Jeg har selvfølgelig lagt mærke til den enorme trend og begejstring for det modsatte køns besættelse af den runde popo, der i dén grad har afstedkomt en sand lavine af øvelser i træningscentrene landet rundt, hvor kvinder kommer spankulerende igennem træningslokalet med dumbbells i hver hånd, som havde der været crazysale på bowlingkugler. Jeg er da også klar over, at de øvelser selvfølgelig også træner ens ben. Efterhånden er der MANGE mænd der laver de samme øvelser, også hvor det helt tydeligt ikke kun sætter sig som muskler på benene. Jeg har set mange vægtløftere igennem tiderne, som alle laver squats til udødelighed UDEN at have en male bubble butt. Så mit store spørgsmål er, skal den moderne mand til at træne sin R-Ø-V?
Kategorier