Onsdag også kaldet byttedag er en dag hvor man lige har lidt mere overskud på kontoen fra om morgenen af end ellers. Ikke fordi man ser rasende frem til at skulle være alene, men fordi man gerne vil have det sidste ud af sine tøser om morgenen inden man afleverer dem i skole og vugger. Det gjorde jeg også i dag og vækkede tøserne med fjollesang, der i første omgang var til stor irritation for Alva som begyndte at sparke/cykle med sine små ben ud efter far. Men da jeg så begyndte at rose hende for at kunne cykle SÅ stærkt om morgenen helt uden at have fået morgenmad vågnede Liva ved at grine og så begyndte Alva selvfølgelig også at grine. De kom hurtigt ud af dynerne og fik tøj på med det samme og dernæst gik det afsted mod Livas skole som er første stop. Liva var i hopla da hun havde en legeaftale med en veninde som hun havde glædet sig meget til. Så kys og farvel til far og så manglede jeg kun at aflevere Alvadut i vugger. Hver dag går vi forde den store edderkoppegynge hvor jeg altid siger nej til at hun kan få en tur. Ikke fordi jeg er decideret led, men fordi det er sådan med børn at hvis man først har givet lov ÉN gang så er det pr. defination generaliseret inde i barnets hoved til at være den nye regel for HVER dag. Men i dag på store byttedag, tænkte jeg.. okay. Alva var helt paf over at hun fik lov og den positive energi holdt helt ind i på hendes stue Troldehøj hvor hun løb rundt og kunne sige farvel til far med højt humør. Nu er det så blevet voksentid, indtil tøserne kommer igen, og det glæder jeg mig til – altså begge dele.
