jeg bare tælle omgange og normalt skal jeg tage 6 omgange og så tilbage igen, så har jeg løbet mine 10 km. Det tager normalt en lille time.

Denne gang løb jeg helt ubesværet selv efter de 10 km. Jeg kan godt få lidt ømhed omkring lysken når jeg kommer på den anden side af de 10 km, men denne gang var der intet at spore. Jeg tog derfor et par runder mere og begyndte så at løbe hjemad. Da jeg så kiggede på uret og så at jeg var oppe på 17 km og mine ben og krop var i top, tænkte jeg bare at nu fortsætter du bare rundt om blokken indtil du rammer de 21,5 km som er halvmaraton distancen. Efter to timer var den der og selvom det VAR hårdt de sidste 3 km, så var det ikke sådan at jeg var ved at dø. En KÆMPE sejr for mig selv og en super vigtig brik i min træning og kropsforståelse – JUBII! Det er virkelig en fed ting at flytte ens grænser og opturen holder ved MEGET længere end ved en ellers god lang løbetur.

Jeg har listet mine data herunder fra Polar. Hvis man er nørd med sine træningspas, så er det god info, så her er lidt til de nørdede læsere eller dem der gerne vil blive klogere på hvordan ens krop kan reagere under 2 timers løb. Polar arbejder også med et suverænt Recovery system, der fortæller en hvornår man er fuldt restitueret til næste træningspas. Efter min mandagshalvmaraton, er det med god samvittighed at jeg først er fuld klar til en ny løbetur tidligst på fredag!
Screen1Rutens info samt data. Du kan klikke på billedet og gense min tur hos PolarScreen2Min puls samt hvilke Heart Rate Zones jeg har ligget i undervejs. Nedenstående kan du se tiderne for hver kilometer jeg har løbet (nørdet)Screen3 Screen4 Screen5Lille opsumering, med fokus i højre hjørne under Training Load, der fortæller mig at jeg først er klar igen om 8 dage, da jeg har gennemført en træningsmængde der kategoriseres som Extreme – hurra for god samvittighed og Polar, nu skal der spises juleknas og godter!