Jeg har en tilståelse. Før jul talte jeg mine løbesko op. resultatet var ikke noget jeg er stolt af.. og dog. Det er blevet til 12 par Nike løbesko. Til mit forsvar vil jeg sige at jeg er super skarp til at finde dem på udsalg over nettet eller på outlet til en gennemsnitlig pris på kr. 500,- pr. par – og det er altså allesammen sko der koster omkring og lidt over en tusse.
Anyway, 12 par sko er mange, men hvis nu jeg kan holde mit nytårsforsæt er det slet ikke så galt. Jeg vil nemlig prøve at se om jeg kan løbe et halvmarathon HVER måned, selvfølgelig i et par af de 12 sko, så ALLE par kommer til at stå distancen på de 21,5K.
Hvis jeg kan holde det løfte mod mig selv, vil jeg være en stolf mand når vi kommer til december 2016. 12 halvmarathon på et år, lyder ganske flot i mine ører. Nu har jeg allerede løbet mit 3. halvmarathon, så tre par er allerede kommet i mål, og jeg har mulighed for at springe en måned over HVIS nu der skulle komme en forhindring op i én af månederne.
Mit 3. halvmarathon, var faktisk bedre end mit 1. HM og mit 2. HM, så det kan jeg kun være godt tilfreds med. Det var nemlig koldere end de to forrige og jeg lagde også ruten lidt om undervejs for at se om de gav mig lidt mere drive til at løbe bedre. Det gjorde det og det er jeg sq lidt (meget) stolt af!
Her kan du se at ruten var anderledes end min normale rute omkring Bispebjerg kirkegård. Hvis du trykker/klikker på billedet kan du se hele ruten “relive” hos Polar, det er en ganske fed feature.
Omgangstiderne har jeg delt op i 2K istedet for 1K, da der er lidt mere overskueligt. Jeg er særligt glad for den meget stabile pulsgennemsnit mellem 153-163 (bpm)
Det var disse røde lyn der bar mig igennem mit 3. halvmarathon og de var fantastiske. Nike Lunarglide 6 FLASH.