Kategorier
Bolig & Indretning Life of DILF

Bag Om Knald For Danmark

DSC_0814Da jeg forleden var blevet spurgt, af produktionsselskabet Strong, om jeg havde lyst til at være opvarmer på en lidt anderledes tv-produktion, sagde jeg selvfølgelig ja, men havde slet ikke regnet med at studiet ville være SÅ anderledes. Det hele blev filmet og optaget i en gammel radiatorfabrik ude i Teglholmen og publikum sad ikke i en foyer, men på opstillede bænke i en KÆMPE forhal. Toiletterne var af festival typen og der var slet ikke varmt som der ellers plejer at være ved alle tv-produktioner. Faktisk var der koldt, så det galt om at skrue op for fællesskabet og fælleshyggen som opvarmer. Publikum var dejligt imødekommende og havde taget varmt tøj og en masse Ja-Hatte på, hvilket var skønt at arbejde med. Normalt sidder man ned til en tv-produktion, altså som publikum, men til “Knald for Danmark” skulle alle stå op og tilmed bevæge sig frem og tilbage alt efter hvilket studie/scenario som værterne Mads Steffensen og Ulla Essendrop befandt sig i. Det kan normalt godt være lidt af en mundfuld at skulle arbejde med et bevægende publikum under en live produktion, men det fungerede altså suverænt.

Jeg har taget lidt billeder af hele setup’et, så du kan se hvordan det ser ud når man laver fjernsyn. Det ser jo altid fantastisk ud hjemme foran flimmerkassen, men i virkeligheden ser det altså meget anderledes ud, se selv..
DSC_0803Fra denne vinkel ser “børneværelset lidt ufærdigt ud..
DSC_0802Men når man kommer tæt nok på, lissom kameraerne, bliver det helt perfekt..
DSC_0804Her kan man se samtalekøkkenet og børneværelset..
DSC_0805Og ser man det fra fotografens vinkel, kan man også skimte soveværelset for enden..
DSC_0807Soveværelset som var stylet i en lækker gul varm farve som gav en masse hygge og stemning til monopolet..
DSC_0813Monopolet som bestod af Bubber, Pernille Rosenkrantz-Theil og Emil Thorup.
DSC_0808En anden vinkel af køkkenet viser den skarpe og meget varme lyssætning..
DSC_0809Her kan du se hvordan hele loftet på børneværelset, er én stor lyssætning..
DSC_0806Foran de tre scenarier/studier var der en togskinne kaldet en dolly, hvor kameraet kan køre på..
DSC_0811Og sådan ser det hele ud lidt fra afstand, i midten skal publikum så stå under hele showet..
DSC_0812Sådan dér, nu er det lige før at Knald For Danmark går i luften – LIVE!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *