Efter at have oplevet og set en masse unikke værker (læs indlægget her), var det blevet tid til at bevæge sig opad mod den måske største attraktion i ARoS, nemlig regnbue panorama cirkelgangen, med den smukke 360 graders udsigt ud over smilets by. Lige inden trappen til toppen fandt vi et særligt spejl med en masse runde spejlelementer. Det vendte op og ned på det hele og hvis du ser godt efter kan du sagtens se os i de små kugler..
Derefter begyndte opstigningen til toppen og den smukke udsigt. Vi var heldige med vejret og at der ikke var så mange mennesker – og sikke en syn det var at gå rundt bag de farvede glas og beskue Aarhus..
Næsten alle tager billeder af udsigten, arkitekturen og værket og det er altså også en simpel genial installation som pryder toppen af ARoS, det er virkelig også et MUST at opleve denne happening..
Som du kan se her, var der bestemt ikke mange mennesker på den ellers solbeskinnet dag, så vi var meget heldige med vejrforholdene..
Der blev taget billeder den ene vej..
Og den anden vej fra..
Og så lige fra den ene vej igen, men vi var ikke de eneste der tog billeder. Vi spottede lige to ældre damer som stod nede på terrassen og tog en moderne selfie af dem selv, SÅ skønt at se..
Er det ikke bare skønt? Efter at vi begge havde taget et panorama billede med mobiltelefonerne, skulle vi også ud på terrassen og have lidt frisk luft inden vi skulle ned og se Den store dreng aka Boy og så selvfølgelig finde den tissende kone i vinglas..
Nadias panorama billede blev bedst, så det er hende der skal have æren for dette fotografiske mesterværk..
Udsigten var i sig selv umulig at fotografere så det kommer til sin ret, men jeg var heldig at fange nogle skyformationer reflektere i ruderne på denne flotte måde..
Vi tog en lille pause, drak noget vand og bevægede os ned mod den nederste etage for at se Den store dreng og finde det provokerende billede som hang på ARoS’ facade, med den tissende tissekone i glas..
Vi fandt hurtigt Den store dreng og han er virkelig et fascinerende skue om man er langt fra eller tæt på..
Detaljerigdommen er helt utrolig, hudoverflader, hudfolder, øjne, vipper, negle.. ALT ser bare helt naturligt ud, bare kæmpe, kæmpe stort..
De sidste udstillinger vi så var De 9 Rum, som i titlens bogstavelige forstand bød på ni helt forskellige oplevelser i hver deres rum. Det er næsten umuligt at beskrive en opfattelse af rum, men jeg vil fremhæve et lille rum der gjorde brug af spejle til at skabe uendelige reflektioner og lege med hjernes opfattelse af dybde blot ved hjælpe af spejle og lys. Virkelig fedt at dette kunne skabes på små 8 km2, men det er jo det magiske ved kunst, at det har evnen til at fange og fascinere med få men stærke midler. Fuldstændig som billedet af den tissende dame, som vi ENDELIG fandt under udstillingen med den meget sigende titel: WHAT’S LEFT (IS REPUBLICAN PAINT) – NINE SISTERS..??
Billedet, der skuffende nok ikke har nogen titel, forestiller den nøgne billedkunstner Elke Krystufek, der i et feministisk og løssluppen øjeblik tisser ned i et vinglas. Claus Carstensen er kunstneren bag som du også kan se et interessant videoportræt af her. Jeg er blevet en stor oplevelse rigere, med besøget på ARoS og jeg kan KUN anbefale af man ligger vejen forbi en dag. Det er en fantastisk udstilling og det er skønt at kunne få disse oplvelser på dansk jord. Vi brugte over to timer derinde og havde allerede gået rundt i Aarhus’ gader en times tid inden, så det gjorde godt at komme tilbage til den lille C-Max og få benene hvilet for derefter at køre til Aalborg og nyde to dage mere i det danske land for derefter at vende snuden tilbage til Sjælland, København og Nørrebro – der også kan byde på en masse kultur, kunst og farverig graffiti. En skøn tur med masser af oplevelser fuldstændig på højde med en tur til udlandet – bare her i lille Danmark.
Kategorier