Kategorier
Life of DILF Tøserne

Violetta Digital Cards

Som lovet til Liva skulle vi i går i Toys’R’Us efter skole for at købe de meget eftertragtede og ikke mindst interaktive Violetta Digital Cards. Det er altså et samlekort i stil med almindelige fodboldkort, men da disse er interaktive med en iPad, kan hvert kort scannes via iPad’en og åbne op for en sang eller andet sjov i Violetta app’en. Hver pakke koster kr. 50,- og Liva var nærmest elektrisk da vi endelig nåede frem. Vi gik lidt rundt og ledte efter kortene og pludselig river Liva mig i armen og råber: “SE FAR!” Foran os ligger der en Violetta Digital Card samlemappe MED to poser Digital Card i. Jeg tror nok lige at der var en vis prinsesse som var ved at dehydrere lige midt i Toys’R’Us og selvom jeg er stærk i min overbevisning om ikke at bukke under for børn der plager, kunne jeg ikke sige nej til samlemappen da Liva med store bedende øjne spurgte: “Ej, far.. må jeg godt få den?” En halv time senere var vi hjemme på Nørrebro igen, og hele afenen gik med at sætte kortene ind i mappen, scanne dem igen og igen, og så tjekke videoer og meget andet med Violetta over YouTube. Det er sørme svært at holde sin blog bare en anelse maskulin med to små tøser i sit liv der er tiltrukket af alt hvad der er pink, lyserødt, lilla eller sart rosa, tror jeg skal besøge en Harley-Davidson butik en af dagene eller købe en paintball gun.

IMG_20141003_213908 IMG_20141003_213743 IMG_20141003_213715 IMG_20141003_213634 DSC_0245 DSC_0244 IMG_20141003_214007

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *