Det er vinter, hvilket betyder at mit klædeskab er i hopla. Jeg har klart mest (sort) tøj som kan bruges over efteråret og vinteren. Og især layer-stilen er nemmest at holde kørende når det ikke er alt for varmt. Jeg har det i forvejen rigtig varmt hele året, faktisk i sådan en grad at bloggen sagtens kunne have heddet Human Torch aka Martin Veltz. Jeg har rigtig meget kluns fra det svenske designbrand Army of Me og holder mig også glædeligt til deres items, da jeg ved materialer, zippers pasform etc. holder sig efter vask. Men er blevet lidt lun på nogle items fra mærket Black Kaviar. Det er nogenlunde samme pricerange som Army of Me, dog er jeg ikke sikker på hvordan det syntetiske-læder-look vil klare en vask. Når jeg skal tjekke et nyt mærke ud over nettet, starter jeg altid lige med at købe en simpel t-shirt eller longsleeve for at se om materiale og pasform og spiller, også efter vask, og hvis det er tilfældet, er jeg game på at købe lidt mere. Det var også sådan jeg startede med Army of Me og se i dag, hvor hele min garderobe nærmest kun består af deres items. Jeg har samlet et lille sæt fra Black Kaviar som kunne være meget deft hertil de koldere tider, dog er jeg stadig lidt usikker på at rocke shorts med tights under, det virker stadig en smule crossfit-agtigt som om man ikke helt har gidet at klæde om inden man tog hjemme fra. Anyway, tjek Black Kaviar ud lige her – lissom Army of Me.
Kategorier


