
Måske kommer det som noget nyt for dig som læser, men jeg har i mange år snart haft en passion for at sætte gamle cykler i stand. Kan slet ikke se det fede i at køre på en sprit ny cykel medmindre man er på landevejen hvor alt bare skal spille. Jeg har dog en gamle Olmo racer på stålstel som er den mest komfortable ride man kan forestille sig på en landevej og den siger virkelig zip lyd når man ruller på den. Jeg kan slet ikke klare larmen fra en SRAM, Shimano eller Campagnolo/Fulcrum friløb så på min ENESTE kulfiber cykel sidder der selvfølgelig en sæt Mavic hjul på som er det eneste friløb jeg kan holde ud at høre på over to timer rulning på asfalt.
For et par år siden var min passion for at sætte retro racercykler stukket helt af og på et tidspunkt var jeg oppe på at ha’ lavet en 8-10 mint racere fra ´92-´95 sagt med andre ord, det havde taget overhånd og jeg solgte en del af dem så jeg nu er nede på at have tre-fire 90er drøn stående et hemmeligt sted. Nu er det så kommet totalt bag på mig at jeg uden at have vidst det har fået en anden interesse, nemlig at sætte ældre Centurion cykler i stand til city cykler med ét gear (friløb/1 gear bremse.)
Centurion kan jeg huske var det vildeste shit da jeg gik i folkeskolen og for mig er det meget mere den danske cykel end SCO. Jeg kan rigtig godt lide at kigge geometri på et cykelstel og så lave en anelse om på cyklen ved at fjerne alt det normale bras der sidder på citycykler i dag som ringeklokke, reflekser, skærme, magnet lygter (WTF) og selvfølgelig det helt igennem latterlige støtteben. Hvem er det som ikke kan sætte sin cykel op af noget.. Jesus.
Men efterhånden er min interesse for at sætte de ældre Centurion cykler i stand blevet for meget, så i går talte jeg at jeg over de sidste tre år nu har fået samlet hele FIRE Centurion cykler sammen som diverse 1 gears-projekter og sommmer/vinter beaters. I går var jeg ude at rulle det sidste projekt til en Centurion Discovery som var sat til storskrald med nedturs gear og endnu mere nedtursrullebremsesystem.
Alt er skraldet undtagen stel, krank, frempind, styr og sadelpind resten havde jeg liggende på “lageret” og den triller som en ægte sommer beater skal.. uden lyd, også når der trædes igennem. Ohh, yearh supercykelstien har fået en lille ny, selvfølgelig i de franske farver i anledningen af Tour de France.