Er du som mand, træt af at sidde til offentlig skue hos frisøren, så skulle du prøve at finde dig en trailer hvor du kan blive klippet i. Det har jeg været så heldig at finde og det krævede kun at jeg var med i Masterchef og var sød, rar og flink overfor én af de overkvalificerede stylister. “Min” frisør hedder Louise og hun er, for mig, “The One” når det kommer til at klippe. Det er MEGA nice at have en hel salon for sig selv, også selvom jeg skal køre et godt stykke og være inde i en trailer. Men køreturen er på motorvej og der er aldrig problemer med at få en parkeringsplads. Jeg hader virkelig at sidde hos frisøren med vandkæmmet hår, hovedet igennem en voksdug og samtidig ligne en farmor, med alle de spænder i håret, når der skal inddeles. Og smalltalken er altid fuldstændig ligegyldig, medmindre man selvfølgelig kender sin frisør godt. Og hvis det så er en salon hvor telefonen ringer tit, eller der lige skal tjekkes striber på en anden kunde, så bliver man altså mange gange spist af med en hurtig omgang klip. Det gør jeg bestemt ikke i Trailer 1 som den hedder og det bedste af det hele er, at man kan betale med MobilePay. Ikke det der typiske “vores-Dankort-er-faktisk-gået-i-stykker-så-du-bliver-nød-til-at-hæve-kontanter” ja, fordi i laver sorte penge på klippen, jeg er ikke i-d-i-o-t jo.. bare sig det til mig som det er, istedet for at strikke mig en plade om at Jeres Dankort terminal er i udu. For når jeg kommer igen om en tre måneder og Jeres Dankort STADIG ikke spiller, så begynder det bare, stille og roligt at blive irriterende at høre på, lidt lissom når et barn plager. Men hey, nu er jeg jo glad og tilfreds for jeg er nemlig blivet klippet i en trailer – ohh, yeah Trailer 1 you’re the one!
Kategorier




