Er det ikke bare herligt når man kan få lov til at handle lige præcis hvad man lyster og spise det på lige præcis den måde man lyster? I går købte jeg fire hakkedrenge i Irma for kr. 29,- og da jeg kom hjem gik det op for mig at det eneste jeg havde som tilbehør at ligge på burgeren, var cheddar ost, sandwich mayonnaise, sennep og ketchup. Ikke engang rigtige burgerboller havde jeg købt, men brugte mine økologiske sesam morgenstykker istedet. Det eneste grønt jeg havde, var nogle små cherry tomater som jeg nænsomt skar ud og lagde oven på toppen af hver mad. Jeg droppede nemlig at ligge “låg” på mine boller og bare spise dem som madder i stedet, det virkede helt kanon – og vupti, så havde jeg pludselig spist fire hakkedrenge med cheddar – all by myself! Fanme griner når mænd laver mad.. til dem selv.
Det var godt med krydderier på hakkedrengene og selvfølgelig også OVEN på osten..
Sådan her elsker jeg at spise.. stående og med alle ting lige ved hånden.. nummenum!
Kategori: Mad & Kage
Tortillas Med Magiske Majs
Jeg har altid været glad for mexikanske tortilla wraps og har også altid været glad for majs, men har ikke helt følt at det var The Bomb når jeg brugte det som fyld i mine wraps, lige indtil jeg smækkede dem på panden og tilsatte salt og smør – bingo buttercorns aka magiske majs i min wrap! Tøserne og jeg er helt vilde med dem, og Liva kan nu lave retten selv, næsten da. Jeg er faktisk begyndt at købe hele COOPs mexikanske serie og især tortilla’erne er KLART bedre end dem fra Santa Maria – bare min mening. Du kender helt sikker til at brune kødet og lave fyld, det eneste lille fif er at skære agurkerne lidt skråt så de fylder mere i wrap’en og hvis du har et mandolinjern så lav dem lige på det, ca. 2mm – fedt! Majs’ne steger jeg i rapsolie for at de popper mere og bliver godt fedtet. Efter ca. 10 min. med høj varme tilsætter jeg Lurpak smør og når det har sat sig og er godt fordelt, drysser jeg cheddar i strimler ud over og lader det smelte lige op til servering. Rapsolien sikrer at det ikke fedter sammen lissom smøret. Det er det bedste fyld EVER til din tortilla og ungerne ELSKER det – trust me, herhjemme bliver skålen spist op til sidst så den er T-O-M! Yummie!
De bedste tortillas jeg har prøvet til dato, klart bedre end Santa Marias..
Liva holder gang i gryderne som en ægte Masterchef
Hvad det hele handler om, nemlig majs med salt, smør og cheddar ost..
Godt lavet Liva, men nu skal der smør i majs’ne..
Så meget smør.. og ned i panden.. så kan der lige snittes agurker i mens..
Sådan skal det gøres, husk lige at få en vinkel på inden du går i gang med at snitte..
Perfekt! Lige til at fore din wrap med om lidt..
Så er smøret smeltet og cheddar osten kan drysses på..
Imens majs’ne hygger sig helt færdige med cheddar’en varmer vi lige tortilla’erne..
Tadaa! Magiske majs lige til at spise.. jeg mener servere..
Maden er klar og.. Liva er klar, det er jeg også kan I tro så NU skal der wrappes..
Tortillas.. Kunsten at wrappe. 5 simple steps – just do it! Hvordan går det hos dig Liva..?
That’s my girl! Og sådan laver man mexikanske buttercorn tortillas!
Tak for mad far, vi smutter ud i gården og leger.. jamen, så hygger jeg mig da bare med lidt oprydning og opvask.. hey forresten, det var jo Liva som lavede maden!
Madevent I Madcooperativet
I lørdags var Liva og jeg til en særlig madevent/kick-off arrangement i Mad cooperativet på Hovedbanegården. Jeg havde været så heldig, at blive inviteret med til denne event af Coop via bloggen, og det bedste af det hele var at jeg skulle have børn med. Jeg valgte “kun” at tage Liva med da Alvadut stadig er lidt for lille – og en stor stressfaktor – at have med i et køkken som ikke lige er ens eget. Liva og jeg var meget spændte og blev taget flot og godt imod ved indgangen, og fint vist ind til den sekskantet køkken ø, bagerst i Mad cooperativet. Her var det så meningen, at vi sammen med vores medbragte børn, hver i sær skulle lave en salat bestående af forskellige elementer fra de fem smagsoplevelser: bittert, sødt, surt, salt og umami. Liva og jeg gik hurtigt i gang med at lave en frokost- middagssalat og det var virkelig luksus at kunne hapse alle de dejlige ingredienser som var gjort klar og lagt frem til os lige til at mixe sammen. Efter vi havde lavet vores salat færdig spurgte vi om vi ikke måtte lave en salat mere. Det måtte vi godt og denne gang lavede vi så en dessertsalat i stedet. Liva valgte næsten alle ingredienserne selv og bortset fra æblet – som jeg hapsede fra en anden hylde, fyy Martin – var det Liva selv der sammensætte smagen til dessert salaten. Til sidst anrettede vi begge salater og gav hinanden highfive på en fed oplevelse med mad. Det er virkelig en god idé at tage børnene med i køkkenet, og det gør også en kæmpe oplevelse og forskel, at børnene kan se alle de ingredienser de kan vælge mellem. Det var en super oplevelse for os begge, så vi siger mange tak for invitationen og håber du som læser har lyst til at prøve at lave én af vores salater selv. Opskrifterne står nederst – rigtig god fornøjelse og tak fordi du læser med!
Der var ikke sparet på udstyret – ren Masterchef niveau
Det var super luksus at få så meget særbehandling i madregi – og FEDT ikke at skulle arbejde på tid – pyyhaa!
Er det ikke bare lækkert når ALT er preppet, klar til at mikse og tilberede – yummie!
På med arbejdstøjet Liva og frem med det store smil..
På med arbejdstøjet far og prøv så at se lidt glad ud, sagde Liva..
Der smages på vinaigretten..
Den balsamico er virkelig sur far..
Liva med vores “smagsskema” og “miksekassen” til vores salat
Det begynder så småt at ligne noget man har lyst til at smage på ikke..?
Tadaaa! Her viser Liva vores to færdige salater..
FROKOST- MIDDAGSSALAT:
Strimler af glaskål
Fint skåret broccoli
Hakkede mandler
Serrano skinke
Feta (gerne lidt salt i smagen)
En vinaigrette bestående af saften fra 1. citron, 1. grape, 1. skefuld dansk honning opløst sammen med lidt hvid balsamico (kan sagtens undværes) vend det hele nogle gange inden servering og lad saften suge ind i serrano skinken og de hakkede mandler.
DESSERTSALAT:
Hakkede mandler
Hakkede valnødder
Banan i mindre stykker
Rød grapefrugt i mindre stykker uden skræl
1. stik. friskt rødt æble i tern eller små stænger
Rosiner
Hakket mørk chokolade
Vendt i en smule kokosmælk
Serveres med det samme så bananerne er så friske som muligt – velbekomme!
Hmm Eller Adr
Lige da jeg gik og troede at verden havde nok produkter med baconsmag, fik jeg tilsendt et fint brev i en lille pakke. Inde i pakken lå der en lille pakke med Buko smøreost. Ikke med rejer, skinke, champignon eller Matador Mix.. men med BACON! Jeg har i min tid som radiovært fået tilsendt en drømmekage med bacon, som Thomas Herman og jeg smagte med stor positiv overraskelse. Måske med undtagelsen af tandpasta, er det lidt som om, at bacon er det femte krydderi som kan mixes med ALT og stadig smage godt. Både Alva og Liva kunne lide den nye bacon-smøreost fra Buko og det kunne undertegnet også. Faktisk så meget, at vi skal ud og handle en ekstra så snart det er muligt – det smager nemlig hmm, jeg mener MMHHH!


Buko® BaconOst
