Så blev det endelig dagen hvor den nye DILF-O-Bil skulle hentes. Det har været en lang uge, med en masse regnvej, men selvfølgelig er Guderne med mig, når den store dag oprinder hvor jeg skal forenes med min nye voksen-/børnetransporter. Det er blevet til MANGE gode år med den photoshoppet Ford Mustang/Mondeo, men nu er det blevet tid til tiltrængt fornyelse. Valget stod klart med det suverænt lave kilometertal på kun 75.000 for en årgang 2007 Ford Focus C-Max Trend 1.6. En bil jeg har haft i kikkerten i mange år, men syntes var for dyr. Det er nu blevet en lille drøm der er gået i opfyldelse og som noget helt nyt, skal jeg så eje en bil der ikke er sort. Før har jeg også kørt Ford, nemlig Ka, Focus og Mondeo, men de har alle været panther black metallic. Nu skal jeg så køre i farven moondust silver og jeg glæder mig til mange gode år med denne nærmest jomfruelige C-Max, der fra dags dato nu officielt er den nye DILF-O-Bil.
Nørrebro Artwork
Jeg bor på Nørrebro og har lært at elske det rå og upoleret ved kvarteret. Før boede jeg 12 år på Østerbro, som skal vi bare sige det, mildt sagt er lidt noget andet. Jeg løber næsten hver dag. Især omkring Lersø Park Allé hvor alle de store industri administrationer og foreninger holder til. Lige inden man kommer fra Østerbro til Nørrebro skal man igennem den legendariske lille klaustrofobiske viadukt der altid vises billeder af når lille Danmark drukner i nedbør til stor overraskelse for DMI’s samlede beredskab. Hvad man sjældent ligger mærke til når man cykler igennem eller drøner fordi i bil, er den megen graffiti som præger væggene. Dertil er der faktisk nogle meget rustikke lamper som hænger inde i hvælvingerne og smukt lyser de små buer op. Det er det bedste sted at løbe igennem på min tur og det er altid dér at jeg tjekker mit aktivitetsur som lyser flot rødt op i mørket.
Debattens Hemmelighed
I dag skal jeg ud på en af mine meget priviligeret opgaver som opvarmer for DR’s legendariske debatprogram Debatten. Jeg har stået for opvarmingen de sidste to år og det er virkelig en udsøgt fornøjelse at opleve den unge energiske redaktion og ikke mindst Clement Kjersgaard udføre programmet til UG HVER gang. Jeg har været opvarmer på utallige tv-produktioner ex. Live fra Bremen, Hvem vil være millionær, Stjerne for en aften, Stjerner på stribe etc. men dét som er helt særligt ved at lave Debatten, er at folk altid er så cool og ikke mindst afslappet. Der er aldrig panik eller stress og det er sq vildt med en liveproduktion i en time med 10-12 debattører og kun én vært til at styre slagets gang. Sidste torsdag bemærkede jeg dog en ny ting jeg ikke havde lagt mærke til før, nemlig at alle medarbejderne på Debatten kører på cykel til arbejde og at ALLE parkerer deres cykler lige ude på gangen foran studiet ved Studie 6. Jeg må være ærlig og sige at det kommer bag på mig, men måske er det hemmeligheden bag den professionelle udstråling og afslappethed. Folk er ikke bare cool og afslappet, folk er simpelthen udmattet og trætte efter en lang cykeltur på arbejde, og tanken om at skulle cykle hjem også, gør at folk tager det en anelse mere med ro PÅ arbejde end andre steder. Jeg personligt kører derud i bil, men måske jeg skulle prøve at tage cyklen derud en dag for at se om jeg fik samme professionelle og afslappet udstråling. Dog skal det jo lige siges, at jeg jo i mit virke som opvarmer skal forekomme en smule mere frisk og hype end en kameramand, så måske det er bedst jeg tager bilen. Ja, jo, jeg tager bilen.. det er bedst kan jeg mærke!
Den Nye Legeplads – Vol. 2
Forleden, da det ikke stod ned i stænger som i dag, hvor Hvor Herre virkelig straffer folk i Hovedstaden med massive mængder nedbør, var jeg med tøserne ude at kigge på den gode gamle legeplads der er ved at blive renoveret. Legepladsen ligger i gården hvor jeg bor på Nørrebro, og jeg har talt lidt med den rare selvstændige tømrer/snedker som går og laver den nye legeplads, selvfølgelig i naturtræ. Jeg har talt lidt med ham om hvor svært det skal være for børn i 2-3 års alderen at komme op og få en tur på rutschebanen og dér er vi ikke helt enige. Jeg er klart tilhænger af at en rutshcebane skal være tilgængelig lige så tosset som man vil uden at skulle igennem flere Cliffhanger-udfordringer, når nu man kun er en to-tre år gammel. Den gode snedker/tømrer er som sagt af en lidt andet opfattelse og mener godt at børn må få en lille udfordring når de er på legepladsen. Han har selv to børn på samme alder som Alva og Liva – altså 2 og 8 år – så han ved selvfølgelig hvad han taler om. Som det var FØR, kunne Alva bare tage en stige op og så køre ned at rutschebanen, hvor nu på den nye legeplads, altså EFTER, skal hun kravle op ad en rebstige, klatrevæg, planke-med-reb og DEREFTER over en balancebro med torvenet på hver side.. altså jeg siger bare at hvis den rutschebane står øde hen efter åbningen pga. sværhedsgraden er FOR høj, så skal jeg nok selv have en lille stige med så Alva kan få sin rutschebanetur. Anyway, vi glæder os ALLE til at den gode tømrer/snedker bliver færdig med Den Nye Legeplads og alt ser da også dejlig skønt ud i behandlet naturtræ.
Dyret Carsten Bang
Jeg ser virkelig mit virke som publikumsopvarmer som et stort privilegie i forhold til de mange erhverv der findes inden for underholdningsbranchen. Når man først er kommet ind i rollen som opvarmer er det noget at det bedste at træde ind foran et veloplagt publikum og lige gøre dem endnu mere veloplagte. Carsten Bang, som jeg har kendt i en 7-8 år og holder meget af, havde spurgt mig om jeg ville varme op for ham til hans one man show DYRET på Bremen Teater i København i forbindelse med en optagelse til tv. Det ville jeg selvfølgelig gerne og det er altid en stor ære for mig at varme op for mine kollegaer og i dette tilfælde en ven. Jeg ser det som en stor tillidssag at skulle varme en anden komikers publikum op, for det er altid en balance ikke at stjæle for meget opmærksomhed og alligevel skabe en god stemning helt uden at bruge de samme værktøjer som i dette tilfælde Carsten Bang. Min opvarmning gik efter planen og publikum var virkellig i stødet til at se Carsten lufte DYRET. Jeg kunne nyde showet på en stol backstage og kigge ind mellem scenesiderne mens jeg fik en iskold Royal Pilsner og nogle mandler og rosiner. Carsten er sjov, sådan rigtig sjov og jeg vil klart anbefale dig at få set showet da der stadig er en håndfuld optrædener tilbage på hans turnéplan. Du kan bestille billetter ved at trykke på én af de links jeg har lavet i dette indlæg eller du kan se Carstens video nedenstående som nemt guider dig igennem billet-junglen.
Halloween Fredag
I dag er det så fredag og officiel Halloween dag i Livas skole og frit. Jeg har aldrig været den store fanatiker af Amerikansk-importeret højtider, og i år syntes jeg virkelig at de famøse internet pranks er ved at tage fuldstændig overhånd. Har set videoer af klovn der smadrer folk med masser af blod, klovne i parker midt om natten som begynder at jagte folk, selv en mand der mangler arme og ben har været del af en viral-video hvor han indgår som offer for en motorsavs bærende massemorder kopi. Folk går HEEEELT amok af skræk og jeg tror selv jeg ville hoppe i med begge ben. Jeg har aldrig været fan af gys eller gysere, men efterhånden er det ved at tage fuldstændig overhånd. Jeg er sikker på at det kun er et spørgsmål og tid før en uskyldig kommer til gøre en af disse pranksters virkelig ondt i selvforsvar og så bliver det pludseligt svært at skulle se det sjove i hele legen. Sådan går det selvfølgelig ikke når jeg henter Alva og Liva i dag, men tænk lige hvor bange de små tøser ville blive hvis far dukkede op og hentede dem iført nedenstående make-up!
Jeg Har Impulsshoppet En Bil
Havde den vildeste dag i går. Skulle have fikset mit ene baghjul på Mondeoen da det tabte luft og havde bestilt tid til kl. 8.00 hos Bilia i Gladsaxe, som altid har ydet mig god service. Da jeg sætter mig ud for at starte bilen er batteriet dødt – igen! Det skete også for to dage siden hvor jeg måtte hente tøserne i taxa frem og tilbage fra Nørrebro til Østerbro og tilbage igen. Dér tilkaldte jeg vejhjælp via Tryg som kom promte inden for en time og startede Mondeoen op med en powerstarterbackpack. Dén aften kørte jeg en lang tur med tøserne for at lade batteriet op, men nu var det dødt igen. En MEGET flink mand udviste enorm næstekærlighed og hjalp mig med at starte bilen op med kabler og afsted kom jeg til Bilia dog en ca. 46 min. for sent. Efter at have ventet en times tid, hvor jeg havde nøffet rundt i deres kælder og kigget på brugte biler, kom gendelsen over Mondeoen som fik mig til at gøre noget MEGET uventet. Jeg impulsshoppede en bil! Ikke at der ikke var grund til det for Mondeoen, som er fra 2001, skulle have nye sutter på baghulene og så var generatoren stået af og derfor ville den ikke lade batteriet, som ellers var ganske nyt. Jeg kunne hurtigt ligge to og to sammen og vurdere at det desværre ikke længere kan svare sig at poste penge i den gode gamle Mondeo.. og derfor har jeg købt en ny bil. Ikke den fine gamle Porsche på billedet, som var nede i kælderen, men en anden Ford, hvilken model viser jeg dig i næste uge hvor jeg får den leveret funklende fin og shinet op til det pureste guld. Det glæder jeg mig til kan du tro og jeg håber du som mig føler det er okay at impulsshoppe en smule engang i mellem også selvom det er en freakin bil!
Den Store Pakke
Som skrevet i går har Postmand Per været forbi min udmyg husstand på Nørrebro med hele TO pakker. Ingen er dem er med tøj, så det måtte jeg selvfølgelig rode bod på og bestille tre items hjem, som jeg lover at vise frem når de lander, men nu til den sidste af de to pakker som kom med posten, den STORE pakke. Pakken er enorm og pakket ind i lilla papir i en form for plast og da jeg åbner den husker jeg klart hvad det er jeg har sagt ja til, nemlig at blive en ægte registreret husstand til at indgå i den meget værdifulde information omkring radiolytning i Danmark. Det er virkelig syret at jeg skal rende rundt med en sender om halsen som registrerer hvilket signal jeg lytter til og når det hele er ladet op og forbundet rigtigt lover jeg at tage et billede af det og ligge det op her på bloggen. Indtil videre er det hele pakket ud og sat til opladning og så venter jeg på at Gallup ringer mig op og hjælper mig med at hooke mit udstyr op. Tjek lige hvor vildt det er at jeg skal gemme den store kasse indtil jeg ikke ønsker at være en del af puljen længere. Spændende, meget spændende..
NOBE Aloa Vera
Det er ikke hver dag at jeg modtager TO pakker fra Post Danmark og slet ikke uden at der er tøj i nogle af dem. For et stykke tid siden mødte jeg en flink ung mand til en privat fest og denne flinke unge mand arbejder for Vitamin Well. Fra selvsamme firma har jeg modtaget en pakke med deres seneste drikke kaldet NOBE Aloe Vera. Det ser sq ret tjekket ud ved første øjekast og jeg er da også meget spændt på at smage på de tre varianter, når de har hygget sig kolde i mit køleskab. Den anden pakke jeg modtog er KÆMPE STOR og den skriver jeg om i morgen, samtidig med at jeg vil teste og nyde mine nye NOBE Aloe Vera drikke – mange tak for tilsendte, og husk lige at tjekke deres Instagram side!
Hyggedag Galore
Det var skønt at have en dag alene med Alva i går! Dog skal det lige siges at det virkelig trækker søm ud på tålmodighedskontoen at hygge om Alvadut non-stop i små syv timer og så skulle hente Liva i skole og køre Forældreservice videre indtil kl. 21.00. MEN, det ligger efterhånden på rygraden og vi havde en super hyggelig dag. Alva er blevet rigtig dygtig til at ligge perler og det skulle Liva selvfølgelige se og være med til om aftenen. Vi spiste biksemad og det kunne tøserne mod min forventing faktisk godt lide. Alt i alt en hyggedag galore og Alva er også kommet i vugger i dag, så nu skal jeg straffe mig selv med en times TRX, et bad og så må jeg lige ringe til vuggeren for at høre hvordan Alva har det.