Kategorier
Life of DILF Tøserne

Den Nye Legeplads – Vol. 2

Forleden, da det ikke stod ned i stænger som i dag, hvor Hvor Herre virkelig straffer folk i Hovedstaden med massive mængder nedbør, var jeg med tøserne ude at kigge på den gode gamle legeplads der er ved at blive renoveret. Legepladsen ligger i gården hvor jeg bor på Nørrebro, og jeg har talt lidt med den rare selvstændige tømrer/snedker som går og laver den nye legeplads, selvfølgelig i naturtræ. Jeg har talt lidt med ham om hvor svært det skal være for børn i 2-3 års alderen at komme op og få en tur på rutschebanen og dér er vi ikke helt enige. Jeg er klart tilhænger af at en rutshcebane skal være tilgængelig lige så tosset som man vil uden at skulle igennem flere Cliffhanger-udfordringer, når nu man kun er en to-tre år gammel. Den gode snedker/tømrer er som sagt af en lidt andet opfattelse og mener godt at børn må få en lille udfordring når de er på legepladsen. Han har selv to børn på samme alder som Alva og Liva – altså 2 og 8 år – så han ved selvfølgelig hvad han taler om. Som det var FØR, kunne Alva bare tage en stige op og så køre ned at rutschebanen, hvor nu på den nye legeplads, altså EFTER, skal hun kravle op ad en rebstige, klatrevæg, planke-med-reb og DEREFTER over en balancebro med torvenet på hver side.. altså jeg siger bare at hvis den rutschebane står øde hen efter åbningen pga. sværhedsgraden er FOR høj, så skal jeg nok selv have en lille stige med så Alva kan få sin rutschebanetur. Anyway, vi glæder os ALLE til at den gode tømrer/snedker bliver færdig med Den Nye Legeplads og alt ser da også dejlig skønt ud i behandlet naturtræ.

IMG_20141101_135917 IMG_20141101_135929 IMG_20141101_135941 IMG_20141101_135951 IMG_20141101_135838 IMG_20141101_135827
IMG_20141101_135816 IMG_20141101_135804 IMG_20141101_135749