Den længe ventet sommerfest, som jeg skulle til i går og havde glæder mig utrolig meget til at være en del af, viste sig at have et par esser oppe i ærmet som jeg slet ikke havde set komme. For det første, var det en meget fint anlagt sommerfest med opdækkede borde, mange mennesker i grupper og helt igennem vidunderlig mad, bl.a. sortfodsskinke, som jeg skal være ærlig at sige, at jeg på ingen måde kendte noget til inden. Jeg var i casual sort tøj og røde Supras, ganske som jeg plejer intet nyt ved det. Det som til gengæld viste sig at være meget nyt ved denne sommerfest var, at det viste sig ikke at være en helt almindelig sommerfest, men et vaskeægte.. SURPRISE BRYLLUP! Ikke surprise bryllup som i at bruden og gommen ikke vidste noget, men surprise fordi at vi, som de inviterede ikke vidste noget. Jeg har aldrig været til et sådan bryllup før og det var så stor en oplevelse for mig at få lov til at være en del af, så jeg virkelig blev helt varm om hjertet. Det blev en skøn, skøn sommerfest med mange musikalske indslag, børn som lavede stand-up og god musik og taler. Så mit ligegyldige dilemma om hvorvidt jeg skulle holde min sunde livsstil i hold denne aften blev selvfølgelig til et nej. Når man er så priviligeret at være inviteret med til en sådan livsbegivenhed for to mennesker man holder så meget af, så er der kun én ting at gøre, nemlig at skåle på kærligheden og feste igennem med det lykkelige par og deres udvalgte nærmeste. Sikke en sommerfest med surprise, og selvom den bliver hård i dag, at skulle hente tøserne og køre Liva til kvartalsfødselsdag, så er det alle kalorierne og de små polske tømmermænd værd for love is in the air!
Kategorier





