Tøserne og jeg tog tidligt over i Fælledparken for at lege på Tårnlegepladsen. Der var masser af oprydning efter 1. maj arrangementet i går så der var masser at kigge på på vej dertil. Efter en god times gang, leg og kiggen på den nye løbehjulsbane som der også er kommet lige ved siden af Tårnlegepladsen, vendte vi igen næsen hjemad og opdagede så pludselig, en hel ny legeplads i Fælledparken – nemlig Vandlegepladsen. Wow, den var kæmpe stor og med en masse sjove tiltag også selvom der ikke lige var tændt for vandet endnu. Især hamsterhjulet var fantastisk underholdning for tøserne og vi skal helt sikkert derover igen når de tænder for vandet. Det blev også lige til en tur på multigyngen ved Metropol inden vi kom hjem og skulle spise lidt frokost lidt over tolv.
Liva siger hej, hej – 2. maj du for sej..
Kategorier