Jeg Har Fået Noget Vildt

Det Ledningsfrie Rengøringsmirakel

14715643_1419672438061526_6419785099450732735_oTro mig, er der en som sætter pris på nye gadgets, så er det fanme mig. Især hvis det er en gadget der kan gøre min hverdag nemmere. Hvis så dertil det er en gadget der kan gøre min hverdag nemmere i rengøringsafdelingen, så kan jeg næsten ikke få armene ned igen, og sådan forholder det sig da næsten også i min test af den ledningsfrie Electrolux støvsuger som jeg har fået lov til at anmelde.

Selve enheden er MEGA lækker, så er det sagt, men den er en anelse tung og kan være svær at håndtere med bare én hånd selv for en mand. Min store pige Liva på 10 år havde svært ved at styre støvsugeren uden at bruge to hænder og faktisk er ergonomien i støvsugeren ikke rigtigt bygget til at bruge to hænder. Dertil kommer der en lille downside med at støvsugeren ikke kan bruges under sengen eller andre trænge/smalle steder da støvsugerhovedet slet ikke kan vinkles i den retning, så dér skal man stadigvæk finde den gode gamle støvsuger frem, når der skal være helt rent under sengen.

Men i det daglige er den en absolut drøm, især når man har børn. Sand, krummer, hår og spildte popcorn bliver suget op som en leg – SELV på gulvtæpper. Jeg var seriøst blæst bagover, når det kom til sugeevne på gulvtæppe. Normalt skal jeg støvsuge hele mit 200×300 kortlugstæppe i hånden med min almindelige støvsuger, hvilket kan være super krævende og ikke mindst hårdt for ryg og håndled. Men med det ledningsfrie rengøringsmirakel, gik der helt ærligt som en leg. Det var en total wow-oplevelse og noget jeg på ingen måde har oplevet så nemt før!

Andre lækre features er LED-belysningen, der gør det muligt at se præcis hvad man støvsuger hvilket kan være dejligt når der er blevet leget med LEGO over weekenden og mange at de små klodser er faldet ned på trægulvet. Alle gulve af træ støvsuges så nemt som ingenting og sand i entréen er det nemmeste i verden at suge op.
14706902_1419654671396636_8791334344758165074_oSelve rengøringen af støvsugerens filter er også super simpelt og nemt. Man kan tage hele “posen” ud som en lille madkasse af plast og så tømme al det opsugede ned i skraldespanden – ski’ smart! Der kan også rives i en lille fjeder i midten af filteret så alle de helt mikroskopiske støvpartikler kan luftes ud – dette skal helst gøres udendørs eller for åbne vinduer.

Der er strøm på det store lithium batteri til en lille times støvsugning, hvilket uden problem er nok til de fleste store husstande. Støvsugeren kan også bruges til bilen – men ikke inde i kabinen, KUN til rengøring af bagagerummet. Dertil er støvsugeren simpelhent for stor og klodset til at komme rundt i en bils trænge kroge og hjørner.

Støvsugeren kan stå af sig selv helt oprejst hvilken er en lækker feature og opladeren der følger med er også super smart og fungere således også som stående oplader og holder for den ledningsfrie støvsugerbandit. Jeg er meget tilfreds med resultatet, men kunne godt bruge en bedre ergonomi og et mundstykker der kunne vinkles under senge og sofaer, så kunne man nemlig helt nøjes med én støvsuger i husstanden og ikke to, som dog stadig vil være nødvendigt i mit tilfælde.

KÆMPE optur til Electrolux med den eminente sugeevne på gulvtæpper, det gør virkelig den daglige rengøring MEGET nemmere og entré, køkken og overfladesnavs kan lynhurtigt kommes til livs med bare 10 min. indsats!

Du kan følge med på Electrolux’s egen Facebook side eller officielle website 🙂

Sort tøj. Lyst sind. Varmt hjerte.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Jeg Har Fået Noget Vildt