Kategorier
Events & Kultur Life of DILF Tøserne

Copenhagen Pride 2014

Jeg tog lige med tøserne ind til Vesterbrogade for at se på brugte Barbie DVD film i Recycleit og havde selvfølgelig glemt at der i dag er Copenhagen Pride. Men efter at have kigget på det massive fremmøde og det totalte fravær af parade, er jeg måske ikke den eneste som har glemt at det er regnbuefestival i København?

IMG_20140830_144812 IMG_20140830_144836 IMG_20140830_144953

Kategorier
Events & Kultur Life of DILF

SOS Børnebyernes Torsdagsklub

Som skrevet, var jeg i går til et velgørenhedsarrangement på restaurant LêLê i samarbejde med SOS Børnebyerne. Arrangementet hedder SOS Torsdagsklub og er med til at donere penge til områder i Vietnam. Jeg var blevet inviteret af min ven som er ambassadør for SOS Børnebyerne og det er altid hyggeligt at netværke til sådanne arrangementer hvor man møder mennesker som man på ingen måde ville støde ind i ellers. Således skete det også at den danske jazz-bassist, komponist og producer Chris Minh Doky var tilstede for at give et nummer på sin bass. Jeg har været ret vild med ham og hans brors album Doky Brothers 2 og ellers den nærmest uendelige liste af lækre jazz albums som Chris har udgivet. Jeg har tilføjet en video nederst for at vise lidt af hvor vild Chris er på bass, fordi mine billeder på INGEN måde giver ham den credit som han skal have. En herlig aften som endte med et super tre-retters aftenmadsshow på Restaurant Geist.

DSC_0025 DSC_0026 DSC_0028 DSC_0029
[youtube id=MY8YyDTJBoc]

Kategorier
Events & Kultur Life of DILF

Zulu Comedy Galla 2014

Jeg har så været så mega heldigt et asen i år at blive inviteret med til Zulu Comedy Galla 2014. Det er altid en seværdig oplevelse og helt igennem fantastisk at møde så mange kollegaer og folk fra branchen. Selve showet kan jeg ikke kommentere så meget på da det jo først bliver sendt på Zulu på søndag, men jeg vil dog fremhæve mit eget personlige favorit indslag, nemlig stand-up komikeren og vinderen af sidste års Talentpris Anders Grau. Selve eventen er fuldstændig suveræn og i år startede vi ovre ved skuespilhuset for at blive sejlet over til Operaen hvor gallaen bliver holdt. Det er en udsøgt fornøjelse at være med til og fantastisk at opleve at comedy som helhed har en af de største og flotteste produktioner og shows bag sig. Jeg fik knipset nogle billeder undervejs som der kan kigges lidt på og så husk at se hele showet på søndag på Zulu, rigtig god fornøjelse!

DSC_0025
DSC_0001ZCG2014 DSC_0002 DSC_0003 DSC_0009 DSC_0011 DSC_0014 DSC_0016 DSC_0017-EFFECTS DSC_0018 DSC_0021 DSC_0022 DSC_0023 DSC_0024

Kategorier
Events & Kultur

Smukfest 2014

DSC_0018-EFFECTS
Jeg vil med det samme undlade at spamme med flere billeder end godt er, men bare poste to som jeg syntes er gode. Nemlig da jeg blev lokket ned på i P3 Teltet for at høre Cris Cab. Han var sindsygt musikalsk og vildt talentfuld. Han er blevet opdaget af Pharrell Williams og produceret af selvsamme og Wyclef Jean. Ikke dårligt må man sige og efter sigende skal Cris Cab med Pharrell rundt som opvarmning på hans kommende turné. Derudover så jeg Ukendt Kunstner og Nik & Jay som jeg gerne vil fremhæve. Det er for vildt at et lille dansk rap projekt, som Ukendt Kunstner, på bare to år kan slå så meget an hos den unge generation, og levere en så medrivende koncert trods deres meget melodiske og drømmende musikalske univers. Det skal da også lige siges at jeg så den kære Nik (fra Nik & Jay) overvære koncerten med Ukendt Kunstner, så det i sig selv vidner om, at bandet har en vis appeal. Drengene, eller skal vi ikke bare sige kongerne fra Værløse var fuldstændig urørlige fra start til slut under deres manifesterende show og hit-parade. Det er for mig lige til at få en klump i halsen over, at være vidne til at viljestyrke og troen på sig selv kan føre en hen til uanede højder. Nik & Jay startede for mange år siden som noget man havde svært ved at tage seriøst, men i dag er der INGEN tvivl om at de må være noget nær det største trækplaster i dansk LIVE historie.. og det er faktisk ikke så ringe endda! Jeg sang med fra start til slut og havde overgivet mig fra første track. Smukfest 2014 var en smuk oplevelse – af hjertet tak!10530876_10152572726912593_8949226049088123038_n

Kategorier
Bolig & Indretning Events & Kultur Life of DILF

Hotel SP34

Hvis du står og mangler inspiration til en lækker overnatning i København i super moderne omgivelser, så se lige billederne længere nede. Jeg var så heldig at have fået en særlig presse-invitation til en overnatning på det nye lækre hotel SP34. Overnatningen indebar selvfølgelig en overnatning og den lækre økologiske brunch om morgenen. Mit værelse var af typen DOBBELT SUPERIOR som er ekstra rummeligt, super hyggeligt og lækkert. Værelset har rigeligt med plads og skaber de perfekte rammer til både afslapning eller arbejde. Værelset har arbejdsplads, fri wifi og 40″ full HD flat screen. Der er elevator, der med en særlig Ripley-stemme på engelsk venligt siger: “doors opening” (hvis nu man ex. var blind.) Da hotellet ligger i samme omgivelser som Cock’s & Cows, var jeg selvfølgelig nede og smage på en burger med twisterfries og hele balladen. Morgenmaden var super lækker og meget delikat og eneste minus ved hele hotellet kan være den meget særlige designstil på gangene som bevidst er med rå ufærdige vække, der hvis man kan sige horror-film mest af alt ligner noget fra Eli RothsHostel“. Mit ophold var noget bedre en dem i filmens og jeg kan varmt anbefale SP34, hvis man skulle have lyst til at opleve Wonderful Copenhagen turist-style.

DSC_0048 DSC_0049 DSC_0050 DSC_0051 DSC_0052 DSC_0053 DSC_0054 DSC_0055 DSC_0056 DSC_0057 DSC_0058 DSC_0059 DSC_0060 DSC_0061

Kategorier
Events & Kultur Life of DILF

2×30 Års Fødselsdagsfest

Jeg var så heldig at være inviteret med til en meget gennemført 2×30 års fødselsdag i lørdags. Temaet var Andy & Edie og dresscode var: look flawless og gerne med glimmer. Jeg var klædt i sort, dog med monotone røde sneaks og var på ingen måde noget særligt i forhold til de vilde kreative og modige kostumer/udklædninger som der ankom i løbet af aftenen. Det var en meget gennemført fest og især alle bartenderdrengene i topform med sixpacks OG glimmer på kroppen var svært ikke at lade sig imponere af. Under vejs var der forskellige indslag fra gæsterne og det må jeg sige var ret imponerende. Tak for en dejlig fest og stort tillykke I to unikke mennesker!

DSC_2537(1) DSC_2539DSC_2538(1) DSC_2542 DSC_2543 DSC_2544

Kategorier
Events & Kultur Life of DILF Sport & Fritid

DBU Sponsor Cup 2014

Jeg har ikke spillet fodbold de sidste fem-seks år og og dermed heller ikke haft mine nye Nike Ronaldinho Dios støvler i brug siden jeg købte dem for en DEL år siden – ja, siden Ronaldinho have sine egne signatur støvler. SBS havde tilmeldt et fodboldhold i den “seriøse” række til dette års udgave af DBU Sponsor Cup 2014. Det skal lige siges at jeg HAR spillet fodbold i små 12 år i hhv. Gladsaxe Hero, Jægersborg Boldklub og til sidst Lyngby Boldklubs 1. hold. Men det er mange år siden og vores hold bestående af Lars “Lille” Sandstrøm, Mikkel Eskildsen, Jakob Vikær Hansen, vært på 6’eren Henrik “Hoff” Hoffmann og ekspert og tidl. prof. Mikkel Bischoff og jeg havde aldrig spillet sammen før eller som sådan talt videre med hinanden, jo Lars og jeg selvfølgelig. Men som dagen skred frem og det gode solskinsvejr bagede ned over os vandt vi flere og flere kampe med vores kontraspil og til sidst endte det faktisk med at vi skulle kamp mod det notoriske og ikke mindst legedariske EM92 hold bestående af legender som Mogens Krogh, John “Faxe” Jensen, Henrik “Store” Larsen, Klaus Berggreen og Claus “Kuno” Christiansen. Vi vandt fanme 1-0 over legenderne med vores norske spillestil og pludselig var vi i semifinalen mod sidste års mestre Dansk Kabel TV. Vi tabte desværre 2-4, men spillede en god kamp. Som en sidste sidebemærkning kom vi også i semifinalen i den store straffesparkskonkurrence – så vi var alle meget tilfredse med vores indsats og siger tak for en fabelagtig event fra DBU’s side!

DSC_24791402403131382 DSC_2481 DSC_2482 DSC_2483 DSC_2485 DSC_2486 DSC_2487 DSC_2488 DSC_2489DSC_2478

Kategorier
Events & Kultur Life of DILF

Lidl, Le & Lêlê

Kære Martin Veltz,

Vi har hermed fornøjelsen af at invitere dig til en hyggelig eftermiddag på restaurant LêLê på Vesterbrogade tirsdag den 27. maj i anledning af, at Lidl introducerer konceptet smag på hele verden. LêLês dygtige kokke, anført af den franske Michelin-kok Vincent Chaisy, tilbereder og serverer fire asiatiske nationalretter, der tager udgangspunkt i Lidl?s udvalg af råvarer og produkter fra Asien, som sælges i en begrænset periode.

Le Gammeltoft står for asiatisk inspireret loungemusik, og I vil selvfølgelig få mulighed for at mingle med de andre gæster, mens I nyder den lækre mad.

Eventen starter kl. 14.00 og forventes at slutte senest kl. 16.00.

Det sker i løbet af eftermiddagen:
1. Velkomstdrinks og servering af asiatiske snacks
2. Lidl præsentere dagligvarekædens nye satsning smag på hele verden, hvor danske forbrugere nu har mulighed for at prøve spændende varer fra alverdens køkkener året rundt
3. Servering af fire små nationalretter fra Thailand, Japan, Kina og Indien og kølige asiatiske drikkevarer
4. Spændende goodiebag med asiatiske råvarer og produkter, opskrifter og andre overraskelser til køkkenet

Det var en udsøgt fornøjelse at deltage i eventen og endelig fik jeg inspiration til at kaste mig mere ud i det asiatiske køkken også i dagligdagen! Har du nogensinde lagt mærke til udsmykningen i loftet på Lêlê? Wow!

DSC_2443 DSC_2444 DSC_2445

Kategorier
Events & Kultur Life of DILF

Der Er Så Meget Kvinder Ikke Forstår

I går havde jeg fornøjelsen at være på arbejde i forbindelse med optagelserne af fem nye Oddset reklamer i “Der Er Så Meget Kvinder Ikke Forstår” universet. Jeg kan selvfølgelig ikke afsløre for meget, men det er altid sjovt at se hvilken fodbold lingo der nu skal omsættes til billeder. Jeg lavede det også for små to år siden, men dengang var været ikke i topform som det var i går. Jeg havde valgt det helt rigtige outfit at tage på, nemlig sorte sko, sorte bukser, sort t-shirts (i kraftig kvalitet) og selvfølgelig en sort hættetrøje hvis det nu skulle gå hen og blive en smule køligt. Virkelig flot Martin! Lad mig sige det sådan, jeg frøs ikke – altså som i SLET ikke og det var da også forholdsvis nemt at lave jokes på hvor dumt det ville være at tage det samme tøj på som sidedommeren en dag hvor solen smeltede ned over Brøndby Stadion og vinden forresten også havde fri. Der blev lavet fem nye reklamefilm og jeg glæder mig til at se dem færdige som altid med kommentator og hele gejlet på – men de rigtige helte en sådan dag er uden tvivl de fremmødte publikummer der skal lave larm og stemning som var de et fyldt stadion – hvordan det kan lade sig gøre forstår jeg ikke helt – men sejt det var det. Herunder kan du se nogle stemningsbilleder fra dagen og måske gætte dig frem til nogle at temaerne.

DSC_2446 DSC_2450 DSC_2452 DSC_2453 DSC_2458 DSC_2461 DSC_2463 DSC_2466

Kategorier
Events & Kultur Life of DILF

Et Fantastisk Billede

Jeg har lige fundet dette fantastiske billede fra DBA af den glade vinder i kategorien Årets Hårplejeprodukt Professionel 2014 som Vicki Berlin og jeg uddelte. Jeg tror man skal lede længe efter et så intenst og forløsende ansigtsudtryk hos en vinder! Stort tillykke til Kérastase med deres Densifique produkt.

77-635x1024_ed
Vicki og jeg har netop annonceret vinderen af Årets Hårplejeprodukt Professionel 2014 og venter spændt på at repræsentanten fra Kérastase kommer op og modtager prisen..

78-1024x612_ed.. og vupti, SÅDAN ser man ud når man er glad og stolt over at repræsentere sit firma og produkt KÆMPE tillykke herfra! (dét her er det fantastiske billede)

densifique.. og sådan her ser det så ud Årets Hårplejeprodukt Professionel 2014 – Kérastase Densifique