Nørrebro Artwork

Den Nye DILF-O-Bil

Så blev det endelig dagen hvor den nye DILF-O-Bil skulle hentes. Det har været en lang uge, med en masse regnvej, men selvfølgelig er Guderne med mig, når den store dag oprinder hvor jeg skal forenes med min nye voksen-/børnetransporter. Det er blevet til MANGE gode år med den photoshoppet Ford Mustang/Mondeo, men nu er det blevet tid til tiltrængt fornyelse. Valget stod klart med det suverænt lave kilometertal på kun 75.000 for en årgang 2007 Ford Focus C-Max Trend 1.6. En bil jeg har haft i kikkerten i mange år, men syntes var for dyr. Det er nu blevet en lille drøm der er gået i opfyldelse og som noget helt nyt, skal jeg så eje en bil der ikke er sort. Før har jeg også kørt Ford, nemlig Ka, Focus og Mondeo, men de har alle været panther black metallic. Nu skal jeg så køre i farven moondust silver og jeg glæder mig til mange gode år med denne nærmest jomfruelige C-Max, der fra dags dato nu officielt er den nye DILF-O-Bil.

IMG_20141107_131906~2 IMG_20141107_131028 IMG_20141107_132241 IMG_20141107_131823 IMG_20141107_131741 IMG_20141107_131657 DSC_0112 DSC_0125~2 IMG_20141107_130949

Næste indlæg

Nørrebro Artwork