Priviligeret mig, har været til et særligt arrangement med en særlig dame. Susanne Biers nye film “En chance til“, der først har premier den. 15. januar 2015, har jeg sammen med en lille flok heldige asener, været til forpremiere med. Endda med så fornem introduktion af Susanne Bier selv. Det var et super fint arrangement og efterfølgende havde Susanne Bier inviteret til Q&A’s og et lille glas vin. Dette eksklusive og meget begrænsede arrangement fandt sted ude på det altid hyggelige Nordisk Film, der ligner sig selv fra dengang jeg skrev “Tak for i aften – On tour” med Rune Klan og Mick Øgendahl. Efter en kort forsinkelse hvor vi alle sad i kantinen og ventede, var vi klar og meget spændte på at se filmen. Jeg havde kun set traileren (som du også kan, nederst i dette indlæg) og ellers var jeg helt blank på filmens handling, så her kommer lige en hurtig synops:
**SPOILER-ALERT!**
De to kriminalkommissærer og bedste venner, Andreas (Nikolaj Coster-Waldau) og Simon (Ulrich Thomsen), lever vidt forskellige liv. Andreas er lykkelig med sin smukke kone Anne (Maria Bonnevie) og deres fælles søn, mens den fraskilte Simon bruger størstedelen af sin tid, stangstiv, på den lokale stripklub. Men alt bliver vendt op og ned, da de en dag kaldes ud til husspektakel hos Tristan (Nikolaj Lie Kaas) og Sanne (Lykke May Andersen), et junkiepar fanget i en ond spiral af vold og stoffer. Det ligner en rutinesag – indtil Andreas finder deres forsømte baby, sulten og grædende. Den ellers så afmålte politimand bliver konfronteret med sin egen magtesløshed og rystes i sin grundvold. Og en nat stjæler han babyen. Efterhånden som Andreas mister grebet om retfærdighed, bliver det pludseligt op til den uregerlige Simon at genoprette grænsen mellem ret og uret.
Jeg har altid været fascineret af Susanne Biers film, men det har været med en bittersød eller ambivalent følelse, at jeg altid lader mig indleve i hendes films præmis om at ulykke rammer de lykkelige og hvad så? I denne film har hun virkelig taget de helt tunge tragedie-skyts frem i form af to babyer, hvor den ene dør og den anden lever. Hvis man trækker et sådan dilemma frem af manus-posen syntes jeg virkelig at man skal have en Thors-hammer-i-dit-fjæs klar til slutningen, og dét syntes jeg på ingen måde finder sted – desværre. Jeg er virkelig vild med rigtig mange ting i filmen og især de små intime scener er fantastiske, med en eminemt lydside der gennemført understøtter hele filmen. Jeg mangler bare en vildere slutning, en slags moralens vogter om at ingen undslipper Helvede hvis man leger Djævlen selv forklædt som en engel. Der er ALT for mange ting der lykkedes i “En chance til” og pga. dette vil det være helt unfair at give filmen mindre end 4 stjerner. Omvendt mangler filmen end rigtig slutning, eller en form for surprise eller tvist og pga. dette ville det også være alt for happy-go-lucky-agtigt at give filmen 5 eller 6 stjerner. Det er er meget fin og flot film på utrolig mange punkter og skuespillernes præstationer er helt igennem suveræne. Især Lykke May gør det fremragende, som junkiemoderen Sanne, der nærmest ikke har en scene hvor hun ikke er opløst af gråd, bliver slået, eller afhørt og presset helt i bund følelsesmæssigt.
Jeg giver Susanne Biers nye film “En chance til” 4 stjerner. Fire flotte, store og respektfulde stjerner. Det er en modig film der helt sikkert vil skabe en masse debat når den har haft premiere den 15. januar 2015.
Kunne faktisk godt tænke mig at høre DIN mening om Susanne Biers tidligere værker og hendes “opskrift” på sine film, så skriv ENDELIG en kommentar og giv din mening til kende.
Facebook Susanne Bier – Facebook “En chance til” – Instagram “En chance til”
2 kommentarer til “En Chance Til”
Ej, nej, puha den tror jeg slet ikke jeg kan holde ud at se. Efter jeg er beløbet mor for snart to pr siden holder jeg ikke til at se noget hvor børn er udsat. Heller ikke selvom det bare er en film. Bare det at jeg dagligt arbejder og sidder med sager i politiet der kan omhandle børn er mere end rigeligt.
Det må blive en “jeg-overvejer-den-når-jeg-kan-se-den-hjemme-i-sofaen-med-en-kasse-Kleenex-og-og-nedrullede-gardiner-film”.
Du må finde en film med Ben Stiller i stedet Henriette – og mange tak for dit bidrag!