Kategorier
Life of DILF

Demokratiets Frelser

Torsdag havde den nye sæson af Debatten på DR2 præmiere. Jeg er så priviligeret at have fornøjelsen af at være med i den top professionelle produktion som det er. Det er et sindsygt garvet hold af teknikere, fotografer, lyd- og lysfolk, producere, billedmixere, journalister og publikumsansvarlige og andet godtfolk i mediebranchen som er med til at gøre denne 60 min. LIVE debat til en seermæssig fornøjelse. Det ser legende let ud på tv, men tro mig.. det er så bestemt ikke tilfædighedernes spil der giver det udtryk. Debatten har en redaktion af forholdsvis unge journalister og så selvfølgelig Clement Kjersgaard, manden der kan få det til at ligne en leg at have styr på samtlige debattøres holdninger, udtryk, mærkesager, karriere, fortid – you name it – Clement know it! Det er en udsøgt fornøjelse at se en tv persona af hans kaliber ikke miste hovedet og lade sig selv springe i luften af et forvokset ego – respekt. Jeg har den fornemme opgave at gøre publikum klar, som showets publikumsopvarmer. Det vil sige at jeg skal informere publikum om hvordan de tager sig bedst ud og selvfølgelig få dem til at grine lidt og få dem til at løsne op. Når det er gjort, kan jeg så præsentere programmets vært, vinderen af tre tv-priser og kåret som Danmarks mest magfulde journalist i 2011 og blandt DR medarbejdere omtalt med kælenavnet Demokratiets Frelser. Jeg syntes det er en passende titel og kælenavn for hvem ellers kunne man forestille sig, uge efter uge, LIVE i 60 min. kunne holde Danmarks samlede politiker-elite i skarp objektiv udfordrende kritik og jerngreb.. nej, vel – jeg kan heller ikke komme på andre.. end Demokratiets Frelser, en superstjerne MED en hjerne respekt til Clement Kjersgaard.

Inden programmet går i luften elsker jeg at snige mig rundt i DR Scenografiens enorme værksted, som er et uhørt slaraffenland for alle med en indre tømrer eller snedker – eller for den sags skyld Gør-Det-Selv entusiast. De kan bygge ALT og har pladsen til det i værkstedet, og på min færden var jeg så heldig at finde en efterladt salat som kom til at udgøre min aftensmad. Dejligt at komme tilbage til DR, selvom det er blevet et krav at man skal være MEGET stille når noget blinker.

DSC_0061 DSC_0063 DSC_0066 DSC_0067 DSC_0068 DSC_0069 DSC_0071

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *