Kan godt huske at det var svært med Liva at slippe sutterne, eller bare sætte det daglige forbrug ned. Og med Alva er det ikke meget nemmere. Jeg lavede også en episk brøler at lade hende gå rundt med en lille indkøbskurv med alle sine elskede duddier i (dud = sut, duddier = sutter) jeg troede det ville give hende et mere afslappet forhold til sine duddier.. men, nej. Så virkelig flot far og nu er Alva på stærk afvænning med eneste adgang til duddier når hun skal sove lur, sove aften eller slår sig og skal trøstes. Sidsnævnte er lidt en glidebane da hun flere gange lader som om at hun har faldet og slået sig og helt kunstigt kommer “grædende” og siger: “Alva då sig.. Alva duddi.” Men det går faktisk okay med afvænningen og Alva er så småt på vej væk fra fase 1, at være det omvandrende Duddimonster, til fase 2, at være den omvandrende Alvaduddi og derefter fase 3, bare at være Alva.
Hotel SP34
Hvis du står og mangler inspiration til en lækker overnatning i København i super moderne omgivelser, så se lige billederne længere nede. Jeg var så heldig at have fået en særlig presse-invitation til en overnatning på det nye lækre hotel SP34. Overnatningen indebar selvfølgelig en overnatning og den lækre økologiske brunch om morgenen. Mit værelse var af typen DOBBELT SUPERIOR som er ekstra rummeligt, super hyggeligt og lækkert. Værelset har rigeligt med plads og skaber de perfekte rammer til både afslapning eller arbejde. Værelset har arbejdsplads, fri wifi og 40″ full HD flat screen. Der er elevator, der med en særlig Ripley-stemme på engelsk venligt siger: “doors opening” (hvis nu man ex. var blind.) Da hotellet ligger i samme omgivelser som Cock’s & Cows, var jeg selvfølgelig nede og smage på en burger med twisterfries og hele balladen. Morgenmaden var super lækker og meget delikat og eneste minus ved hele hotellet kan være den meget særlige designstil på gangene som bevidst er med rå ufærdige vække, der hvis man kan sige horror-film mest af alt ligner noget fra Eli Roths “Hostel“. Mit ophold var noget bedre en dem i filmens og jeg kan varmt anbefale SP34, hvis man skulle have lyst til at opleve Wonderful Copenhagen turist-style.
Morfars Botaniske Have
Selvom jeg faktisk havde LOVET (og det ved forældre er det ypperste ord for sine børn) Liva at komme ud at rejse i år, måtte jeg sande – og pænt forklare Liva at det blev det desværre ikke til i år, men jeg ville bestræbe mig på (ikke love) at hun ville få en fantastisk sommerferie alligevel. Og indtil nu har det holdt stik og den danske sommer har gjort sit må jeg nok sige, til at det har været en uforglemmelig sommer og der har været mange fabelagtige oplevelser og dejlige dage. Som da vi var på besøg hos morfar, der som en ægte have entusiast (autodidakt botaniker) åbnede dørene op for sin botaniske have med fyldt badebassin en meget varm sommerdag. Tror nok lige tøserne hyggede sig og far havde det sjovt med at skyde med super soakers (det var efterligninger, da jeg var for nærrig til at købe originalen.)
Sommer Selfies
Nogle gange sker de bedste oplevelser helt uden man venter det, som forleden da Alva og jeg lå ude i gården på Det Flyvende Tæppe og kiggede op igennem trækronerne til skyerne. Pludselig lod Alva som om at hun sov og så hviskede jeg højt: “shhh, Alva sover måske vi kan tage et billede af hende uden at hun vågner.”
Det kunne jeg selvfølgelig ikke for pludselig blev legen at vi bare tog fjollebilleder og grinede af dem. En oplevelse for livet, med billeder jeg vil kigge på herfra og til evigheden ikke vil mig det mere..
Sommerland Sjælland
Det er virkelig optur når man bliver SÅ positivt overrasket af noget man aldrig har prøvet, men kun har haft fordomme imod. Tænk engang at jeg helt igennem ærligt kan skrive – uden at få noget gratis fra nogens side – at Sommerland Sjælland rocks! Vi var afsted fire voksne og to børn – altså tøserne, og dertil må man også sige at vi alle kommer midt i højsæson og endnu mere aktuelt, med kanon vejr. Alligevel var der på ingen måde fyldt med mennesker og INGEN kø ved nogle af de mange forlystelser, der alle er gratis når man har betalt indgang. Vi havde lejet en lille hytte så vi kunne overnatte uden at skulle tænke på at ungerne gik kolde på vej hjem i bilen og dermed umulige af få i seng når man kommer hjem og de har fået en powernap i bilen på tre kvarter. Godt nok var pladsen trang og ja, der var varmt oppe på hemsen under trætaget hvor undertegnet sov, men det var hyggeligt og bare for én nat. Tøserne havde et blast af nogle dage og det er bestemt ikke sidste gang at jeg ruller derop og tager en børneudflugt der skaber minder mange, mange år frem!
Det Flyvende Tæppe
Tænk engang at vejret er så fænomenalt for tiden. Tøserne har tre ugers ferie og den første er så småt brugt op. Vi bruger rigtig meget tid i gården og især det gamle hvide sengetæppe fra IKEA, der måtte vige pladsen for mit pudderfarvet HAY sengetæppe (#gay), er et stort hit ude på græsset. Det bliver langt helt fint ud, så det fylder så meget som det kan, og så ligger tøserne oven på og leger at det flyver, mens de hygger med kaffekiks og andet usundt (det er jo sommer.) Det er en fornøjelse at se og høre på og intet gør éen så glad som at se sine unger ha’ en fest!
Adidas Decade OG Year of the Snake
Jeg kunne jo bare lade være med at gå ind og se på Labforums website under outlet og vælge str. 11 for at se hvad der er i min størrelse. Men når nu prisen på det par Adidas Decade OG Year of the Snake er sat ned til helt igennem latterlige kr. 299,- OG er i min størrelse, så er det fanme svært ikke at trykke på LÆG I KURV knappen. Så nu er de altså bestilt og det føles godt for jeg har kigget på de skide sneaks i snart 8 måneder og tænkt.. du har jo SLET ikke brug for flere sneaks Martin Veltz, det har jeg så heller ikke i dag, men hey.. kr. 299,- for et par Adidas Decade OG Year of the Snake Editions.. come on the Force er altså heller ikke stærkere i mig end som så Master Jedi.
Imagine
Sommer Beater
Måske kommer det som noget nyt for dig som læser, men jeg har i mange år snart haft en passion for at sætte gamle cykler i stand. Kan slet ikke se det fede i at køre på en sprit ny cykel medmindre man er på landevejen hvor alt bare skal spille. Jeg har dog en gamle Olmo racer på stålstel som er den mest komfortable ride man kan forestille sig på en landevej og den siger virkelig zip lyd når man ruller på den. Jeg kan slet ikke klare larmen fra en SRAM, Shimano eller Campagnolo/Fulcrum friløb så på min ENESTE kulfiber cykel sidder der selvfølgelig en sæt Mavic hjul på som er det eneste friløb jeg kan holde ud at høre på over to timer rulning på asfalt.
For et par år siden var min passion for at sætte retro racercykler stukket helt af og på et tidspunkt var jeg oppe på at ha’ lavet en 8-10 mint racere fra ´92-´95 sagt med andre ord, det havde taget overhånd og jeg solgte en del af dem så jeg nu er nede på at have tre-fire 90er drøn stående et hemmeligt sted. Nu er det så kommet totalt bag på mig at jeg uden at have vidst det har fået en anden interesse, nemlig at sætte ældre Centurion cykler i stand til city cykler med ét gear (friløb/1 gear bremse.)
Centurion kan jeg huske var det vildeste shit da jeg gik i folkeskolen og for mig er det meget mere den danske cykel end SCO. Jeg kan rigtig godt lide at kigge geometri på et cykelstel og så lave en anelse om på cyklen ved at fjerne alt det normale bras der sidder på citycykler i dag som ringeklokke, reflekser, skærme, magnet lygter (WTF) og selvfølgelig det helt igennem latterlige støtteben. Hvem er det som ikke kan sætte sin cykel op af noget.. Jesus.
Men efterhånden er min interesse for at sætte de ældre Centurion cykler i stand blevet for meget, så i går talte jeg at jeg over de sidste tre år nu har fået samlet hele FIRE Centurion cykler sammen som diverse 1 gears-projekter og sommmer/vinter beaters. I går var jeg ude at rulle det sidste projekt til en Centurion Discovery som var sat til storskrald med nedturs gear og endnu mere nedtursrullebremsesystem.
Alt er skraldet undtagen stel, krank, frempind, styr og sadelpind resten havde jeg liggende på “lageret” og den triller som en ægte sommer beater skal.. uden lyd, også når der trædes igennem. Ohh, yearh supercykelstien har fået en lille ny, selvfølgelig i de franske farver i anledningen af Tour de France.
Valbyparken Rocks
Havde en super dejlig dag i Valbyparkens naturlegeplads forleden. Vejret var perfekt og tøserne glade som altid. Vi skulle mødes med et vennepar og deres søde hund som især Liva er blevet meget glad for på det sidste. Vi fik en fin plads i skyggen lige i midten af legepladsen og Alva kunne næsten ikke vente med at komme rundt på den store “nejepas” som Alva siger. Det er virkelig et skønt og smukt område og det var lige hvad tøserne havde brug for. Da vi tog hjem lavede jeg en lille “practical joke” med Liva og fortalte hende at vi skulle ha en Skipper Skræk pizza kun med spinat og pesto. Men da den kom ud med mozzarella og kødsauce også var især Alva meget glad. Liva spillede rollen som sur tweenager til perfektion – også da hun spiste sit tredie stykke og sagde: “far jeg kan faktisk ikke li’ pizza med spinat”… my bad tænker jeg.