Blot til info for den nysgerrige læser kan jeg stolt meddele at jeg i dag har præsteret at spille næsten tre timers tennis i den bagende sol fra kl. 11.00 til 14.00 (topløs fordi det var så varmt.) Det er SKØNT når solen og vinden velsigner mig med sådan et pragtfuldt vejr og så kan med stor glæde og god samvittighed se herresimefinalerne i Wimbledon og senere hele TO fantastiske kampe i VM. What a freakin-fab-friday!
Solrig Fredag
Nu er det blevet fredag og solen skinner dejligt gennem mine vinduer på Nørrebro. Jeg skal ud og spille tennis i dag og senere i dag skal jeg ud. Det glæder jeg mig til – faktisk så meget så jeg allerede har lagt tøj frem til aftenes aftale. Tror det bliver en god weekend og har hørt fra upålidelige DMI at vejret i de næste på dage skulle blive intet mindre end fantastisk! Rigtig god weekend til DIG!
Rask Igen
Nu er det lidt tid siden at jeg har skrevet og kunne se at min sidste post var Syg Igen. Jeg har efterhånden været på toppen i over en uge så det er nok lige på tide at komme med en opdatering. Jeg har haft en skøn uge med tøserne og har været på job i DR samt gjort nogle sunde indkøb og fået vasket Mustang’en. Samtidig er der både VM og Wimbledon i fjerneren så det er er på ingen måde svært at hygge derhjemme i sofaen. Faktisk har jeg også meldt mig ind i et fitness center igen, da jeg har savnet lidt mere målrettet træning end min udendørstræning langs Supercykelstierne. Vejret har været lidt ustabilt på det sidste så det bliver ikke til så meget tennis og derfor er det også rart at kunne skyde lidt energi af indendørs – nu i fitnesscenter.. igen! Og så er der altid nogle sjove tegninger fra Liva på min køkkendør.
Syg Igen
Jeg er satme blevet småsyg igen. Ved ikke hvad der sker i kroppen på mig i denne tid jeg plejer at være i total topform og fuld af energi, vitaminer og sundhed. Men nu er jeg blevet ramt med lidt influenza-lignende virus igen, igen! Æv, især når vejret og godt og man har tøserne. Den store Playmobilfest har været begrænset måske fordi jeg har fjernet en plade i spisebordet så det bare er helt rundt og ikke så egnet til at skabe større byer i Playmobilland. Liva har dog skabt et fint lille miljø i den ene vindueskarm og selv taget stemningsbilleder af det. Jeg har taget et billede af tøserne der gør sig klar til at tage afsted til den sidste uge i vugger og skole inden sommerferien for alvor begynder.. bare jeg kan holde mig rask de næste to måneder.
Playmobillos
I dag skal jeg hygge med tøserne og jeg har lige fået stuen nogenlunde pæn efter det store Playmobil orgie som Liva havde sat op i forbindelse med hendes fødselsdagsfestival. Jeg har lige tjekket min mobil som var fyldt med billeder som Liva har taget af alle hendes Playmobil miljøer. Jeg husker det SÅ tydeligt selv hvor mange timer jeg kunne lege uafbrudt i når man først var kommet ind i sin legeverden med Playmobil. Glæder mig til weekenden og selvfølgelig også til at stuen bliver voldspammet med Playmobil igen!
Sommer Over Danmark
Ih, det er altså bare så skønt at have tøserne når sommeren er over Danmark. Jeg elsker min gård og det er så luksus at kunne kigge ud af køkkenvinduet og se dem grine sammen og hygge i solen. Bevares jeg skælder da også ud og råber højt engang i mellem, men ens humør bliver altså totalt påvirket i den gode retning når vejret er som det er lige i øjeblikket. Det har været en dejlig weekend og håber ikke at vejret får en nedsmeltning som det plejer når vi har haft sol i over to uger, men sker det må vi tage det med!
Min Supercykelsti
Er lige kommet hjem fra træning og hold nu Jesus Kristus hvor jeg dog elsker mit nye træningspas. Først cykle igennem de idylliske omgivelser langs Supercykelstien fra Nørrebro mod Valby og så svinge lidt i metallet og så cykle hjem igen. Danmark er bare SÅ dejlig når solen skinner, fuglene synger og græsset er grønt! Og det HELE er faktisk gratis!
2×30 Års Fødselsdagsfest
Jeg var så heldig at være inviteret med til en meget gennemført 2×30 års fødselsdag i lørdags. Temaet var Andy & Edie og dresscode var: look flawless og gerne med glimmer. Jeg var klædt i sort, dog med monotone røde sneaks og var på ingen måde noget særligt i forhold til de vilde kreative og modige kostumer/udklædninger som der ankom i løbet af aftenen. Det var en meget gennemført fest og især alle bartenderdrengene i topform med sixpacks OG glimmer på kroppen var svært ikke at lade sig imponere af. Under vejs var der forskellige indslag fra gæsterne og det må jeg sige var ret imponerende. Tak for en dejlig fest og stort tillykke I to unikke mennesker!
Fredag Den 13.
Jeg må ærligt indrømme at jeg var en smule skeptisk ved at skulle ud og optræde fredag den 13. Det ER bare den mest uheldige dag i verden så det var bare om at tage Ja-Hatten på og komme afsted. Da jeg kom ud til kunden kom den klassiske vurdering at da jeg “kun” skulle optræde for små 50 mennesker var det ikke nødvendigt med mikrofon og så sad folk faktisk også rundt om mig så det ville jo nok gå sagde kunden. Bare som perspektiv så er 50 mennesker omkring fem fodboldhold.. ja, FEM! Men efter at have fortalt kunden at jeg lige ville lave mit show en anelse om til et mere opvarmer baseret underholdningsindslag og ikke så meget klassisk stand-up gik Veltzeshow i gang med at underholde på denne fredag den 13. juni.
Jeg har efterhånden prøvet det nogle gange over de snart 20 år jeg har optrådt og hver gang jeg laver mit “opvarmer-show” tænker jeg virkelig at det ville jeg aldrig kunne have gjort bedre med stand-up. Det er som om at folk virkelig holder af at lave øvelser med hinanden, røre ved hinanden og lave sjov foran hinanden, så længe at der er en tosse (mig) der instruerer om hvordan fjolleriet skal hænge sammen. Det blev en super sjov aften og jeg har det også selv meget underholdende under selve showet da der altid opstår så mange ting fra publikums side som jeg aldrig havde kunnet forestille mig. I dette tilfælde at to voksne mænd sad og overgramsede hinanden fordi det havde tossen (mig) jo sagt at de skulle gøre.
En super fredag den 13. som endte med en gourmet pizza på mit yndligssted over dem alle når det handler om pizza, nemlig den italienske perle Da Salvo på Gl. Kongevej 41 nede i kælderen (Politiken, TripAdvisor.) Jeg spiste min pizza formaggio fra toppen af Mustang’ens tag mens jeg nippede en Peroni pilsner og hørte Spanien – Holland over radioen på P3. Lige nu morgenmad, i aften 2×30-års fødselsdag i morgen 1×8-årsfødselsdag. Rigtig god weekend!
Jeg har ikke spillet fodbold de sidste fem-seks år og og dermed heller ikke haft mine nye Nike Ronaldinho Dios støvler i brug siden jeg købte dem for en DEL år siden – ja, siden Ronaldinho have sine egne signatur støvler. SBS havde tilmeldt et fodboldhold i den “seriøse” række til dette års udgave af DBU Sponsor Cup 2014. Det skal lige siges at jeg HAR spillet fodbold i små 12 år i hhv. Gladsaxe Hero, Jægersborg Boldklub og til sidst Lyngby Boldklubs 1. hold. Men det er mange år siden og vores hold bestående af Lars “Lille” Sandstrøm, Mikkel Eskildsen, Jakob Vikær Hansen, vært på 6’eren Henrik “Hoff” Hoffmann og ekspert og tidl. prof. Mikkel Bischoff og jeg havde aldrig spillet sammen før eller som sådan talt videre med hinanden, jo Lars og jeg selvfølgelig. Men som dagen skred frem og det gode solskinsvejr bagede ned over os vandt vi flere og flere kampe med vores kontraspil og til sidst endte det faktisk med at vi skulle kamp mod det notoriske og ikke mindst legedariske EM92 hold bestående af legender som Mogens Krogh, John “Faxe” Jensen, Henrik “Store” Larsen, Klaus Berggreen og Claus “Kuno” Christiansen. Vi vandt fanme 1-0 over legenderne med vores norske spillestil og pludselig var vi i semifinalen mod sidste års mestre Dansk Kabel TV. Vi tabte desværre 2-4, men spillede en god kamp. Som en sidste sidebemærkning kom vi også i semifinalen i den store straffesparkskonkurrence – så vi var alle meget tilfredse med vores indsats og siger tak for en fabelagtig event fra DBU’s side!