Kender du det som forældre at man tænker: “jeg tror sq at jeg henter ungerne tidligt i dag og overrasker dem med en lang hyggedag” og hvis ja, så ved du også hvor kæmpe nedtur det er at blive mødt med en: “Eeeej, skal jeg allerede hjem..” attitude, når man selv glad i låget og med Ja-Hat på tropper op i skolen, fritten eller vuggeren for at hente. Det var præcis hvad der skete for mig i går. Ikke i Livas skole, men ovre i Alvas vugger. Liva og jeg kom glade for at hente Alva, der lige var ved at tage sit regnsæt på ligesom de andre børn. Og da det gik op for hendes lille hoved at nu havde hun kæmpet en brag kamp med selv at få regntøj på UDEN at få den store præmie, nemlig legepladsen, så var der kun ét flæs at stille op, nemlig det store bæ-fjæs og den kæme Nej-Hat. Det blev bestemt ikke nemmere da Liva stemte i og sagde: “Ej, far please kan vi ikke være her lidt, jeg vil så gerne lege med de små børn også.” Hvis jeg der havde kongetrumfet og sagt NEJ, så havde jeg jo haft ikke bare ét, men TO børn i bilen med kronisk bæ-fjæs og kæmpe Nej-Hatte. Så lige der kunne jeg mærke hvordan jeg fik sagt.. okay, men så ikke mere end en time. Tøserne blev glade og jeg satte mit ud på legeren og kiggede på tøserne have en fest. Lidt dumt at jeg kun havde iført mig selv mine Jesus-sandaler fra Birkenstock, hvilket betød at jeg måtte gå en del rundt for ikke at fryse til is nede i sandalerne. Det var vildt at se hvor stor en tiltrækningseffekt Liva havde på de mindre børn, og hun gjorde virkelig et godt stykke arbejde med at underholde mange af de små størrelse med en dobbelt-gynge-tur ovre på gyngestativet. Faktisk vil jeg gå så langt og sige at hun har noget medfødt talent for det at passe børn, så måske kan jeg se frem til en teenagepige som tjener sine første lommepenge ved at babysitte i en alder af 9-10 år, eller ligefrem at Liva bliver den første 15-årige som bliver headhuntet til at være pædagog assistent i en vuggestue. Men når alt kom til alt, var det nu helt okat at havde været taget til fange i vuggeren.
