Kategorier
Bolig & Indretning Life of DILF

Galleri Soveværelse

Jeg har på mit soveværelse haft en mindre fest med at knalde en masse billeder op som jeg holder af. Det er svært at få plads til dem alle og ikke mindst at få det til at se okay ud trods de mange udtryk. For at skabe lidt orden i kaosset har jeg valgt at lave en lige linie så de flugter for oven af billederammen. Det giver noget ro for øjet med de mange forskellige motiver og udtryk. Et lille tip er, at hvide rammer syner mere “lige” end sorte da de sorte rammer står i meget skarpere kontrast til de lyse vægge de fleste af os har. Jeg personligt kan slet ikke lade være med at rette på en ramme hvis den ikke er i vater og derfor besluttede jeg at bruge hvide rammer i stedet for sorte til mit lille galleri i soveværelset. Det sidste indkøb er fra den danske super illustrator Martin Schwartz. Han er SINDSYGT dygtig i mine øjne og formår at bruge farvekontraster som jeg sjældent har set lige. Jeg elsker hans skarpe linier og alligevel rolige udtryk. Jeg kunne ikke stå for farverne i hans flamingo plakat, der for mig, leder tankerne klart hen på Miami Vice, en serie jeg i øvrigt er superfan af og ligger inde med en masse nørd viden om, men det må blive i et andet blog indlæg jeg fortæller lidt om det. Liva hjalp mig med at sætte billedet op og tage billeder af hvor det gamle billede skulle rykkes hen efter at flamingo plakaten skulle have pladsen hvor mit lyserøde Æ ellers har hængt. Jeg holder rigtig meget at min billede væg og har altid lyst til at stoppe op og kigge rundt i Galleri Soveværelse.

DSC_2367 DSC_2368 Plakater_Martin_Schwartz_Flamingo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *