Kategorier
Sport & Fritid

Nike Air Pegasus 30

IMG_20150602_173658Indrømmet, jeg har et helt igennem reelt problem når det kommer til nedsatte sko. Især løbesko, tennissko, trailsko, trainers, sneakers og ALT andet som er nedsat. Troede jeg fik nogenlunde styr på det efter mit andet køb af mine Nike Lunarglide 6’s – men nej. Har “længe” set mig varm på et par legendariske Pegasus’er. Det er Nike helt igennem legendariske løbesko der nærmest startede det hele og nu er den sidste model #32 lige kommet på markedet. Jeg fandt et par jubilæumssutter på Stylepit.dk som var sat ned til kr. 499,- i en str. 11. Derfor KUNNE jeg ikke lade dem smutte, så Shoppingmasteren slog til igen.
DSC_0593Nu har jeg været ude og løbe en 7,5’er (km) i dem og det er virkelig komfortable. De er faktisk en suveræn hybrid mellem mine Nike Flyknit Lunar 1 og mine Nike Lunarglide 6 løbesko. De er som en stor sovepose, med masser af plads igennem hele læsten og samtidig med god støtte, åndbarhed og dynamik. For selvom sålen er som at lande og afsætte på to hvide stykker toastbrød (kan du huske Holger Danske toastbrød fra Irma?) så ved du hvor bløde såler jeg taler om. Det er en super dejlig og komfortabel sko med en traditionel opbygning og klassisk udtryk – klart en anbefaling værdi og lever og til sit navn som Best Buy af utallige løbere og anmeldelser.
DSC_0592road

Kategorier
Sport & Fritid

Nike Lunarglide 6 vs. Nike Flyknit Lunar 1

DSC_0337Efter gårsdagens test med mine nye Nike Flyknit Lunar 1, skulle jeg i dag måle dens egenskaber mod mine Nike Lunarglide 6 løbesko. Jeg var meget spændt på at skulle løbe min daglige distance og med det samme kan man mærke at Lunarglide’en sidder mere til omkring foden end Flyknit’en gør og umiddelbart tænkte jeg at de ville være bedre at løbe i. Efter omkring 3 km kunne jeg mærke en tydelig forskel i feel på de to sko hvor Lunargliden er mere fast i sin sål uden den samme tyggegummi/plush feel over sig. Ikke at det er dårligt, men over længere tid virker Klyknit’ens ekstreme bløde og komfortable sål virkelig lækker og gør løbeturen til en meget behagelig oplevelse. Lunargliden udmærker sig dog helt klart ved at sidde SUPER godt på foden og er sidder bedre til omkring foden i eks. sving og trapper – dog er det ikke noget Flyknit’en ikke kan klare, men der er bare en forskel. Som rent design er jeg mest til den sorte Lunarglide og den gør sig også super flot til alt modetøj i dagligdagen hvor den også er enorm behagelig at have på og gå i. Men hvis jeg skal komme med én sko som vinder, må det være ud fra følgende præferencer:

STABILITET: Lunarglide
KOMFORT: Flyknit
DESIGN: Lunarglide
PASFORM: Lunarglide
LETHED: Flyknit
TOTALOPLEVELSE: Flyknit

Konklusionen må altså være at, Nike Flyknit Lunar 1 vinder over Nike Lunarglide 6, men på et MEGET spinkelt grundlag. For mig, er der en større grad af “hvor-er-det-dog-en-lækker-og-anderledes-sål” jeg løber på med Flyknit modellen, som gør at jeg nok vil være tilbøjelig til at vælge den 6 ud at 10 gange når jeg skal vælge sko til løbeturen. Dog vil jeg 9 ud at 10 gange vælge at tage mine Lunarglides på hvis jeg skal matche min sorte tøjstil. Glæder mig vildt til at prøve mine sidste løbedoh, nemlig mine trailsko Nike Zoom Wildhorse 2 – yes, det kommer også på bloggen!
DSC_0335 DSC_0339 DSC_0341Havde heller ikke lige et duftlys som matchede mine Lunarglides, hvilket primært gjorde at Flyknit løb med sejren..

Kategorier
Sport & Fritid

Nye Nike Løbedoh

IMG_20150409_123505Jeg har i nogle år udelukkende løbet i mine gamle Brooks Adrenaline GTS 9 fordi de var så sindssygt komfortable lige ud af boksen for mine platte fødder. I gamle dage, var jeg stor Nike fan når det kom til tennis og løbesko, men da Air puderne kun holdt mig i små seks måneder inden de revnede, blev jeg træt af Air puder og reklamationsfnidder. Anyway, nu laver Nike skum, også kaldet Lunarlon, som af gode grunde ikke kan punktere på samme måde som Air puderne. Mine nye løbesko hedder Nike Flyknit Lunar 1+ og var på tilbud hos Løbeshop.dk til kr. 450,- sat ned fra kr. 1.400,- jeg var heldig at der kun var ét par tilbage og med en rabatkode, endte jeg med at give kr. 350,- for mine nye løbedoh. I dag skulle de så testes på min daglige rute på små 7-8 km. Skoene er yderst komfortable og bløde at løbe i. Sætter stor pris på at sålen er meget støjsvag i forhold til mange andre sko jeg har prøvet, der larmer mere. Især når jeg løb på helt ny asfalt, som på broen over Lyngbyvejen forbi Ryparken Station, var jeg fuldstændig stealth. Skoens fit er ikke så glove-like som mine Nike Lunarglide 6, men er virkelig lækre at løbe i. Skoen er heller ikke så skarp på foden i sving, men det kan sikkert rettes ind med et strammere snørresystem end hvad jeg lige løb med i dag. Hvis jeg havde givet fuld pris for skoen – altså de kr. 1.400,- ville jeg ikke føle at jeg havde fået fuld valuta for pengene, men til kr. 350,- er det et mega sweet buy som “ekstra” løbedoh til mine Brooks og Lunarglides. Har i øvrigt også et par Nike trailsko der skal testes i Dyrehaven snart – hvilket selvfølgelig også kommer på bloggen. Happy running!
DSC_0334Her kan man ane at skoen ikke sidder så stramt omkring forfoden, hvor lidt ekstra stof bobler lidt op på midten. Dette bemærkes dog ikke ved løb, men er udelukkende et kosmetisk issue.DSC_0335Skal lige vende mig til at løbe med farver og ikke i sort..IMG_20150409_123326Men det hjælper lidt på det at mine sko matcher mine duftlys.. muhaha!