Den sidste store begivenhed i efterårsferien for tøserne var at få besøg af Lars og Jette og ja.. den store hovedperson, selvfølgelig den bedårende lille vuffelivov Lily. Liva er HELT væk i Lily og sad i vindueskarmen i små tre timer on/off og kiggede ud i regnvejret for at se hvornår gæsterne kom. Også selvom jeg mange gange siden kl. 8.00 hvor vi stod op sagde at de kom omkring kl. 13.00 var det meget svært at skulle forholde sig til selvom man er 8 år. Alva var på en anden måde spændt og gik ikke så meget op i hvornår gæsterne kom, men mere hvornår der skulle spises kager og clementiner, som var købt i Irma. Endelig blev klokken ankomsttid for Jette og Lars og så superstjernen Lily. Gensynsglæden var stor for Liva og jeg tror også at Lily kunne dufte sig frem til at nu var de to små unger der igen. Selv mig der ikke er den store hunde elsker (men bestemer ej heller en hader) kan ikke lade være med at se det søde i Lily og der skal da også gå en stor ros ud til ejerne, altså Lars og Jette, med at opdrage Lily så godt. Det er nærmest som at have besøg af Emma Gad i dyreform, selvom sammenligningen er lidt søgt. Vi havde en super hyggelig eftermiddag og hvis det nu ikke var sådan at jeg boede i en lejlighed hvor man ikke må have hund eller havde to piger som kræver ganske meget tid så kunne jeg helt bestemt godt overveje at anskaffe mig en sød lille vuffelivov som Lily. Aftensmaden var boller i karry – også fra Irma og man må sige at vi alle sov rigtig godt og glædede os over en dejlig efterårsferie, med den helt rigtige afslutning.
Kategorier








