DILF Bloggen

Måske den vigtigste egenskab hos et andet menneske, er dets intelligens. Men her er det vigtigt at forstå, at jeg ikke tænker intelligens som en bevidst force eller arv art. Mange mennesker har det med, lissom med kreativitet, at opfatte intelligente mennesker som arrogante, bedrevidende eller belærende, i så fald er vedkommende ikke særlig god til at administrere sin intelligens via sin sociale intelligens. Folk der bruger deres intelligens eller viden som status eller image skabende, er i mine øjne slet ikke intelligente.

Intelligente mennesker kan nemlig dosere deres intelligens i sociale lag, så man ikke fremstår arrogant, bedrevidende eller belærende – og dette er i særdeleshed en intelligent manøvre, da man via sin sociale intelligens tilpasser sig sine omgivelser til at skabe et homogent miljø for alle. Der er nemlig ikke noget der skaber større splid i en gruppe hvis nogle individer med stor entusiasme udgyder deres ekspertviden i en forsamling uden at lade andre komme til orde. Dette skaber en polarisering i homogeniteten og fremavler en usikkerhed hos dem der ikke føler sig lige så intelligente.

Derfor er intelligens en egenskab man som menneske skal være yderst ydmyg overfor når man er sammen med andre mennesker. Og ægte intelligens, er for mig, folk der med den helt rette attitude, kan løfte andre mennesker ved at stimulere dem via deres intelligens og eller sociale intelligens.

Især på arbejdspladserne, hos lederne, er den sociale intelligens ofte en svær disciplin at få inkorporeret i den daglige trivsel, men til gengæld er ledere der mestrer denne disciplin, uden tvivl, dem der vil lykkedes med de bedste resultater, kunne motivere flest mulige medarbejdere og skabe de største resultater og bæredygtige resultater langt ud i fremtiden.

Kreativitet er, som Albert Einstein beskrev det, intelligens der har det sjovt. Den måde at anskue kreativitet på elsker jeg. Mange gange føler jeg netop at kreativitet bliver sat i samme bås som hippie, hipster og tegne-, klippe-, klistre-gal og det føler jeg på ingen måde er korrekt. Kreativitet ligger i din dna og det har intet med dit ydre at gøre, eller dine fysiske evner med en Mac, blyant, saks eller limstift at gøre.

Når det er sagt, så har jeg altid følt mig kreativ. Både som menneske og som sjæl. Jeg har mange kreative projektet der bare skal UD af min krop, for at jeg kan få ro på mig selv. Dermed ikke sagt at jeg skal være i et kreativt miljø for at trives, for jeg har det inden i mig selv, så på den konto er jeg jo selvforsynende med kreativitet.

Men hvis jeg ex. skal have et arbejde hvor jeg virkelig kan slå mine folder, er det helt essentielt at det miljø jeg befinder mig i, kan stimulere mine kreative sanser. Det kan være alt lige fra en lækker naturlegeplads, til en anderledes detail butik, en tur på Aros, eller den lokale IKEA, det skal stimulere min indre krea.

Nolge miljøer skaber bare suveræn energi og det kan mange gange ses på de mennesker der befinder sig i dette miljø. Hvis man observerer dem, vil man kunne se på dem om de føler sig i trivsel eller ej.. eller som jeg ser det, om de befinder sig i et kreativt miljø hvor deres intelligens har det sjovt.

Jeg vil aldrig gå på kompromis med kreativitet. Det har givet mig ALT i livet og jeg kan ikke leve uden det. Men du behøver ikke at være kreativ af sind for at være mig tæt, for den kreative ildsjæl brænder inden i mig hver dag og så længe den gnist bliver holdt i live af de omgivelser omkring mig, vil jeg altid have det godt, altid have det sjovt, min intelligens, jeg og kreativiteten.

Empati. Evnen til at forstå andres følelser. Det beskrives ofte som evnen til at sætte sig i andres sted, ikke at forveksle med sympati, som er evnen til at dele en følelse med en person, dvs. at man selv oplever samme følelse som personen. I empatien føler man sig ind i den anden, i sympatien føler man med den anden.

Det er kloge ord, direkte copy/pastet fra Wikipedia. Men da jeg ikke evner at beskrive det bedre selv, skal man kende sin besøgstid og lade det bedre stå alene.

Empati er en egenskab jeg sætter utroligt højt hos andre mennesker og for mig, er det en menneskelig karakter, der som sådan ikke kan tillæres, men i særdeleshed er medfødt. Folk der ikke ejer empati er ikke dårligere mennesker end folk der besidder empati, men i min verden er det bare et absolut must for at være i inderkredsen af de mennesker jeg har helt tæt.

Jeg tror at empati er noget man som barn langsomt, men indirekte vil suge til sig, hvis man vokser op i et miljø der udviser empati. Hvis børn kan se og høre at voksne har evnen til at forstå deres følelser, vil deres selvværd vokse, da barnet vil føle sig forstået og ikke alene med sine følelser.

Ansvar. Det er et ord man som forældre ikke kan komme uden om. Et ord, der rummer SÅ meget, ikke bare overfor ens egne børn, men også i verdenen omkring os.

For rigtig mange mennesker er ens arbejde en enorm stor del af ens verden og dagligdag. Det er via ens arbejde, at man tjener sine penge, så man kan tage ansvar overfor den verden man lever i. Ikke bare økonomisk, men også socialt via demokrati og velfærd. Man giver penge videre til andre via skat og udviser ansvar og accept overfor den verden og samfund man nu lever i.

En arbejdsplads skal have samme tilgang til sine medarbejdere – nemlig at udvise et ansvar. Ikke bare på det arbejdsmæssige plan men også på det menneskelige, i form af videreuddannelse, dygtiggørelse, udvikling og omsorg. En arbejdsplads med disse egenskaber vil stå længere oprejst end andre, da disse virksomheder hylder de mennesker der er deres daglige hænder og løfter i fællesskab for at tage et overordnet ansvar.

Sådan er en god opvækst også. Hvis man tager ansvar for sine børns opvækst vil de med garanti blive de hænder der passer på dig, når du en dag ikke kan tage ansvar for dig selv. At være ansvarlig, er en brynje man skal være stolt af at kunne bære, ikke bare for omverdenen, men for dine venner, din familie, din elskede og dine børn.