Kategorier
Life of DILF

Mig Festival aka Min Fødselsdag

IMG_20150212_165545Det er slet ikke skidt at fylde år og blive fejret! Ej heller når man har prøvet det 39 gange før. Denne her gang er særlig, fordi det er første gang nogensinde at jeg har lavet min fødselsdag blive til en hel uges festivitas, der KUN skal have til følge at gøre mig glad. Jeg kalder det Mig Festival og i dag byder festivallen på intet mindre end min 39-års fødselsdag – HURRA for mig! Jeg har lige været fordi Tøserne og fået den gave Liva har lavet til mig.. jeg kan altså slet ikke stå for sådanne håndlavede gaver og slet ikke når det bærer et så dejligt budskab.. wow. Jeg har det som en kat der bliver nusset det helt rigtige sted og for at det ikke skal være løgn findes der et helt bestemt ord for hvordan jeg har det i dag, jeg har det nemlig som Trololo-katten. Hvis du ikke kender Trololo-katten, så gør dig lige en tjeneste at se nedenstående videoe, så ved du præcis hvordan jeg har det i dag!
IMG_20150212_165501 Er det måske ikke bare den absolut bedste gave man kan få som far..

Kategorier
Life of DILF

Mandedinner Med Dan The Man

DSC_0283I denne uge har jeg fødselsdag, faktisk helt præcist torsdag den 12. februar 2015 fylder jeg 29.. 39 år! Jeg glæder mig MEGET til at blive fejret og har, som når tøserne har fødselsdag, valgt at gøre hele uge 7 til en Mig-Festival som KUN skal have til formål at få MIG til at være i hopla hele ugen. Derfor havde jeg linet en rigtig mandedinner op med min bedre mandlige halvdel Dan The Man på vores stamsted De Fire Årstider ved Halmtorvet. De har netop fået nyt menukort og vi bestilte straks, helt det samme i bedste symbiose-tøse-stil. Det blev til en forret af tatar og en hovedret af biksemad. Dertil en Cola Zero, et glas vand og en cotardo. Desserten blev lidt italiensk is og en café au lait – nummenums! Efter en masse snak – KUN FOR MÆND – hoppede jeg op min cykel og nøffede hjem mod Nørrebro igen efter en herlig start på min Mig-Festival uge og en perfekt lead-in til min fødselsdag den 12. februar, som i øvrigt kulminerer i en surprise fejring på lørdag den 14. februar også kendt som Valentines Day.. uuuhh, det bliver en grande VIP uge 7!
DSC_0284Tatar med hakkede mandler og rødløgskompot.. hmm!DSC_0285Hjørnebordet også kaldet “Trekanten”.. ja, man er vel mand..DSC_0286Min bedre mandlige halvdel også kendt som Dan Andersen aka Dan The Man

Kategorier
Life of DILF

Nyt Med Dan & Veltz

 

DSC_0005Så bliver der arbejdet på en ny sketch fra Dan & Veltz. Efter fire udgaver af det håbløse tv-par Dan & Veltz bliver der nu arbejdet på noget så elegant som en lille dummy ved titlen “Fissekontoret”. Om det bliver grande, ved vi ikke endnu og Dan og jeg har også enorme forhåbninger til vores instruktør Morten, der i tidernes morgen opfandt Dan & Veltz konceptet ved at klippe en hel optagedag i Helsingør ned til fem minutters materiale. Hvis ikke Morten kan klippe os sjove, ja så er det bare ikke sjovt det vi har gang i, men indtil det færdige resultat ligger klar kan du med rette se eller gense de første Dan & Veltz afsnit som ligger klar på den nye Dan-Og-Veltz-Syntes-Godt-Om-Side som vi har lavet på Facebook. Det er også via den at “Fissekontoret” vil se dagens lys, hvis det altså er muligt for Morten at skabe et nyt mirakel.
DSC_0007Når man åbner Dans mail er der mange ting at skulle tage stilling ting kan du tro..
DSC_0008Her er manden som skal redde det hele fra at blive usjovt, nej det er ikke Thomas Herman, men derimod Morten Routh Sørensen vores suveræne instruktør
DSC_0010På café efter optagelser, nu skal der spises brunch og snakkes kritik..
DSC_0011Jeg skal bare have én kaffe og én brunch.. hmm!

Kategorier
Life of DILF

Far Skal Være Skæg

DSC_0108Denne her video slår fast med syvtommer søm, at mænd skal have skæg. Om man er en lille pige eller en voksen kvinde, så skal en mand være skæg – se selv!

Kategorier
Life of DILF

BaByliss W-Tech Klipper

IMG_20150102_133924Det har været lidt kritisk på det sidste med at holde et soigneret look, da mine to skægtrimmere er afgået ved batteridøden og ikke står til at rede. Så derfor har både julen og nytårsaften været en DILF med et mere Robinson Crusoe-agtigt look end normalt. Dette måtte nu stoppe da jeg allerede på tirsdag den 6. januar skal holde et oplæg/foredrag til Formidlerdagen om hvordan du bliver en bedre formidler og foredragsholder. Derfor var det altafgørende at jeg i dag kom ud og fik mig en ny topmaskulin skægtrimmer/klipper. Det skal lige siges at jeg modsat næsten alt andet som jeg køber, ikke har den store ambition om at købe Verdens Bedste Skægtrimmer/klipper, men måske godt kan nøjes med Verdens Nr. 117 Bedste Skægtrimmer/klipper. Således opmuntret til shopping endte mit valg på det top maskuline produkt fra BaByliss For Men – meget vigtigt at få med – deres skæg- og hårklipper model W-Tech. Den var sat ned fra kr. 399,- til kr. 279,- og da den kan lades op OG har en kam OG en lille fin rensebørste OG tre forskellige afstandsmoduler, kunne jeg på ingen tænkelig måde ønske mig et bedre produkt, medmindre at det ikke lige hed BaByliss men måske Nukecut, WolfMaster, BioChemSaw eller andet i samme genre.. bare ALT andet end noget som starter med ordet baby.. TIL MÆND med skæg. Anywho, nu er det hele pakket op og sat til opladning så jeg kan trimme mit look til weekenden. Håber du kan have dig selv en rigtig god weekend, det er jo den allerførste i det DILFede år 2015.

IMG_20150102_133904What’s in the box Sherlock?

IMG_20150102_133954Det ligner nærmest noget fra de nye Star Wars film, hvis der altså ikke lige stod Babyliss på siden..

IMG_20150102_134012Schzlap á en gulvmåtte man skal rende rundt med for at sætte Wolverine-modulet på når man skal ha’ trimmet facepelsen..

IMG_20150102_134039En verdensklasse rejsetandbørste til den travle forretningsmand som kun har tid til at børste sine fortænder – genialt!

IMG_20150102_134117En verdensklasse kam med hele to afstande af kæmning – suverænt!

Kategorier
Life of DILF

1. Januar 2015

IMG_20150101_184407_20150101185139405Havde en dejlig Nytårsaften og kom meget sent i seng. Faktisk så sent at jeg sov helt til kl. 12.00. Det kan jeg slet ikke huske hvornår sidst er hændt – jeg tror det faktisk næppe. Jeg havde da fået lidt portvin i går så kunne ikke lige se mig selv løbe en tur som jeg ellers havde planlagt på årets første dag. Men efter at have indtaget kaffe og en masse frugt, begyndte energien og lysten til en løbetur at melde sig. Det har ellers været mørkt og dunkelt hele dagen, men den nye rute jeg løber mig på Nørrebro har mange oplyste stier hvilket er super hyggeligt. Jeg løb overraskende godt og min puls var også meget stabil. Nu har jeg spist John West tun og sidder, med benene oppe, og stener lidt småting på Zalando som jeg MÅSKE har tænkt mig at shoppe.. rigtig godt nytår kære du og velkommen ind i 2015!
run

Kategorier
Events & Kultur Life of DILF

Klar Til Nytårsaften

DSC_0225Ohh, yes – er helt sikker på at jeg kommer til at føle mig som The Shit i aften. Har lavet det sygeste feinschmecker tema til årets sidste dag, nemlig Fetterlein Tema Fest! Tror nok lige at det vil blive kopieret i tusindfold når først jeg slipper katten ud af sækken. Vi skal ALLE have Fetterlein masker på og den som først viser hud bliver aftenens Bjørnson. Kattefjæset, skal bruges privat senere.. tjek lige hvilken Fetterlein JEG skal være, nemlig den Morgenfriske Fetterlein – rigtig godt nytår kære læser! Vi ses i 2015 til endnu et hjertevarmt DILF-år!
Moldiv_1419954407883

Kategorier
Julen 2014 Life of DILF

2. Juledag (Lars-Lars-dag)

Jeg har givet den MAX gas i dag og løbet ikke bare én men TO gange. Jeg har følt mig som en vulkan af energi på det sidste og det skulle så ud i dag. Jeg har HELE aftenen for mig selv og skal i den grad nyde en Lars-Lars-dag med Sherlock Holmes og iskold mælk med Nesquik på toppen – ikke rørt rundt, bare drysset ud over som et fint tæppe, lige til at få det største puha-mælkeskæg af bagefter, men fuck det – det er kun mig som er hjemme. Jeg skulle have bobbet hele løbeturen op med min nye Polar sensor gadget, meeeen-øøhhh jeg er kommet til at lave en lille hovsa-fejl, så den tager vi i et andet indlæg, når den lille hovsa-fejl er blevet rettet. Ellers vil jeg bare ønske dig en dejlig 2. juledag og håber du hygger i bedste velgående enten med familie, venner, kæresten.. eller som mig HELT alene! Rigtig glædelig Lars-Lars-dag!

IMG_20141226_162815IMG_20141226_162802 runBevisførelse 1: Løbetur 48 min. (1. tur)

run2Bevisførelse 2: Løbetur 57 min. (2. tur) inkl. handletur i Fakta med pulsmåler på = Nesquik til Martin ad libitum med god samvittighed – tjek!

 

Kategorier
Julen 2014 Life of DILF

12-13-14-15-16. December

Det bedste ved at være blogger er, at man kan lave en lille opsumering hvis man har haft for meget om ørerne de sidste par dage eller fem til lige at kunne toppe ens sidste indlæg som Ugens Blogger, så hermed følger en lille opdatering i billeder over de sidste par dage..

DSC_0067Fredag den 12. december var jeg ude og shoppe nogle af de sidste julegaver, bl.a. i Johannes Fog i Lyngby hvor jeg tog det her billede. Tjek lige hvor smart det er at opdele sit FatBoy showroom i kasser og rod til venstre og så – imellem den røde linie – udstilling og miljø til højre. Det er nærmest helt IKEA-agtigt du uden den konkurrencedygtige pris. Om aftenen var jeg til Jule-tam-tam på Bloggers Delight hvilket var super hyggeligt og meget interessant pludselig at befinde sig i et lokale hvor alle har den samme passion for at skrive og være bloggere.. meget tankevækkende. Lørdag den 13. december var handle-ind-til-fødselsdag-i-Bilka-dag og søndag den 14. december var så en fin børnefødselsdag med tøserne, hvilket så lige endte i at Alva fik feber og måtte ligge og sove (sammen med far) inde på soveværelset, lidt ærgeligt, men dejligt at man kunne høre Liva have en fest lige inde ved siden af. Alva har fået det bedre nu, så ingen panik.

DSC_0068 DSC_0069Mandag den 15. december skulle jeg lige indtale en stemme som støvsuger og voiceover til en reklame for Støvsugerbanden som skal køre i uge 2. Det var super hyggeligt som altid og ikke mindst fordi jeg skulle speake sammen med en gammel stand-up kollega Anton Kjær som jeg ikke har set i små 8-10 år.

DSC_0070 DSC_0071I dag tirsdag den 16. december har jeg så givet den lidt gas og sat nogle nye lamper op i køkkenet. Idéen er at jeg gerne ville have lidt mere rumlys istedet for det meget direkte arbejdslys som de gamle lamper gav. De nye er fra Vanadin-serien af mundblæst glas og koster sølle kr. 149,- stykket, MED ophæng, fatning og ledning samt super fin roset til at afslutte det hele pænt – selvfølgelig fra IKEA. Jeg skal lige vænne mig til lyset inden jeg smoother ledningerne helt væk til perfektion, men det skal nok komme. Og så gør disse lamper sig også bedre til min Philips Hue opsætning end de gamle.

DSC_0072 DSC_0074 DSC_0075Og så har jeg sq lige gjort dagens gode køb, med disse originale 16″ Ford-alujohns til DILF-O-Bilen så den er klar til at få sommersko på når vi rammer tennissæsonen. I aften skal jeg ud i DR og opvarme til Året Der Gik showet som sendes den 26. december på DR1. Så mon ikke jeg kan få taget nogle spændende fotos til i morgen.. det satser vi på!

Kategorier
Events & Kultur Life of DILF

Ugens Blogger

Det er altid mærkeligt at se sig selv på tv og man skulle tro at jeg efterhånden var blevet en smule hærdet, men fuck hvor er det dog ikke det sjoveste at se på – altså sig selv i tv. Nå, men jeg havde den store fornøjelse at være blevet inviteret ind i TV2 Lorry i deres program Kont@kt som Ugens Blogger. Den professionelle vært Stine Thomsen, laver selv al redaktionsarbejde og research til programmet og hun havde glædet sig til endelig at få en mandlig blogger i studiet. Jeg havde fået at vide at vi havde 8 min. at tale i så jeg tænkte at det nok var bedst at holde mine svar i den kompakte ende af skalaen. Men kan se nu, til min store overraskelse, at jeg IKKE fylder alle 8 min. ud! Det må bevise at jeg faktisk KAN fatte mig i korthed. Du kan selv se hele det 5 min. og 39 sekunders lange indslag her og du skal ikke tage dig af at det starter lidt pludseligt op, sådan opstår mange ting i mit liv nemlig.

screen