Min gode ven, foredragskollega og samarbejdspartner, Jesper Bergstrøm og jeg, var frivilligt taget til Horsens Statsfængsel aka FÆNGSLET for at holde et 2-timers foredrag/peptalk om social intelligens og kropssprog for Danmarks førende audiologister fra AudioNova.
Jeg havde glædet mig meget til denne dag og havde bl.a. foreberendt mig ved at besøge AudioNovas største hørecenter på Frederiksberg og det absolut mindste i Vallensbæk. For mig er det vigtigt at de folk jeg holder foredrag for kan mærke at jeg brænder for mit indlæg og har gjort en indsats for at gøre mig umage og kunne relatere til deres dagligdag og arbejdsmæssige omgivelser.
Det var en særlig oplevelse at se et fængsel indefra og især kantinen var en meget anderledes oplvelse. Her blev der serveret kartoffelmos og brun sovs på stålbakke i ret så store portioner.
Efter den enorme frokost, var det tid til at Jesper og jeg skulle på med vores foredrag og jeg var første mand på gulvet. Folk havde en skøn indstilling og lyttede med stor koncentration og entuiasme igennem alle de 50-60 min. jeg var på.
Afslutningsvis lavede jeg en fælles øvelse med to at de ledende mænd fra AudioNova og det var virkelig en happening der gjorde godt indtryk, selv efter den tunge frokost.





Jeg takkede af og efter en kort pause var det tid til at Jesper skulle på med sit fantastiske foredrag om nonverbale udtryk og kropssprog.
I sikker stil fløj den næste time afsted og publikum kvitterede med en stående applause!
En suveræn eftermiddag i Horsens, også selvom man var spærret inde i et fængsel.
HUSK! Du kan læse mere om mit foredrag om social intelligens lige her!