På Bispebjerg kirkegård, hvor jeg både løber og går turer med min mor, så vi sidste gang et sjovt fænomen. Det er nogle bænke som er opstillede på kiregårdens område i tre stærke farver og med teksten: “Flyt mig hen hvor solen skinner” trykt på rygplanken..
Bænkene lyser virkelig op i landskabet og ser meget indbydende ud. De udstråler liv og energi, hvilket er genialt og dejligt nytænkende..
Efter at min mor og jeg havde gået forbi nogle stykker, satte vi os på en og nød solens stråler. Det var rigtig dejligt og efter at have siddet lidt ned og hvilet ryggen og fødderne, talte vi om hvor vi skulle prøve at flytte bænken hen for at følge budskabet som skrevet stod på bænkens ryg..
Min mor og jeg tog begge fat i hver side af bænken for at løfte den, men blev hurtigt klogere og satte bænken ned med et brag. Vi kiggede på hinanden og begyndte at grine..
Bænken var ikke bare tung, den var container-tung. Vi prøvede igen, men måtte simpelthen opgive at rykke den mere en tre-fire meter. “Den bænk vejer min. 100 kg” sagde min mor – og efter noget diskussion frem og tilbage om hvor meget den bænk nok vejede, kunne vi begge to ihvertfald konstaterer at selv to voksne mennesker ikke kunne rykke den “mobile-flyt-mig-hen-hvor-solen-skinner-bænk” hen hvor vi ønskede os det, medmindre vi havde to flyttemænd med eller en dude der kan dødløfte en bænk på omkring 100+ kg.
Måske er det meningen at bænkene skal skabe grin og smil på folks læber ved at prøve at flytte de tons-tunge bænke og hvis dette er tilfældet er det virkelig genialt at lave en bænk med indbygget sjov i – hvis ikke, så er det godt nok en ommer af karat, for tanken er god.. hvis altså man er Superman eller dopet.
Kategorier