Kategorier
Rejse

Artsy Fartsy Roadtrip 2

DSC_0795Efter at have oplevet og set en masse unikke værker (læs indlægget her), var det blevet tid til at bevæge sig opad mod den måske største attraktion i ARoS, nemlig regnbue panorama cirkelgangen, med den smukke 360 graders udsigt ud over smilets by. Lige inden trappen til toppen fandt vi et særligt spejl med en masse runde spejlelementer. Det vendte op og ned på det hele og hvis du ser godt efter kan du sagtens se os i de små kugler..
DSC_0783 Derefter begyndte opstigningen til toppen og den smukke udsigt. Vi var heldige med vejret og at der ikke var så mange mennesker – og sikke en syn det var at gå rundt bag de farvede glas og beskue Aarhus..
DSC_0793Næsten alle tager billeder af udsigten, arkitekturen og værket og det er altså også en simpel genial installation som pryder toppen af ARoS, det er virkelig også et MUST at opleve denne happening..
DSC_0796Som du kan se her, var der bestemt ikke mange mennesker på den ellers solbeskinnet dag, så vi var meget heldige med vejrforholdene..
DSC_0799Der blev taget billeder den ene vej.. DSC_0801Og den anden vej fra..
DSC_0798Og så lige fra den ene vej igen, men vi var ikke de eneste der tog billeder. Vi spottede lige to ældre damer som stod nede på terrassen og tog en moderne selfie af dem selv, SÅ skønt at se..
DSC_0806Er det ikke bare skønt? Efter at vi begge havde taget et panorama billede med mobiltelefonerne, skulle vi også ud på terrassen og have lidt frisk luft inden vi skulle ned og se Den store dreng aka Boy og så selvfølgelig finde den tissende kone i vinglas..
received_948350681852993Nadias panorama billede blev bedst, så det er hende der skal have æren for dette fotografiske mesterværk..
DSC_0787Udsigten var i sig selv umulig at fotografere så det kommer til sin ret, men jeg var heldig at fange nogle skyformationer reflektere i ruderne på denne flotte måde..
DSC_0791Vi tog en lille pause, drak noget vand og bevægede os ned mod den nederste etage for at se Den store dreng og finde det provokerende billede som hang på ARoS’ facade, med den tissende tissekone i glas..
DSC_0820Vi fandt hurtigt Den store dreng og han er virkelig et fascinerende skue om man er langt fra eller tæt på..
DSC_0823Detaljerigdommen er helt utrolig, hudoverflader, hudfolder, øjne, vipper, negle.. ALT ser bare helt naturligt ud, bare kæmpe, kæmpe stort..
DSC_0825De sidste udstillinger vi så var De 9 Rum, som i titlens bogstavelige forstand bød på ni helt forskellige oplevelser i hver deres rum. Det er næsten umuligt at beskrive en opfattelse af rum, men jeg vil fremhæve et lille rum der gjorde brug af spejle til at skabe uendelige reflektioner og lege med hjernes opfattelse af dybde blot ved hjælpe af spejle og lys. Virkelig fedt at dette kunne skabes på små 8 km2, men det er jo det magiske ved kunst, at det har evnen til at fange og fascinere med få men stærke midler. Fuldstændig som billedet af den tissende dame, som vi ENDELIG fandt under udstillingen med den meget sigende titel: WHAT’S LEFT (IS REPUBLICAN PAINT) – NINE SISTERS..??
DSC_0826Billedet, der skuffende nok ikke har nogen titel, forestiller den nøgne billedkunstner Elke Krystufek, der i et feministisk og løssluppen øjeblik tisser ned i et vinglas. Claus Carstensen er kunstneren bag som du også kan se et interessant videoportræt af her. Jeg er blevet en  stor oplevelse rigere, med besøget på ARoS og jeg kan KUN anbefale af man ligger vejen forbi en dag. Det er en fantastisk udstilling og det er skønt at kunne få disse oplvelser på dansk jord. Vi brugte over to timer derinde og havde allerede gået rundt i Aarhus’ gader en times tid inden, så det gjorde godt at komme tilbage til den lille C-Max og få benene hvilet for derefter at køre til Aalborg og nyde to dage mere i det danske land for derefter at vende snuden tilbage til Sjælland, København og Nørrebro – der også kan byde på en masse kultur, kunst og farverig graffiti. En skøn tur med masser af oplevelser fuldstændig på højde med en tur til udlandet – bare her i lille Danmark.

Kategorier
Rejse

Artsy Fartsy Roadtrip

DSC_0791I den vilde stand-up tid, med FBI-klubtours, turnéer og Talegaver til børn, har jeg set mangt og meget af det danske land. Det har dog primært været byernes gågader, kulturhuse, shoppingcentre, hoteller og diverse Burger Kings der er blevet set og besøgt. Næsten aldrig kunstudstillinger, museer eller monumenter. Jeg er nok blevet mere videnbegærlig de sidste par år, og ser hellere at jeg lærer endnu mere om mit eget land og folkefærd end at tage til et hærgret turist land der engang havde en kultur for at komme tomhændet hjem. Min viden om Danmark kan jeg give videre til mine børn, familie og venner og det er altid nemmere at sige: “dét skal i se” når det ligger i Danmark eller eksempelvis Egypten. Nuvel har det ikke just været en sommer fyldt med hedebølger eller solskinsdage, men Danmark i sig selv er vokset op på gråvejr og utilstrækkelighed, så alt man finder af seværdigheder er vel på én eller anden måde tilpasset denne dagligdag og dermed evnen til at overskygge det grå og gøre det hvidt. Således opmuntret og opsat på at finde det danske kultur guld, tog jeg afsted mod Fyn på en lille roadtrip med min kæreste. Vi stoppede første gang i Odense, så en af landets ældste shoppingcentre, Rosengårdscentret, og derefter gågaderne for at køre videre til vores første overnatning i Aarhus. Vi havde holdt det lowkey i bedste roadtrip stil, så selvfølgelig skulle vi overnatte på Hotel Cabinn. Hotellet har altid været kendt for sin schweizerknivsagtige indretning i farverne lilla, cyan og mint! I dag er Cabinn ved at skifte stil i nogle noget mere nedtonede farver og især facaden på hotellet havde fået en gevaldig omgang næsten i ren funkis aka funktionalisme.
DSC_0761Efter indtjekning og parkering gik vi en tur ned mod åen og gågaderne. Aarhus er altid charmerende og vi var heldige med vejret og så endnu solen komme frem i åen..
DSC_0764Aftenen blev sluttet af forenden af Badstuestræde på en lille bar. Næste morgen skulle vi få os en stor kulturel overraskelse, da vi på vej mod ARoS Kunstmuseum blev mødt af en yderst provokerende og ikke mindst dragende outdoorbanner på sidefacaden af ARoS..
DSC_0767En skitsetegning af en kvinde der tisser i et vinglas prydede den enorme kunstbygning med den regnbuefarvet panorama ring på toppen og forventningerne begyndte så småt at hobe sig op, ikke mindst da synet af den imponerende trappe viste sig..
DSC_0769Det skal lige nævnes at dette blot er den ene af de to indgange og mest af alt syner og fungerer som en bagtrappe, men en bagtrappe der ville være Kongerne fra Værløse værdig. ARoS er inddelt i flere forskellige udstillinger på hver af deres etage og jeg vil gerne fremhæve nogle enkelte som gjorde særligt indtryk. Jeg elsker grafiske designs, møbler og udtryk, så vi startede med at besøge udstillingen Formen – Farven – Fladen. Det var en herlig opløftende oplevelse hvor man virkelig kunne mærke hvordan farver og organiske former påvirker ens oplevelse af et rum og interiør..
DSC_0770Denne væg har et wallpaper af et andet rum på sig, hvilket skabte en fænomenal dybde og indlevelse til rummet selvom der var tale om en todimensionel flade, men med et tredimensionelt udtryk.
DSC_0771Denne interiør opstilling er umådelig hyggelig til trods for de mørke og dunkle farver. Men den helt rette brug af træ, belysning og bimseting på den rammegivende reol på væggen gør en utrolig indvirkning på det lille opholdsrums udtryk – helt suverænt!
DSC_0774Næste udstilling var vores begges klare favorit, nemlig Out of the darkness. Et sandt bombedarment af dine sanseindtryk. Fra pulserende rum med mystik og uhygge til, gigantiske neonrør i skrift, eller folietryk med dybeperspektiv kun skabt med forskellen mellem matte overflader eller blanke overflader..
DSC_0775Én installation var helt i særklasse nemlig det hvide rum fyldt med røg, hvor sigtbarheden var under halvanden meter. Det var den mest syrede oplevelse også fordi ovenbelysningen skriftede farve i regnbuens pallette. Det var nærmest umuligt at tage billeder af denne oplevelse, men det var helt igennem fedt, sådan rigtig fedt.. Tågerummet er virkelig et MUST at opleve og vi fik da taget en enkelt selfie – sammen..
DSC_0776received_948350698519658Efter dette kom vi ind i et rum hvor der hang et gigantisk billede af Michael Kvium. Det var betagende på en meget, meget speciel og fascinerende måde. Normalt gør Kviums billeder mig altid lidt skræmt og bange, men det her var anderledes og specielt min kæreste var helt væk i det gigantiske billede..
DSC_0780Det var især udtrykket i mandens øjne i midten af billedet som havde den helt store tiltrækningskræft, men ved nærmere observans var detaljegraden af birketræernes overflade fuldstændig magiske at betragte tæt på..
DSC_0781Mine billeder gør på INGEN måde Kviums mesterværk nogen retfærdighed, men det vil alligevel give et lille indblik i hvad vi så og følte, ved at kigge manden i øjnene..

Her kan du læse “Artsy Fartsy Roadtrip 2” hvor vi blandt andet besøger den cirkelformet rundgang i regnbuens farver og endelig finder billedet af den tissende tissekone #wow #point-of-no-return #vi-læses-ved-i-morgen.

Kategorier
Life of DILF

Klappecoach Aka Opvarmeren

um4hGwBT7aQkpIZ01Dw1_c2Nu begynder efterårssæsonen snart for tv-produktionerne igen og jeg glæder mig som altid til at komme igang igen. Er ikke så god til det dér ferie-halløj, men det hænger nok sammen med at man som selvstændig ved at når man ikke arbejder, tjener man heller ikke nogle penge. I august skal jeg være opvarmer på en nyt program som handler om sport. Det er med en ny vært og jeg glæder mig. Det er altid en fornøjelse at sprede god energi og karma og så selvfølgelig lære alle de søde mennesker at klappe på den rigtige måde. Bevares, alle kan klappe – nogle har bare brug for lidt hjælp eller en lille hånd. Det er her at jeg som klappecoach aka publikumsopvarmer kommer ind og retter de sidste små detaljer på plads så ALLE klapper i takt og rammer det rigtige udtryk!
2C7MNCd8QiyTWVykW72L_c5
Ja, og så lige en gang til med samme rytme..
5xBC0ZyvT3OmHNGdeYV6_c7Ikke holde fast i håndfladerne..
m4KpopFuQRCbNXgfnAxF_c8Virkelig flot med det lodrette klap, kan du prøve lissom alle andre i vandret position?
QQy84IFyS0ogUbC07dQW_c13Det her må være indbegrebet af en Nej-Hat..
RjTtHDKFTKaJv2jTVvBt_c11Mange år i showbizz fornægter sig aldrig..
3952vbDITr6biWWwA8zN_c14Sting gør bare tingene på sin helt egen måde..

Kategorier
Tøserne

Jurassic Rødovre

Alva_JurassicNår man har tøserne hjemme fra frit og børner i sommerferien, skal man være opsat på at skulle finde på nye udfordringer og oplevelser hver dag. Her er de danske storcentre en god tidsrøver og oplevelse for både de voksne og selvfølgelig de små. Efter at have været en tur på Fisketorvet, var turen nu kommet til Rødovre Centrum. Liva havde glædet sig meget, da hun skulle prøve at stå lidt bag kassen i Body Shoppen og Alva så mest frem til at vise sin nye Lego Friends rygsæk frem, hvor hendes kanin ‘Ninen og sutter samt madkasse (tom) og drikkedunk (fyldt op med vand) var i. Turen stoppede hurtigt op på torvet, da Alva fik øje på en dinosaur udstilling i bedste Jurassic Park stil.
DSC_0743Mekaniske dinoer gjorde sit til at Rødovre Centeret blev til Jurassic Rødovre.
DSC_0738Især en lille dino i et lille dino æg fangede Alva..
DSC_0742Faktisk fangede det Alvadutti så meget, at den lille ‘Nin fik en ekstra stor krammer sammen med ekstra suttien.
DSC_0747Der var også mange dinoer at holde styr på, så efter at have kortlagt alle dinoerne på landjorden kom det til dem i luften.. puha, sikke en oplevelse midt på torvet i Rødovre Centrum.
DSC_0750Ovre i Body Shoppen, gik det mere stille og roligt for sig, hvor Liva var under oplæring af Nadia. Der blev suget viden til sig fra alle sider og kanter af..
DSC_0754Det var en stor oplevelse for far at blive betjent af en 9-årig ekspedient..
DSC_0755Og når smilet på ekspedienten ser sådan her ud, ved man at det hele nok skal gå..
DSC_0759Alva bearbejdede alle indtrykkene fra Jurassic Rødovre, og tog en velfortjent slapper i de magelige gemakker hos Joe & The Juice. Den mondæne Lego Friends rygsæk havde fået den bedste plads i træsofaen og efter shakes og en delt sandwich, gik turen hjemad igen mod den lille lejlighed på Nørrebro – HELT uden dinoer og HELT uden flyvende kæmpeøgler.. puha!

Kategorier
Life of DILF

Hestehviskeren

NadiaHestehviskerenI weekende oplevede jeg noget helt nyt. Både om mig selv og om min kæreste. Lad mig starte med hvad jeg lærte om mig selv. Altså, jeg har nogle gange fået nogle rigtig pæne mails og kommentare om at jeg ligner alt fra en af dem fra Sons of Anarchy til ham der som ikke er Viggo Mortensen i Ringenes Herre. Inden jeg går videre, så lader jeg lige nedenstående foto tale for sig selv..
MigTilHestTror det står ret klart nu, at jeg ALDRIG kommer med i en Hollywood-produktion på en hest lavet af hverken jern, eller som her, kød og blod. Godt så, da Nadia har haft hest før og redet meget, havde vi planlagt at tage op til Fortunen ved Erimitagen og snuppe en ridetur. Altså min første og Nadias nummer.. mange! Nadia skulle ride på den store hest Xander, som hun hurtigt “connectede” med på ægte hestehvisker manér..
NadiaHestehvisker2Først troede jeg at min hest var den lille brune i forgrunden af nedenstående billede..
MinHestMen heldigvis slap jeg fra den totale udmygelse lige i dag. Vejret var skønt, nærmest perfekt til en ridetur og jeg må virkelig indrømme, at selvom jeg ikke turde at ride galop – kun trav, var jeg efter en times ridning klar på, at NÆSTE gang bestemt skal prøves med galop. Det var virkelig en hyggelig oplevelse at ride i naturen og jeg lærte en ting om mig selv, noget jeg aldrig havde troet – nemlig at jeg godt kan lide at ride. Det var da også skønt at se sin kæreste være den som red forrest – også når der blev reddet galop. Jeg var dog ikke klar over, og her kommer den ting jeg lærte om min kæresten, nemlig at hun besidder evnen som en ægte hestehvisker at tale “connecte” med hesten. Og hvis rollerne fra filmen “Hestehviskeren” med Robert Redford og Scarlett Johansson skulle besættes, spillede Nadia uden tvivl rollen som Tom Booker en hel del bedre end mig, der nok mere spillede rollen som Grace Maclean – og det burde vel ret beset havde været omvendt!
NadiaPåBagefter fik jeg en fortjent Skovlyst øl og en tallerken pomfritter, og så sagde vi ellers tak til Xander og min hest Paris, for en skøn dag i Erimitagen – på hest!
IdylNæste gang tager jeg Alva og Liva med, så kan lille Samson også blive luftet..NogMHestehviskeren og Ham-fra-Sons-of-Anarchy-og-Ringenes-Herre-som-ikke-er-Viggo-Mortensen..

Kategorier
Life of DILF

Aftentur I Parken

DSC_0733Når aftenerne er lune og varme er jeg begyndt at gå mig en aftentur i nærheden af Nørrebro. I går gik turen rundt i Parken og hvor er det dog livsbekræftende med de indtryk man får på en helt normal onsdag i juli.. vil du med?
DSC_0710Først og fremmest skal man have det rigtige fodtøj på når man går tur og i år har jeg fundet mine gamle Nike Air Rift fra 1996 frem fra kælderen. De er måske ikke så kønne, men det er fanme dejlige og gå i på en varm sommerdag..
IMG_20150715_233525Jeg gik ind i Parken og hen forbi Dansepladsen, hvor der igen var glade toner og fællesdans..
IMG_20150715_233756Se engang hvor skønt og livsbekræftende at se alle danse med alle..
DSC_0707Eller næsten alle.. men der skal også være folk i baren jo..
DSC_0713Efter Dansepladsen gik jeg videre mod boldbanerne hvor jeg så dette skilt..
DSC_0712Det kan godt være at sparketeknikken i 1939 var en anelse mere ballet-inspireret, men det kan fanme ikke være normalen at stå i denne stilling efter et frispark kære Gauguin..
DSC_0718Mørket var så småt ved at falde på og jeg skulle vælge hvilken vej jeg nu skulle gå..
DSC_0714Jeg valgte at følge kranen og gå til venstre ned mod skaterparken hvor der kom høj musik fra..
DSC_0716Stierne tog mig igen forbi Dansepladsen, der nu var omhyldet i mørke og lampernes smukke lys..
DSC_0726Sikke en fest og med en naiv tro på at menneskeheden har en chance..
IMG_20150715_233428Videre ned mod skaterparken og larmen som blev højere og højere..
DSC_0725Godt at lysene ved stierne var tændte og kunne guide mig i den rigtige retning..
DSC_0732Til sidst nåede jeg frem til en kæmpe skaterfest, hvor et opsat hjerte med ild i gjorde rammen om aftenes festivitas..
DSC_0731I bedste Jack-ass stil skatede skatere igennem hjertet af ild med stor opmuntring fra publikum.. nu var det på tide at vende snuden hjemad igen..
DSC_0727Festen på Dansepladsen blev ved til den lyse morgen, hvem ved om de står der endnu..

Kategorier
Life of DILF

Tips På Tube #1

TipsPåTubeI forlængelse af mine 5 blogging bud, kommer nu mit helt nye tiltag på bloggen, nemlig Tips på Tube. Disse videoindlæg er ment som små konstruktive fifs til at lave indholdsstærke og repræsentative videoer på nettet, som har en stor effekt i andres newsfeed. Det kræver nemlig blot nogle ganske simple rettelinier og enkle tommelfingerregler. Håber du tager godt imod Tips på Tube #1

Kategorier
Life of DILF

Mine 5 Blogging Bud

AdobeLifeBlog_2000x900Dette er mit 365’ne blogindlæg og derfor vil jeg lige bruge fem min. på at skrive lidt om mine erfaringer med livet som fritidsblogger. Jeg startede med at blogge da jeg lavede radio, for at forlænge lytternes oplevelse af de historier og emner jeg tog op i mit radioprogram “Kør hjem med Veltz” på Radio 100. Og da jeg stoppede på radioen var bloggen allerede på små seks måneder blevet en dejlig vane for mig at udkomme på. Det skal nemlig være lysten til at udkomme der driver dig til at blogge. Ikke en kommerciel eller økonomisk drivkraft, men en helt igennem naturlig lyst til at skrive og udkomme i dit eget forum til skue for andre. Jeg bliver faktisk tit kontaktet af venner, bekendte og læsere som gerne selv vil starte med at blogge, og efterhånden er det lidt de samme ting jeg skriver til dem alle, så derfor kan jeg lige så godt skrive det ned i punktform så det er nemmere at referere til.
foto-blog
1. Du skal skrive om noget du brænder for og falder dig naturligt, ex. en hobby, passion, din dagligdag eller interesser. Jeg skriver om at være far til to piger i 80% af mine indlæg og i de sidste 20% mine små interesser, jobs, events, mode, fritid og sport. Det er altsammen ting der kommer til mig naturligt og jeg skal ikke “opfinde” noget nyt hver gang jeg skriver et indlæg, men bare “rapportere” om mine oplevelser i dagligdagen.

2. Dine indlæg skal ikke være for lange, eller det er bare min mening. Jeg går ofte død hvis indlæg bliver for lange. Dine indlæg skal derfor også have nogenlunde samme længde og indholdsramme hver gang, ellers bliver det forvirrende for dine læsere hvis du den ene dag brokker dig om livet som forældre på 400 ord og dagen efter laver et indlæg om hvor skønt det er at være forældre på 100 ord. Du skal tage stilling til, om dine emner er meget personlige – og hvis de er – om du kan holde den personlige stil i de næste 365+ indlæg. Dette er selvfølgelig ikke så gældende hvis du er modeblogger, men det er alligevel værd at tænke over at den stil du ligger for døren i dine indlæg skal kunne strække sig over lang tid.

3. Tag billeder! Der er ikke noget der sælger dit indlæg bedre end dine billeder. Tekst og indhold er klart fedt, men prøv altid at tage to-tre gode billeder som kan understøtte dit indlæg. Disse billeder er også dem du ser når du ex. deler dine indlæg på Facebook. Jeg tager altid billeder i vandret format, fordi det gør sig bedre layoutmæssigt på en bærbar.

4. Titlen på dine indlæg er også vigtige, for ikke at sige MEGET vigtige. De skal være med til at “sælge” dit indlæg på sekunder i et newsfeed, så sørg derfor at skrive en titel som er fangende, interessant, humoristisk, med ordspil eller andet – og husk så, at sammen med et godt billede bliver dit indlæg endnu stærkere når du skal distribuere dine indlæg via de sociale medier. Når du har blogget i lang tid og du har mange relaterede indlæg i bunden af dine indlæg er en god titel også med til at få dine læsere til at klikke videre på din blog til ældre indlæg.

5. Økonomi. Jeg har blogget i snart to år og tjener bestemt ikke penge på at blogge. Markedet for mandlige bloggere i Danmark er ikke særlig stort og da de fleste af mine læsere er kvinder, giver det ex. ikke mening for mig at lave modeindlæg hvor jeg henviser til hvor man kan købe det tøj jeg går i, eller sætter mandlige outfits sammen til mine kvindelige læsere. Det kaldes affiliate aftaler hvor en blogger får en % af de klik der sendes videre til en side som ex. Zalando, Nelly, Miinto osv. Dette er MEGET mere attraktivt for kvindelige bloggere da der er mange flere kvinder der læser blogs end mænd i Danmark. Du skal derfor IKKE starte med at blogge for at tjene penge, men fordi du brænder for at udkomme – som jeg skriver i punkt nummer 1.

Det var mine 5 blogging bud til at komme godt fra start som blogger. Jeg håber du kan bruge dem til inspiration, eller kender én, som kender én, der kan for glæde af dem – happy blogging – og tak fordi du læser med.

Kategorier
Tøserne

Brio Min Brio

DSC_0716I alles barndom går der noget igen som man kan huske igennem hele sit liv. Og når dagen kommer til at man selv får børn, ønsker man at give de samme gode minder videre som et eventyr man holder af, alá Astrid Lindgrens Mio min Mio. I min tid har det lille træ togbane sæt Brio altid været et kæmpe hit. Det at kunne skabe en hel ny verden hver gang man samler skinnerne kan jeg huske gav mig en masse kreative tanker som jeg tog videre med Lego. Derfor er det dejligt at kunne kombinere begge ting, Brio og Lego og se Tøserne hygge sig lige meget med det også selvom den ene er 3 år og den anden 9 år. Den lille opgradering med det elektriske lokomotiv kan jeg godt være lidt misundelig på – og dog, for i dag handler legen mest om hver der får lov til at trykke det lille lokomotiv igang. Gode tider og gode minder med Brio min Brio..
DSC_0712Alva: “Se her Liva, nu kommer toget igennem den store tunnel..”
DSC_0715Alva: “Hvis du bare ligger dig her så kan du se toget køre igennem om lidt..”
DSC_0714Liva: “Wuuu, nu kommer det Alva.. hvor er du god”

Kategorier
Sport & Fritid

Cykel Jesus Sale

Centurion_MIXJeg må indse at jeg efterhånden har villet redde for mange cykler fra storskrald, containere, efterladte områder og venner. Så nu sælger jeg aka Cykel Jesus ud af den ellers imponerende samling. Denne gang er det de gode stabile citybikes der skal trimmes ud i og selvfølgelig er det store danske cykelmærke Centurion rigtig godt repræsenteret.

Alle cyklerne er toptrimmet og kører perfekt. De passer til personer mellem 165-185ish dame og mand. Priserne bliver sat til HBO (Højst Bydende Over) eller til prisen som de er sat til. Hvis du vil bude kan du skrive det som kommentar, så er tiden nemlig angivet, hvis nogle byder på det samme, eller du kan skrive mig en mail på: msv@veltz.dk – alle cyklerne befinder sig på en SUPER hemmeligt sted på Nørrebro i en kælder med Navy S.E.A.L. lignende sikkerhed og overvågning. Happy bidding fra Cykel Jesus aka DILF aka Martin Veltz.
Centurion_Basic_Light1. Centurion Basic Light – HBO kr. 1.500,-
Centurion_Classic*SOLGT* 2. Centurion Basic Classic – HBO kr. 1.800,-
Centurion_Discovery*SOLGT* 3. Centurion Discovery – HBO kr. 1.700,-
Centurion_Basic*SOLGT* 4. Centurion Basic – HBO kr. 1.800,-
Centurion_Challenger*SOLGT* 5. Centurion Challenger – HBO kr. 1.500,-
Specialized_Langster_Seattle6. Specialized Langster Seattle – HBO kr. 1.800,-
Felt_Q6807. Felt Q680 – HBO kr. 1.600,-