Den sidste weekend inden den store dag har været travl, men helt igennem fantastisk. Weekenden startede sammen med tøserne, hvor der blandt andet blev købt juletræ og handlet lidt juleknas ind. Det blev til et flot træ på to meter, til en helt igennem uhørt god pris på kr. 500,- selvfølgelig INKLUSIV træfod med tre søm i, et rent slagtilbud i Østerbro kredse.
Lørdag den 20. december var så en handle-ind-dag igen, samt endnu mere udfordrende.. nemlig pakke gaver ind, mine gaver, købt ind til Julen 2014. Jeg havde været så heldig at fået tilsagn fra en helt særlig kvinde, til at hjælpe mig med at pakke mine gaver ind. Faktisk pakkede jeg slet ikke nogle gaver ind, da niveauet på gaveindpakningen fra den særlige kvinde var på et niveau som jeg ikke lige selv kan se mig være på i denne omgang. Dét faktum samt det at jeg faktisk havde over 20 pakker som skulle pakkes ind var en MEGET stor udfordring og træk også en del på resourcerne, selv hos den erfarne ekspertise som jeg havde allieret mig med. Efter fire timers indpakning og krølning af bånd stod det store pakke arsenal klar og synet var ganske overvældende. Kan ikke huske at jeg har haft SÅ mange pakker at skulle dele ud til en Jul før og det er altså en helt igennem særlig fornøjelse at komme med pakker af SÅ høj indpakningskarakter. Så tusind mange dejlige tak for hjælpen du særlige kvinde, mit julebarometer er SÅ tæt på 6 julestjerner som muligt, takket være dig.
Søndag den 21. december, altså den 4. søndag i advent gik med at handle ind til juleaften hvor jeg har taget ansvaret for at lave brune kartofler, sovs og julesalat. Det blev næsten altsammen handet ind i Bilka, men inden da havde jeg i særligt selskab besøgt en lille gård som hedder Engstrupgård. Det er et virkelig hyggeligt sted med flotte kurve, blomster, julepynt, portvin, øl, kaffe, the og ALT hvad hjertet kan begære. Et sted jeg helt sikkert skal tidligere ud til næste år i Julen 2015. Nu er jeg HELT klar til jul og hygger med tøserne indtil den 24. december. Det bliver dejligt og julen er SÅ tæt på at være 100% på plads, mangler bare lidt glögg-mix fra Irma, så det kan jeg lige overkomme inden på onsdag.
Glædelig mandag den 22. december, nu er der kun TO dage til den store dag!
2 kommentarer til “20-21-22. December”
Smart,at få hjælp til gaveindpakningen. Det kan være jeg skal gøre det samme. Har klaret det i år,men skal overveje det til næste år.
Det er meget priviligeret at få hjælp til gaverne, så det vil jeg klart anbefale dig!