Kategorier
Life of DILF

Dan & Veltz og Bircow

dan_veltz_bircowDan Andersen kommer på endnu en prøve, da han skal interviewe comedy legenden Anders Bircow. Bag kameraet er Martin Veltz i topform og har bl.a. planlagt en spændende lille guitar battle.

Du kan se klippet lige her:
Dan & Veltz 6 – Comedy Legender med Anders Bircow

Kategorier
Bolig & Indretning Life of DILF

Bag Om Knald For Danmark

DSC_0814Da jeg forleden var blevet spurgt, af produktionsselskabet Strong, om jeg havde lyst til at være opvarmer på en lidt anderledes tv-produktion, sagde jeg selvfølgelig ja, men havde slet ikke regnet med at studiet ville være SÅ anderledes. Det hele blev filmet og optaget i en gammel radiatorfabrik ude i Teglholmen og publikum sad ikke i en foyer, men på opstillede bænke i en KÆMPE forhal. Toiletterne var af festival typen og der var slet ikke varmt som der ellers plejer at være ved alle tv-produktioner. Faktisk var der koldt, så det galt om at skrue op for fællesskabet og fælleshyggen som opvarmer. Publikum var dejligt imødekommende og havde taget varmt tøj og en masse Ja-Hatte på, hvilket var skønt at arbejde med. Normalt sidder man ned til en tv-produktion, altså som publikum, men til “Knald for Danmark” skulle alle stå op og tilmed bevæge sig frem og tilbage alt efter hvilket studie/scenario som værterne Mads Steffensen og Ulla Essendrop befandt sig i. Det kan normalt godt være lidt af en mundfuld at skulle arbejde med et bevægende publikum under en live produktion, men det fungerede altså suverænt.

Jeg har taget lidt billeder af hele setup’et, så du kan se hvordan det ser ud når man laver fjernsyn. Det ser jo altid fantastisk ud hjemme foran flimmerkassen, men i virkeligheden ser det altså meget anderledes ud, se selv..
DSC_0803Fra denne vinkel ser “børneværelset lidt ufærdigt ud..
DSC_0802Men når man kommer tæt nok på, lissom kameraerne, bliver det helt perfekt..
DSC_0804Her kan man se samtalekøkkenet og børneværelset..
DSC_0805Og ser man det fra fotografens vinkel, kan man også skimte soveværelset for enden..
DSC_0807Soveværelset som var stylet i en lækker gul varm farve som gav en masse hygge og stemning til monopolet..
DSC_0813Monopolet som bestod af Bubber, Pernille Rosenkrantz-Theil og Emil Thorup.
DSC_0808En anden vinkel af køkkenet viser den skarpe og meget varme lyssætning..
DSC_0809Her kan du se hvordan hele loftet på børneværelset, er én stor lyssætning..
DSC_0806Foran de tre scenarier/studier var der en togskinne kaldet en dolly, hvor kameraet kan køre på..
DSC_0811Og sådan ser det hele ud lidt fra afstand, i midten skal publikum så stå under hele showet..
DSC_0812Sådan dér, nu er det lige før at Knald For Danmark går i luften – LIVE!

Kategorier
Life of DILF

Fra Børn Og Fulde Folk

August… skal man høre sandheden. Jeg hører tit politikere og meningsdannere udtale sig om hvad fattigdom er, men August på 5 år får budskabet igennem på en helt ny klar måde. Jeg nyder min tid med mine Tøser og glemmer nogle gange hvor priviligeret en verden vi lever i. Tak for at UNICEF er med til at passe på alle de børn der ikke kan selv.

Se August forklare hvad fattigdom er i videoen nedenunder, via linket..

https://youtu.be/KZwcBUSNAEY

Kategorier
Life of DILF

Netflix + LEGO Dimensions = Voksentid

Lego Announce B & F[2]Er der noget bedre end når ungerne endelig sover og man kan få lidt voksentid foran flimmerkassen med Netflix eller LEGO Dimensions? Nej vel! Jeg er begyndt at se alle de originale gamle UK afsnit af “The Office” igen. Er fuldstændig fascineret over Ricky Gervais som Davis Brent og både Gareth og Tim er fuldstændig verdensklasse i deres roller også. De første 30 sek. af afsnit 1 i sæson 1 – “Downsize” er dér hvor du enten bliver hooked or not, for det bliver altså ikke meget bedre, end når David Brent taler om sig selv. Det kan ikke beskrives eller gengives, men skal bare opleves. Hvis jeg ikke ser Netflix, så er jeg altså blevet ret så hooked på det der LEGO Dimensions, som Alva, Liva og jeg blev præsenteret for i Planetariet.
IMG_0643Det er virkelig fedt at spille med “portal-halløjsa”, og så sent som i dag var jeg altså ved at købe en såkaldt “Fun Pack” til spillet da vi var i Fætter BR. Men da det kun er en demo vi har til låns, ville det måske også være lidt fjollet. Men kan KUN anbefale det, og der er altså MANGE timer med børnene når man først går i gang.
IMG_0642#netflixdk #streamteamdk

NB! LEGO Dimension er venligst udlånt af Warner Bros. Interactive Entertainment

Kategorier
Life of DILF

5. Halvleg På Kanal 5

11922915_10153933636868488_3804912741969232718_oNår man er på en tv-produktion som publikumsopvarmer, så er det ens opgave at få publikum i stødet til optagelserne samt holde dem kørende undervejs. En opvarmer kan gøre mange ting inden programmet og også undervejs, men det bedste er uden tvivl hvis opvarmeren skal gøre så lidt så muligt undervejs for at holde stemningen oppe. Sagt med andre ord, hvis programmets indhold er underholdende og sjovt for publikum, så går det hele op i en højere enhed og man skal som opvarmer kun ind og “forlænge” hvad publikum lige har oplevet, hvis der er en pause i produktionen hvor der ex. skal skiftes scenografi eller rekvisitter.

Kanal 5’s nye sportsquiz “5. Halvleg” har lige haft præmiere og jeg har været så utroligt priviligeret at arbejde med i produktionen som opvarmer. Det har været en sand fornøjelse at være med til og ikke mindst opleve hvor fantastisk teamwork kan være. De enorme sceneskift og opstillinger til de forskellige “games” der er med i programmet er altsammen lavet i hånden, samlet, skilt ad og båret frem og tilbage af et fantastisk hold, med et endnu mere fantastisk sammenhold.

Normalt vil en opvarmer frygte SÅ mange produktionsstop, eller TØV, som man kalder det i tv-sprog, men det var nærmest som at se et stealth team komme og sætte en fæstning op på nul-komma-fem. Helt igennem imponerende. Der er så mange vilde elementer med i hvert program, så jeg kun kan anbefale at se dem alle.

Har taget nogle løse fotos undervejs, der på ingen måde gør produktionen ære, men den lille video nederst rammer meget godt hvad du som seer kan glæde dig til. Personligt var nogle af mine helt store højdepunkter, romaskinen, kampgangsbæltet, lanseridning og ikke mindst rodeoridning.. glæd dig og se med på Kanal 5 når Carsten Bang som forrygende vært lukker op for 5. Halvleg med sine to faste holdkaptajner Jesper Skibby og Jesper Juhl.
DSC_0829Uffe Holm gør klar til lanseridning på BMX..
DSC_0836Nicklas Bendtner og Anders Breinholt skyder med skarpt i form af champagnepropper..
DSC_0851Carsten Bang som den menneskelige pil (se video nederst.)
DSC_0838En sjældenhed i dansk tv.. pigegarde OG gigantisk vandtank..
DSC_0853En af Danmarks bedste fridykkere gør sig klar til assist..
DSC_0849Glade publikummer og dejligt selskab..
[vidcore vid=”ATEVCExb”]

Holdfoto: Pernille Klamer

Kategorier
Life of DILF

Klappecoach Aka Opvarmeren

um4hGwBT7aQkpIZ01Dw1_c2Nu begynder efterårssæsonen snart for tv-produktionerne igen og jeg glæder mig som altid til at komme igang igen. Er ikke så god til det dér ferie-halløj, men det hænger nok sammen med at man som selvstændig ved at når man ikke arbejder, tjener man heller ikke nogle penge. I august skal jeg være opvarmer på en nyt program som handler om sport. Det er med en ny vært og jeg glæder mig. Det er altid en fornøjelse at sprede god energi og karma og så selvfølgelig lære alle de søde mennesker at klappe på den rigtige måde. Bevares, alle kan klappe – nogle har bare brug for lidt hjælp eller en lille hånd. Det er her at jeg som klappecoach aka publikumsopvarmer kommer ind og retter de sidste små detaljer på plads så ALLE klapper i takt og rammer det rigtige udtryk!
2C7MNCd8QiyTWVykW72L_c5
Ja, og så lige en gang til med samme rytme..
5xBC0ZyvT3OmHNGdeYV6_c7Ikke holde fast i håndfladerne..
m4KpopFuQRCbNXgfnAxF_c8Virkelig flot med det lodrette klap, kan du prøve lissom alle andre i vandret position?
QQy84IFyS0ogUbC07dQW_c13Det her må være indbegrebet af en Nej-Hat..
RjTtHDKFTKaJv2jTVvBt_c11Mange år i showbizz fornægter sig aldrig..
3952vbDITr6biWWwA8zN_c14Sting gør bare tingene på sin helt egen måde..

Kategorier
Life of DILF

Hestehviskeren

NadiaHestehviskerenI weekende oplevede jeg noget helt nyt. Både om mig selv og om min kæreste. Lad mig starte med hvad jeg lærte om mig selv. Altså, jeg har nogle gange fået nogle rigtig pæne mails og kommentare om at jeg ligner alt fra en af dem fra Sons of Anarchy til ham der som ikke er Viggo Mortensen i Ringenes Herre. Inden jeg går videre, så lader jeg lige nedenstående foto tale for sig selv..
MigTilHestTror det står ret klart nu, at jeg ALDRIG kommer med i en Hollywood-produktion på en hest lavet af hverken jern, eller som her, kød og blod. Godt så, da Nadia har haft hest før og redet meget, havde vi planlagt at tage op til Fortunen ved Erimitagen og snuppe en ridetur. Altså min første og Nadias nummer.. mange! Nadia skulle ride på den store hest Xander, som hun hurtigt “connectede” med på ægte hestehvisker manér..
NadiaHestehvisker2Først troede jeg at min hest var den lille brune i forgrunden af nedenstående billede..
MinHestMen heldigvis slap jeg fra den totale udmygelse lige i dag. Vejret var skønt, nærmest perfekt til en ridetur og jeg må virkelig indrømme, at selvom jeg ikke turde at ride galop – kun trav, var jeg efter en times ridning klar på, at NÆSTE gang bestemt skal prøves med galop. Det var virkelig en hyggelig oplevelse at ride i naturen og jeg lærte en ting om mig selv, noget jeg aldrig havde troet – nemlig at jeg godt kan lide at ride. Det var da også skønt at se sin kæreste være den som red forrest – også når der blev reddet galop. Jeg var dog ikke klar over, og her kommer den ting jeg lærte om min kæresten, nemlig at hun besidder evnen som en ægte hestehvisker at tale “connecte” med hesten. Og hvis rollerne fra filmen “Hestehviskeren” med Robert Redford og Scarlett Johansson skulle besættes, spillede Nadia uden tvivl rollen som Tom Booker en hel del bedre end mig, der nok mere spillede rollen som Grace Maclean – og det burde vel ret beset havde været omvendt!
NadiaPåBagefter fik jeg en fortjent Skovlyst øl og en tallerken pomfritter, og så sagde vi ellers tak til Xander og min hest Paris, for en skøn dag i Erimitagen – på hest!
IdylNæste gang tager jeg Alva og Liva med, så kan lille Samson også blive luftet..NogMHestehviskeren og Ham-fra-Sons-of-Anarchy-og-Ringenes-Herre-som-ikke-er-Viggo-Mortensen..

Kategorier
Life of DILF

Aftentur I Parken

DSC_0733Når aftenerne er lune og varme er jeg begyndt at gå mig en aftentur i nærheden af Nørrebro. I går gik turen rundt i Parken og hvor er det dog livsbekræftende med de indtryk man får på en helt normal onsdag i juli.. vil du med?
DSC_0710Først og fremmest skal man have det rigtige fodtøj på når man går tur og i år har jeg fundet mine gamle Nike Air Rift fra 1996 frem fra kælderen. De er måske ikke så kønne, men det er fanme dejlige og gå i på en varm sommerdag..
IMG_20150715_233525Jeg gik ind i Parken og hen forbi Dansepladsen, hvor der igen var glade toner og fællesdans..
IMG_20150715_233756Se engang hvor skønt og livsbekræftende at se alle danse med alle..
DSC_0707Eller næsten alle.. men der skal også være folk i baren jo..
DSC_0713Efter Dansepladsen gik jeg videre mod boldbanerne hvor jeg så dette skilt..
DSC_0712Det kan godt være at sparketeknikken i 1939 var en anelse mere ballet-inspireret, men det kan fanme ikke være normalen at stå i denne stilling efter et frispark kære Gauguin..
DSC_0718Mørket var så småt ved at falde på og jeg skulle vælge hvilken vej jeg nu skulle gå..
DSC_0714Jeg valgte at følge kranen og gå til venstre ned mod skaterparken hvor der kom høj musik fra..
DSC_0716Stierne tog mig igen forbi Dansepladsen, der nu var omhyldet i mørke og lampernes smukke lys..
DSC_0726Sikke en fest og med en naiv tro på at menneskeheden har en chance..
IMG_20150715_233428Videre ned mod skaterparken og larmen som blev højere og højere..
DSC_0725Godt at lysene ved stierne var tændte og kunne guide mig i den rigtige retning..
DSC_0732Til sidst nåede jeg frem til en kæmpe skaterfest, hvor et opsat hjerte med ild i gjorde rammen om aftenes festivitas..
DSC_0731I bedste Jack-ass stil skatede skatere igennem hjertet af ild med stor opmuntring fra publikum.. nu var det på tide at vende snuden hjemad igen..
DSC_0727Festen på Dansepladsen blev ved til den lyse morgen, hvem ved om de står der endnu..

Kategorier
Life of DILF

Tips På Tube #1

TipsPåTubeI forlængelse af mine 5 blogging bud, kommer nu mit helt nye tiltag på bloggen, nemlig Tips på Tube. Disse videoindlæg er ment som små konstruktive fifs til at lave indholdsstærke og repræsentative videoer på nettet, som har en stor effekt i andres newsfeed. Det kræver nemlig blot nogle ganske simple rettelinier og enkle tommelfingerregler. Håber du tager godt imod Tips på Tube #1

Kategorier
Life of DILF

Mine 5 Blogging Bud

AdobeLifeBlog_2000x900Dette er mit 365’ne blogindlæg og derfor vil jeg lige bruge fem min. på at skrive lidt om mine erfaringer med livet som fritidsblogger. Jeg startede med at blogge da jeg lavede radio, for at forlænge lytternes oplevelse af de historier og emner jeg tog op i mit radioprogram “Kør hjem med Veltz” på Radio 100. Og da jeg stoppede på radioen var bloggen allerede på små seks måneder blevet en dejlig vane for mig at udkomme på. Det skal nemlig være lysten til at udkomme der driver dig til at blogge. Ikke en kommerciel eller økonomisk drivkraft, men en helt igennem naturlig lyst til at skrive og udkomme i dit eget forum til skue for andre. Jeg bliver faktisk tit kontaktet af venner, bekendte og læsere som gerne selv vil starte med at blogge, og efterhånden er det lidt de samme ting jeg skriver til dem alle, så derfor kan jeg lige så godt skrive det ned i punktform så det er nemmere at referere til.
foto-blog
1. Du skal skrive om noget du brænder for og falder dig naturligt, ex. en hobby, passion, din dagligdag eller interesser. Jeg skriver om at være far til to piger i 80% af mine indlæg og i de sidste 20% mine små interesser, jobs, events, mode, fritid og sport. Det er altsammen ting der kommer til mig naturligt og jeg skal ikke “opfinde” noget nyt hver gang jeg skriver et indlæg, men bare “rapportere” om mine oplevelser i dagligdagen.

2. Dine indlæg skal ikke være for lange, eller det er bare min mening. Jeg går ofte død hvis indlæg bliver for lange. Dine indlæg skal derfor også have nogenlunde samme længde og indholdsramme hver gang, ellers bliver det forvirrende for dine læsere hvis du den ene dag brokker dig om livet som forældre på 400 ord og dagen efter laver et indlæg om hvor skønt det er at være forældre på 100 ord. Du skal tage stilling til, om dine emner er meget personlige – og hvis de er – om du kan holde den personlige stil i de næste 365+ indlæg. Dette er selvfølgelig ikke så gældende hvis du er modeblogger, men det er alligevel værd at tænke over at den stil du ligger for døren i dine indlæg skal kunne strække sig over lang tid.

3. Tag billeder! Der er ikke noget der sælger dit indlæg bedre end dine billeder. Tekst og indhold er klart fedt, men prøv altid at tage to-tre gode billeder som kan understøtte dit indlæg. Disse billeder er også dem du ser når du ex. deler dine indlæg på Facebook. Jeg tager altid billeder i vandret format, fordi det gør sig bedre layoutmæssigt på en bærbar.

4. Titlen på dine indlæg er også vigtige, for ikke at sige MEGET vigtige. De skal være med til at “sælge” dit indlæg på sekunder i et newsfeed, så sørg derfor at skrive en titel som er fangende, interessant, humoristisk, med ordspil eller andet – og husk så, at sammen med et godt billede bliver dit indlæg endnu stærkere når du skal distribuere dine indlæg via de sociale medier. Når du har blogget i lang tid og du har mange relaterede indlæg i bunden af dine indlæg er en god titel også med til at få dine læsere til at klikke videre på din blog til ældre indlæg.

5. Økonomi. Jeg har blogget i snart to år og tjener bestemt ikke penge på at blogge. Markedet for mandlige bloggere i Danmark er ikke særlig stort og da de fleste af mine læsere er kvinder, giver det ex. ikke mening for mig at lave modeindlæg hvor jeg henviser til hvor man kan købe det tøj jeg går i, eller sætter mandlige outfits sammen til mine kvindelige læsere. Det kaldes affiliate aftaler hvor en blogger får en % af de klik der sendes videre til en side som ex. Zalando, Nelly, Miinto osv. Dette er MEGET mere attraktivt for kvindelige bloggere da der er mange flere kvinder der læser blogs end mænd i Danmark. Du skal derfor IKKE starte med at blogge for at tjene penge, men fordi du brænder for at udkomme – som jeg skriver i punkt nummer 1.

Det var mine 5 blogging bud til at komme godt fra start som blogger. Jeg håber du kan bruge dem til inspiration, eller kender én, som kender én, der kan for glæde af dem – happy blogging – og tak fordi du læser med.