
Jeg vil med det samme undlade at spamme med flere billeder end godt er, men bare poste to som jeg syntes er gode. Nemlig da jeg blev lokket ned på i P3 Teltet for at høre Cris Cab. Han var sindsygt musikalsk og vildt talentfuld. Han er blevet opdaget af Pharrell Williams og produceret af selvsamme og Wyclef Jean. Ikke dårligt må man sige og efter sigende skal Cris Cab med Pharrell rundt som opvarmning på hans kommende turné. Derudover så jeg Ukendt Kunstner og Nik & Jay som jeg gerne vil fremhæve. Det er for vildt at et lille dansk rap projekt, som Ukendt Kunstner, på bare to år kan slå så meget an hos den unge generation, og levere en så medrivende koncert trods deres meget melodiske og drømmende musikalske univers. Det skal da også lige siges at jeg så den kære Nik (fra Nik & Jay) overvære koncerten med Ukendt Kunstner, så det i sig selv vidner om, at bandet har en vis appeal. Drengene, eller skal vi ikke bare sige kongerne fra Værløse var fuldstændig urørlige fra start til slut under deres manifesterende show og hit-parade. Det er for mig lige til at få en klump i halsen over, at være vidne til at viljestyrke og troen på sig selv kan føre en hen til uanede højder. Nik & Jay startede for mange år siden som noget man havde svært ved at tage seriøst, men i dag er der INGEN tvivl om at de må være noget nær det største trækplaster i dansk LIVE historie.. og det er faktisk ikke så ringe endda! Jeg sang med fra start til slut og havde overgivet mig fra første track. Smukfest 2014 var en smuk oplevelse – af hjertet tak!
Kategorier
2 kommentarer til “Smukfest 2014”
Cris er mega cool…..og gamle drenge som os kan vel også høre lidt Sting i ham 🙂
Det er faktisk ret godt set, eller hørt det med Sting Jagger!