I dag skal jeg ud på en af mine meget priviligeret opgaver som opvarmer for DR’s legendariske debatprogram Debatten. Jeg har stået for opvarmingen de sidste to år og det er virkelig en udsøgt fornøjelse at opleve den unge energiske redaktion og ikke mindst Clement Kjersgaard udføre programmet til UG HVER gang. Jeg har været opvarmer på utallige tv-produktioner ex. Live fra Bremen, Hvem vil være millionær, Stjerne for en aften, Stjerner på stribe etc. men dét som er helt særligt ved at lave Debatten, er at folk altid er så cool og ikke mindst afslappet. Der er aldrig panik eller stress og det er sq vildt med en liveproduktion i en time med 10-12 debattører og kun én vært til at styre slagets gang. Sidste torsdag bemærkede jeg dog en ny ting jeg ikke havde lagt mærke til før, nemlig at alle medarbejderne på Debatten kører på cykel til arbejde og at ALLE parkerer deres cykler lige ude på gangen foran studiet ved Studie 6. Jeg må være ærlig og sige at det kommer bag på mig, men måske er det hemmeligheden bag den professionelle udstråling og afslappethed. Folk er ikke bare cool og afslappet, folk er simpelthen udmattet og trætte efter en lang cykeltur på arbejde, og tanken om at skulle cykle hjem også, gør at folk tager det en anelse mere med ro PÅ arbejde end andre steder. Jeg personligt kører derud i bil, men måske jeg skulle prøve at tage cyklen derud en dag for at se om jeg fik samme professionelle og afslappet udstråling. Dog skal det jo lige siges, at jeg jo i mit virke som opvarmer skal forekomme en smule mere frisk og hype end en kameramand, så måske det er bedst jeg tager bilen. Ja, jo, jeg tager bilen.. det er bedst kan jeg mærke!
Kategorier





