I onsdags havde jeg den store fornøjelse af at være blevet inviteret til kaffe og muffins af de to komikere Patrick Vallys og Philip Devantier. De to venlige komikere havde spurgt om jeg havde lyst til at komme fordi deres lille hyggelige radiostudie i Roskilde, for at tale om.. ja, MIG! Det kan man selvfølgelig ALTID finde tid til, og det muntre resultat kan du lytte til i nedenstående link. Vi taler om alt fra hvad min yndlingskage er? Hvordan det er at være publikumsopvarmer? Hvordan jeg startede med at lave stand-up? Timm og Gordon som var grunden til at jeg begyndte at lave comedy og ikke mindst WipeOut, MasterChef, radio og hvorfor jeg ikke fik afsluttet min comedy quadrologi De Fire Elementer – og OM jeg har lyst til at lave mere stand-up.
Kategori: Life of DILF
En Lille Hyldest
I dag er det min gode ven og kollega Dan Andersens fødselsdag. Han fylder 35 år i dag og jeg håber han får den bedste dag af slagsen. Ham og jeg har oplevet så utrolig mange ting sammen, så det vil være umuligt at fremhæve en enkelt eller to, men jeg vil gerne smide et par billeder af os fra dengang i 2004 hvor vi var 25 og 28 år og skulle ned til Afghanistan sammen for at underholde de danske troppper i Camp David. Vi tog afsted som to store drenge, men kom hjem som to små mænd. Lige siden har vi haft noget at grine af og håber på ihvertfald 10 år mere i hans selskab – STORT tillykke med dagen Pissemyre!
Doktor Veltz’ Laboratorium
Det var med store øjne jeg åbnede døren til mit elskede kælderrum forleden og så at det store skybrud også havde lavet ballede hos mig og jeg fik da også travlt tirsdag morgen med at skaffe vandsugere og affugtere, rydde ting ud, hænge tøj, tæpper, tasker og meget andet op til tørre. Nu er det rart at det hele er tilbage i fin stand og orden i doktor Veltz’ laboratorium. Jeg var også i Roskilde til et times langt interview med Patrick & Philip, som jeg selvfølgelig linker op på DILF-bloggen, så snart det er kommet ud af ovnen.
Sovetryner
Havde den bedste dag med tøserne i går. Selvom jeg havde knoklet med at få kælderrummet tømt og tørt, så var vejret dejligt og mange af mine ting nåede at tørre i solen. Tøserne legede også en vild runde fangeleg inden vi skulle til at gøre os klar til natten. Liva er begyndt at læse godnathistorier for Alva inden hun skal ind og sove og puttes og det er altså noget der varmer en fars hjerte at se sin store pige være den bedste storesøster for ens lille pige. Jeg tog det her billede af dem her til morges.. de er nu søde de små sovetryner. Nå, jeg skal afsted til interview, som du selvfølgelig kan læse mere om på DILF-bloggen i morgen!
Vand I Kælderen
Så var det lige at jeg var så heldig at have et stort kælderrum, men faktisk endnu mere heldig at alt det dejlige vand kom på besøg i weekenden. Heldigvis var det ikke vand fra kloaken, men bare vand fra himlen. Meeeen, det er nu lidt træls at skulle bruge hele sin tirsdag på at leje vandmand selvom jeg faktisk ER født i det tegn. Men på med Ja-Hatten, for det kunne have været meget værre. Det kunne have regnet så jeg ikke kunne hænge alle tingene ud i solen, ELLER det kunne have været vand med pøller og tis i.. så LIDT heldig har man lov til at være. I morgen onsdag skal jeg lave et interview med Patrick & Philip fra Roskilde DampRadio. Det bliver en podcast og det skal du selvfølgelig høre når den er klar til deling. Altsammen her på DILF-bloggen.
Komsammen I Vuggeren
I går var en særlig mandag, for Alvas vugger hold mad-komsammen hvor man skulle tage noget spiseligt med til fire personer. Jeg havde lavet en stor pizza og taget med på bestilling fra tøserne og selvom Alva var meget træt da vi skulle derned, kvikkede hun heldigvis op da var alle var ankommet. Liva, der har været en dag i praktik på Alvas stue i sommerferien kørte totalt med pædagog klatten og aktiverede helt selv mange af de små størrelser. Det var ret flippet at se hvordan hun trådte i voksen-karakter, men også virkelig flippet at tænke at man så ofte har behov for at sige de samme simple ting 3-4 gange før de siver ind, når nu hun kan fremstå så englebasse-agtig på sådan en helt normal anderledes mandag. Jeg havde ikke lige set den komme at arrangementet blev holdt udenfor, så min taktik med shorts og wifebeater virkede måske en anelse for sommerjohn’ish fordi solen lige havde tittet frem i løbet af dagen. Nå, men fars pizza blev slugt på under fem minutter på madbuffeten og tøserne fik en lille en på opleveren selvom det bare var mandag til komsammen i vuggeren.

Nej, det er ikke hvad du tror, Alva prøver bare at bruge jordvolden som rutschebane..
Shoppetur
Søndag skulle være den store shoppetur med tøserne, da det var blevet tid til lidt nyt tøj især her op til vinter. Det var en en lang tur ud til Field’s pga. de mange problemer med skybruddet, men omsider kom vi derud og skulle lige have lidt mad inden der kunne shoppes. Det blev til en stor pose tøj i NameIt og derefter en tur i H&M. Alva var i det store opdagelseshumør og fandt hurtigt en lille skammel med hjul som hun kunne trille rundt til alt det tøj hun havde lyst til at se på og prøve. Det er altså griner at se en størrelse på 2 år prøve tøj der passer til en teenager, men det ligger vist i generne for piger at tøj er noget man bare bliver tiltrukket af om man er lille eller stor. Vi sluttede af med lidt tegn-på-pap-tog til sidst og så kig turen hjemad til noget søndagshygge.
Søndagshygge
Efter en lang dag med søndagsshopping er det godt at kunne slappe lidt af med evt. at stene en Barbie film eller læse i det nye IKEA katalog. Alva var meget interesseret i ALLE siderne i IKEA kataloget, mens Liva havde en mere stille og rolig low key indstilling til en tykt katalog med møbler. I morgen kommer der lidt billeder fra vores søndagstur til Field’s hvor især Alva viste store selvstændige shoppeindstillinger.. men det er først i morgen mandag på DILF-bloggen.
Copenhagen Pride 2014
Jeg tog lige med tøserne ind til Vesterbrogade for at se på brugte Barbie DVD film i Recycleit og havde selvfølgelig glemt at der i dag er Copenhagen Pride. Men efter at have kigget på det massive fremmøde og det totalte fravær af parade, er jeg måske ikke den eneste som har glemt at det er regnbuefestival i København?
Sidste Tur På Supercykelstien
I torsdags tog jeg Hulk The Bike aka Det Grønne Monster ud på, hvad jeg nok må indse, bliver den sidste tur på min elskede supercykelsti i denne omgang – altså må en sommer beater uden skærme. I øvrigt så har jeg aldrig rigtig forstået konceptet med skærme på en cykel, altså sådan rigtigt. Det er selvfølgelig smart at man ikke bliver våd i nummi hvis det er tørt og har regnet men hvis det regner, er det lissom lidt ligemeget med skærme på din cykel. Du bliver jo drivvåd alligevel – næ, hvis man lavede en cykel med en paraply ordning ville det på en helt anden måde give mening. Anyway, nu skal tøserne underholdes og weekenden skal nydes og i morgen skal der købes nyt tøj til tøserne, så det glæder jeg vi os til.

































